Foreningen Trankebar

1.09.15

Fredag 21.08.15

fredag 10.07.15

Inderne passer godt på dansk kulturarv

  Fort Dansborg i vores gamle danske koloni Trankebar er igen under renovering fortæller Poul Petersen, der er næstformand i Foreningen Trankebar.

”Det glæder os meget, at den indiske regering har bevilget et beløb på 5,2 Crore til renovering af  Fort Dansborg. Renoveringsprojektet bliver støttet af Asian development Bank.  

Kastellet Dansborg blev opført i år 1620 . Danskerne var på Coromandelkysten gennem 225 år indtil år 1845 hvor Trankebar blev solgt til englænderne.

Efter Indiens selvstændighed i 1947 har den lille fiskerby nærmest sovet tornerosesøvn til en gruppe danskere i år 2002 fik den indiske regerings tilladelse til at starte renovering af Fort Dansborg og i de følgende år flere af de gamle historiske bygninger som Landporten, Guvernørhuset og den danske Nygade kirkegård.

Borgen ligger i strandkanten lige ud til Den Bengalske Havbugt og den kræver at blive løbende vedligeholdt, derfor er det en stor glæde at inderne tager ansvar for bevarelse af de danske kulturværdier. Landporten blev også renoveret igen for nogle måneder siden. I februar blev gravstederne kalket af elever fra Vestfyns Efterskole i Tommerup. Det dansk indiske samarbejde, der startede da danskerne gik i land på på Coromandelkysten for 400 år siden, ser ud til at fortsætte til gavn for begge nationer.

Trankebar besøges hvert år af mange turister. I  år 2012 modtog den lille by 133738 indiske besøgende og 1788 udlændinge.

Foto: Poul Petersen

Lørdag 6.juni.

Billederne ligger under 2015

Fredag 22.5.15

Vi fandt jo ydremuren sidste januar. den bastion til venstre for kirkerummet. De mursten der ligger lidt inde i voldgraven, er resterne af en støttemur, som skulle hjælpe til at vandet bliver  i voldgraven. 

Så er der kommet en kamel på stranden. Den har turisterne der kommer til Trankebar stor glæde af.  Der er også en meget lille tynd hest. 

De er ved at blive  asfaltere Dronningensgade. Det  bliver rigtigt dejligt,da der så ikke vil være det støv i huset Flora Cottage og TMM.  

Se billeder under Dansborg. 

17.03.15

Poul Skriver.:

Jeg har lige talt med Sankar. Han fortæller at Landporten er blevet åbnet for trafik – små biler og motorcykler kan passere. Busser skal ad den nye vej til Paradepladsen.

TMM er begyndt at sælge de bogkopier som vi fik lavet. Har bedt Sankar lave nye kopier.

Stadig intet nyt omkring Guvernørhuset.

Der er en livlig snak i byen omkring problemet med manglende kystsikring foran fortet, men endnu ikke sket noget.

Sankar får lavet et skilt med TMM henvisning ved den nye vejs parkeringsplads så vi kan få fat på flere kunder.

De planlagte feriehuse på nabogrunden mod hvide hus er blevet stoppet. Ham der har købt grundene kan kun få lov til at opføre et hus i samme størrelse som det hus der lå på stedet. Han manglede også en tilladelse til at nedrive huset. Et nyt hus skal opføres inden for et år ellers bortfalder hans ret til genopførelse. Der kan ikke opføres flere huse på arealet, da det ligger nærmere end 200 m. fra havet (strandbeskyttelseslinie) Hus og grund har kostet 24 lak. - måske mere.

 Den varme tid nærmer sig og omkring midnat var der i aften 32 grader… Jeg skulle hilse fra en svedende Sankar i undertrøje.

Merinal og Sankar

Kære medlemmer.

Vi  har siden vores forenings oprettelse talt om, at det kunne være en god ide at invitere vores faste hjælpere Sankar og Merinal til Danmark.  formålet med besøget skal være,  at de får en bedre forståelse for vores kultur og dermed bliver nogle langt bedre samarbejdspartnere i fremtiden for os og vores forening.

Når man er ansat i en stilling med statstilskud, som Merinal er som lærer, så skal man ansøge om at få lov til at rejse ud af landet. Det har Merinal forsøgt de sidste par år. Nu lader det til,  at hun endelig får tilladelsen og de håber at kunne rejse til Danmark til maj i år.

Vi har det problem,  at vores forening ikke råder over store midler på driftkontoen, så bestyrelsen har besluttet at spørge  de af vores medlemmer, som har nydt gavn af Sankar og Merinals hjælp under besøg i Trankebar, om de vil hjælpe med et tilskud til rejsen.

Bestyrelsen har allerede besluttet at give et beløb og vi håber at flere vil bakke op om projektet.

Vi skal først være helt sikre på at tilladelserne til at rejse ud af Indien er i orden før vi starter processen med at bestille billetter og bestille forsikring.-  Først derefter kan de ansøge om visum til Danmark, når de har en invitation fra os med en begrundelse for opholdet i Danmark.

Hvis I vil være med til at støtte projektet, så skriv til vores kasserer Niels : ” vi vil godt støtte projektet med 100 - 200 eller 500 kr.”   I bestemmer hvor meget.

 Hans Mailadr:  foreningentrankebar@gmail.com

Eller direkte ind på  

Konto. - 5630-5365 485 056

på forhånd tak.

12.02.15

Drømmen om en skole.

Drømme bliver som regel kun til virkelighed, hvis man kæmper for dem. Mine 3 ugers ophold i Trankebar er slut. ”Hvornår kommer du igen” spørger de ved afrejsen mod Chennai Airport. Min mission er slut i denne omgang og jeg nåede oven i alt det andet lige at færdiggøre bogen om Anne Marie Petersen, søster til entreprenøren Marius Petersen fra Ferritslev på Fyn. Den brave kvinde, der trods modgang i skolen, havde en drøm om at rejse til Indien for at arbejde blandt de aller fattigste og udbrede evangeliet. En drøm der endte med,  at hun med støtte fra Gandhi grundlagde en skole med lærerseminarie for piger og unge kvinder i 1921. Jeg var dybt imponeret da jeg for over 20 år siden besøgte skolen og stod på Anne Marie Petersens gravsten i Porto Novo sammen med mine 2 børn og kunne fortælle dem historien om frøken Petersen fra Ferritslev,  der havde en drøm og gjorde den til virkelighed.  Vi skriver nu 2015. Indien er under kraftig forandring, men meget er stadig det samme efter næsten 100 år. Vi danskere har stadig en mission og jeg er stolt over at kunne rejse hjem efter at have undervist 70 piger på sct. Theresa læreseminarie hver eftermiddag under mit 3 ugers ophold i Trankebar. Kan jeg give de her unge kvinder blot en lille flig af oplysning og livskundskab – udsyn mod den store verden ude for Indien-  ja, så er jeg tilfreds. Til min store glæde mødte jeg oppe i byen et par af de drenge som Knud og jeg gav undervisning sidste år. Jeg blev mødt af et par store brune øjne og et ” spoken English, remember me? ” så havde det ikke været helt forgæves. Jeg er glad for at kunne fortsætte det samarbejde med de lokale indbyggere i Trankebar,  der blev indledt da de første skibe anløb Coromandelkysten for 400 år siden og fortsatte under danskertiden de næste 225 år.  Vi har siden 2002 renoveret bygninger og gjort vores til at vores fælles kulturarv ikke forfaldt. Nu bruger vi vores energi på vores dansk/indiske kunturcenter med Maritimt museum og det nyoprettede historiske bibliotek.. Så kommer det spændende om de lokale vil bruge biblioteket. Intet er sikkert i Indien. Vi befinder os stadig i et fremmed land med en fremmed kultur, som vi , skønt vi forsøger, kun forstår en lille flig af, hver gang vi forsøger. Ved hjemkomsten til Tommerup lå der, blandt de mange afslag fra ansøgte fonde,  et lille brev fra AP Møllers Fond, der kunne fortælle,  at fonden havde bevilget 50.000 kroner til indkøb af bøger og inventar til Dronningens Bibliotek i Trankebar. Det er altid rart med et lille skulderklap og det giver os frisk mod til at fortsætte vores arbejde selvom det ofte er 3 skridt frem og 2 tilbage. Vi har endnu ikke fået åbnet den danske guvernørbolig for offentligheden, men mon ikke det lykkes, hvis vi blot kæmper videre – jeg tror det. - Skulle nogle af vore medlemmer ligge inde med historiske bøger, som de vil skænke til vores nye bibliotek, så modtages de med glæde. Det er mit håb, at vi fremtiden kan have mange bøger oversat til det lokale sprog Tamil, så de lokale på deres eget sprog kan læse om den fælles dansk/indiske historie på stedet. Vi har netop aftalt med professor Lazar, at han skal oversætte de første 2 bøger til biblioteket.

Poul Petersen.

søndag 8.2.

02.02.2015

Fredag. 30.01. 15

Hjemmesiden er:  www.foreningen-trankebar.dk

Trankebar.net virker ikke mere.

Billeder fra TMM har vi ikke fået , kun et par stykker. Der ser vi eleverne hygger sig i det dejlige hus, som Foreningen har lejet sig ind i. Det ligger lige ved siden af Museet. 

Dejligt ser det ud. Tænk om man kunne hoppe ind i billedet. !!!

De vil også hjælpe med at få museet til at se bedre ud efter flytning af dør.

Gå ind under Maritime museum, TMM 15 og se billederne.

24.01.15

Poul skriver.

Hej. Vi landede i aftes i Trankebar. Dagen i dag er gået med følgende: at sætte mureren i gang med at pudse hus udvendig og kalke den nye væg første gang

At forsøge at sætte Sankars tømrer i gang. Han skulle dog lige have et andet hus færdigt inden National Day på mandag.. kommer måske i morgen og begynder på at sætte en disk op til computerrummet og fjerne den seng der endnu står der… så var det lige at få sat Star igang. Han har hyret 3 meget flittige arbejder fra sin hjemlandsby. Det går fint fremad og bliver forhåbentlig klar til eleverne kommer på tirsdag… TMM. ligner et bombet l….

Sankar mener vi er nødt til at bruge jernlågen som indgang pga. sikkerhed, så Krisnamurthi kan holde øje med folk fra begge sider siddende ved TMM s sideindgang. Jeg har bøjet mig !..  og de 3 skabe som Knud og jeg havde bestilt bliver til et stort skab i det store rum med glas skydelåger. Er ikke påbegyndt.

Merinal er helt klar på at lave cafe i huset. Vi får smagsprøver på pandekagerne i morgen- det samme med div. Drinks,  Lassie mm.

Her til aften har vi været i Karaikal for a bestille møbler – 4 kurveborde med glasplade og 16 skamler . Det skulle ankomme onsdag aften.

Vi sætter pandekageproduktionen igang til eleverne kommer. Så kan de lægge lidt lommepenge hos Merinal. Jeg har aftalt at vi indtil videre får 10% af omsætningen til TMM. Og adgang til museet bliver 5 ruppies.  Alt er steget voldsomt hernede.

Vi har også været i en fotoshop, som kan lave store fotos i rammer fra dag til dag – helt fint… nu mangler vi bare at de lukker os ind i guvernørhuset. Jeg arbejder på det i morgen..

Og så har vi fået internettet til at virke….

Jeg har talt med Johnson her til aften. Der iflg. ham et fint koncentreret program på for eleverne. I dag har de studeret de nærmeste landsbyer og i morge skal de en tur op i bjergene , til gudstjeneste og middag hos Johnsons familie i Naidumangalam..

Så har vi hilst på søster Karuna og et par andre søstre.. Jeg har fået bekræftet at jeg skal begynde at undervise lærerstuderende på tirsdag da de holder National Day mandag og skolerne er lukket.. Karune er bortrejst når VE. Ankommer hun skal på 1 måneds seminar i Jaipur. Men næstkommanderende tager over..

Kirkegården har jeg kun spurgt til. Den er ikke sat i gang endnu, så vi får se om de når det… Forhåbentlig får Stars folk ryddet vores have. Den er helt groet til.

Så, alt i alt har vi gang i de fleste af de planlagte til.

torsdag 22.1.2014

Vestfyns efterskolen kommer også til Trankebar, de gå igang med at ordne Kirkegården. Og jeg glæder mig til at høre fra dem. 

søndag 7.12.14

Aftenen før vores afrejse fra Trankebar var vi inviteret hen til juleafslutning med alle sct. Theresasøstrenes skoler. To en halv times imponerende opvisning i bedste katolske stil med dans og sang af alle skolernes store og små elever… Efterfølgende var vi inviteret til spisning ovre i Conventet med alle søstrene og de inviterede præster. Knud og jeg fik fint dækket op med kniv og gaffel og grønne tallerkener..et helt festmåltid…

Henad 19 tiden spadserede vi ned ad Kongensgade til en halvt oplyst Paradeplads da halvdelen af pærerne i de gamle københavnerlamper var brændt ud.

Se under Billeder.  nov 14

Første søndag i advendt.

Poul og Knud er i Trankebar.

Poul skriver:

Så har vi så godt som fået forhandlet vores museumsløsning på plads.  Aftalen bliver at vi lejer det lille hus og indgangen til museet bliver gennem hoveddøren til det hus. Der sættes en dør i siden på det eksisterende TMM og der lukkes af ud mod vejen.

Det regner stadig, men strømforsyningen er utrolig stabil for tiden, kun få korte udfald i løbet af dagen.

Jeg har lagt billeder ind på siden " billeder 2014"

tirsdag 30.09

På TMM skal vi opføre en ny væg, da naboen har beklaget sig over, at vandet fra taget går ind over hans grund. Det laver de om nu, jeg har er sagt ok, at de bare skal gå i gang.

30.08.2014 ny Biskop.

21.05.2014

Tommerup: Vestfyns Efterskole har for tiden besøg af søster Karuna, som er overhoved for Sct. Theresa Concvent et kloster i den tidligere danske koloni Trankebar. Vestfyns Efterskole besøgte klostret i 2013, og vil nu gerne vise søster Karuna, hvordan hverdagen er i Danmark. Hun skal blandt andet besøge skoler, børnehaver og plejehjem.

Mandag den 26. maj inviterer Vestfyns Efterskole lokalbefolkningen til at komme og drikke en kop kaffe med den indiske nonne. Hun vil fortælle om kvindernes vilkår i de sydindiske landsbyer. Arrangementet begynder klokken 19.30, og efterskolen opfordrer til, at folk tilmelder sig via tlf. 64 76 31 13 - det er dog ikke et krav. Vestfyns Efterskole ligger på Nørremarksvej 21 ved Tommerup.

mandag den 28.04.14

Foreningen Trankebars generalforsamling fik fornemt besøg fra København.
Det var den indiske Ambassadør som var inviteret til at holde en foredrag og
forholdet mellem Danmark og Indien.
"Jeg må tilstå, fortalte Ambassadøren, at da jeg fik invitationen, var jeg
nødt til at sætte mig grundigt ind i historien om den danske periode i
Indien fra 1620 - 1845. Jeg havde ganske rigtigt hørt, at der var en
forbindelse, men jeg var slet ikke klar over detaljerne. Jeg blev mere og
mere nysgerrig. 225 år år er bestemt ikke en kort periode. Jeg er sikker på,
at der i den lange periode har været rigtig mange venskaber mellem danskerne
og inderne først i Trankebar og senere i Serampore. Det glæder mig, at
Foreningen Trankebar har taget initiativ til at restaurere vigtige bygninger
som Fort Dansborg, den danske guvernørbolig og andre historiske bygninger i
Trankebar. De er symboler på en fortid, som fortjener at blive bevaret og
fejret.
Da det første danske skib ankom til Coromandelkysten anført af admiral Ove
Gedde i 1620 var Indien et meget anderledes land. Indiens økonomi var den
anden største i verden. Indiens GDP var omkring 22 %  af verdens GDP på den
tid og Indiens andel af, hvad der blev produceret i verden var omkring 25%.
Det var af den grund at mange Europæiske lande sendte skibe til Indien for
at købe krydderier, tekstiler og andre varer, som der var stor efterspørgsel
på i Europa. De danske skibe kom til Indien af den samme grund og handlen
mellem vore 2 lande fortsatte i mere end 200 år.
Vi betragtede ikke danskerne som koloniherrer. De lejede et stykke jord og
drev handel på Coromandelkysten gennem 225 år. Den første protestantiske
kirke blev grundlagt i 1706 og lutherske mission startede et trykkeri, der
trykte den første oversættelse af biblen til tamil.
Missionærerne kom til Trankebar med den klare mission at omvende de lokale
muslimer og hinduer. Til det formål grundlagde de skoler og brugte
undervisning som et værktøj. På trods af at missionen har været i området i
over 300 år, er det kun lykkedes at omvende 10 % af befolkningen til
kristendommen.
De første diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indien blev startet i
1949 og efter den indiske Premierminister Nehrus besøg i Danmark i 1957 blev
det aftalt at Indien skulle have en Ambassade i København. Det skete i 1962.
Siden da har der være adskillige ministerbesøg fra Indien og vi har også
modtaget mange fornemme besøg fra Danmark, som da Hendes Majestæt Dronning
Margrethe besøgte Indien i 1963.
Gennem de sidste år har Danmark og Indien underskrevet adskillige
samarbejdsaftaler på mange områder. Mere end 125 danske firmaer arbejder i
dag i Indien på mange forskellige områder.
Samarbejde mellem Danmark og Indien er baseret på værdier som demokrati,
frihed og retfærdighed. Indien er verdens største demokrati.
Jeg tror på, at forholdet mellem Danmark og Indien bygger på et stærkt
fundament og at det har store udviklingsmuligheder. Der er ingen fundamental
konflikt mellem vores 2 lande. Begge lande ønsker fred og frihed. Vi skal
fortsætte vores bestræbelser på, at vi udvikler vores forhold på alle
områder økonomisk, handelsmæssigt, politisk, socialt og kulturelt.
Jeg vil slutte med at rose Foreningen Trankebar, Nationalmuseet, Den Danske
Regering og Government Of Tamil Nadu og alle andre, der har arbejdet for
forholdet mellem Danmark og Indien. Lad os bygge på de historiske
forbindelser og styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien Ambassadøren og
hans frue deltog i den efterfølgende middag og i da Ambassadøren holder mest
af fisk, havde Trankebars Foreningens formand Karin Knudsen fra Humble tager
friske rødspætter med fra fiskeren i Bagenkop. Efter middagen var der der
rundvisning på vestfyns Efterskole og ambassadørfruen var meget interesseret
i det danske system, hvor man ud over de offentlige skoler har mulighed for
at lave privatskoler som friskoler og efterskoler.

27.03.14

32,3 grader i skyggen. – Efter flere opringninger til Dr. Kannan, må jeg sige : ” Jeg opgiver” Jeg har talt med den nye Kurator, Han siger, når det går over til ASI så vi lave noget sammen.  – Det vil han gerne.
Så er han helt sikker på at det første af rummene kan han få.

Lige nu er han ved at sætte skik på skiltene på Dansborg. – Det vil sige, at skrive det rigtige om hvad der har været i rummene. Og ikke som den forgående har skrevet. Totur rum,  til den brønd som går ned i køkkenet.   Han snakker også om at få lukket nogle af rummene og andre lukket op. Jeg har givet  lidt til skiltemaleren – Alt i alt  vil han gerne gøre det til et levende museum. Men som han også i samme åndedrag, også siger: Jeg kan jo ikke bestemme alene,  der er jo en top der skal godkende.

Igen i år er der druknet  en person.  Kedeligt.  -  Borgermesteren ville godt være med til at sætte et skilt op, allerede sidste år, men det er endnu ikke blevet til  noget.

Og så har vi været på udgravning på stranden. – Kuratoren, hans folk og lille mig..  Der var dukket  et  fundament  op af sandet. Plus andre mærkelige mure.  Vi besluttede at mødes kl. 10 i går, ved stranden.  -  Det viser sig det er fundamentet af Dansborgs kongebastion. – så der blev målt og skrevet ned, taget fotos mm.  Der blev fundet spidsen af bastionen og lidt af muren indad. Der blev gravet i sandet, for at se om der kunne findes mere. Uden held.

Men spidsen af kongebastionen, som kan være nær de 400 år. – Som ligger lige så flot i sandet. Det er da spændende. ---   Havet har jo været meget hård ved kysten , der hvor der ikke er lagt sten i strandkanten. Det gik hele dagen med i går. Plus  indimellem , at ringe til Dr. Kannan.

 Aftnen gik med at snakke med Merinal. Hun havde 30 år jubilæum på sin skole. Der var blevet holdt taler og givet gaver. Hun fortalte, hvordan hun var kommet helt langt ude på landet, til en skole der ikke engang havde stole eller borde til lærerne.  Og i dag har hun fået ”lavet en fin” lille skole. Så hendes inspektør var meget stolt af, at have netop hende på sin skole. 

 

Lørdag 22.03.14

2 dage er gået med  ” European Settelement on Coromandel Coast- With Special Reference to Danish Settelment at Tharangambadi” På TBML College I Porayar.

Meget  interessant  men ikke noget nyt. –og dog, Maria Lazar fortalte om :” The Diary of Rangappa Thiruvengadam Pillai. ” -  Hans dagbog er fra 1761 – 1768. Hvor han fortæller næsten dagligt om tingene i Trankebar.( Som jeg  fik et eksemplar af.)

Det var ” Department of History ” som havde arrangeret  seminariet. Dr. D Julius Vijayakumar  havde sat det hele på skinner. – Dejligt for en gangs skyld ,  at høre noget  andet,  end Missionen.

Det forbavsede mig hvor mange der virkelig har sat sig ind i Trankebars historie.  Meget var på Engelsk, men også noget på Tamilsk. -   Der blev givet megen ros, til Foreningen Trankebar , tænk at danskere stadig gør noget godt for Trankebar. 

2 dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 på en plastikstol, det gør et eller andet ved bagen.!!!! Men  der blev nu også tid til te pause  og middags mad. Alt i alt et godt møde.

En sjov ting. Maria Larzar havde udlovet 500 rupi, til den af eleverne der kunne komme med et godt spørgsmål til panelet. – En ung mand rejste sig på den sidste dag.  Og spurgte et meget langt spørgsmål,  han fik sin 500 rupi. Stor jubel  hos eleverne.

Da vi kom hjem derude fra , sad der et visitkort i døren, fra en senior editor ved  ” The Time of India”, de ville gerne høre noget om Foreningen Trankebar. De var kommet til Trankebar og havde været på Fortet, hvor de havde fortalt om TMM.  Der havde de mødt Sankar, som fortalte dem om vores forening.” Men mød dem selv”, Havde han sagt til dem.   Vi var jo ikke hjemme, så derfor ringede de kl. 20.00 og ville gerne snakke.  – Jeg lovede dem, at vise dem guvernør  boligen og kirkegården. I morgen. – Om de så vil se kirken inden de kører tilbage til Bangalore hvor de kom fra, ved jeg først i morgen.
Jo, de ville gerne se begge kirker og kirkegården.

Da de var kommet hjem kom denne lille besked.

hello karin,

quick note to thank for your kindness in making time for us on a sunday morning. 

it was virtually a history lesson from someone who knows the place very well and also loves it deeply.

do stay in touch

cheers

edwin

3.3.2014

Hold da op, hvor tiden løber afsted. Siden jeg skrev sidst , har der været turist festival.-
På paradepladsen var der igen i år bygget en scene,  hvor der hver aften fra 5.30. til kl. 9.00 var dans . En hel uge hvor byens borgere og udefra kommende, kunne nyde  dans og  musik. Der var grupper fra omegnen og lidt længere  væk fra. Om dagen var det alle byens skoler der var involveret. - Tegne, synge, viden, spille-  konkurrence. Dem der vandt skulle op på scenen den sidste dag, for at få overbragt deres præmie.
Under festivallen måtte hotellet ikke skænke øl ud. så vi fik speciel the.

Kirkegården blev rengjort, nu kan den klare et år mere. Og de 2 store gravsten, som lå ned, blev stillet op ad muren.

Som fortalt,  Poul, Knud, Tina og jeg havde timer med en gruppe skoleelever  i Konventet. 20  drenge og 20 piger, i alderen fra 13 - 18. Søde unger, der bare gør hvad læreren siger. Ikke noget med spræl i. - Det fik de så alligevel. Om de fik noget ud af det ved jeg ikke , men søde var de.

Vi fik også en kedelig overraskelse, tyveri, med en masse bøvl, mest med politiet.

Så blev det min fødselsdag, hvor børn og børnebørn kom på besøg. Den blev fejret med manér.

Se under billeder.

Torsdag den 13.2. 2014

Årets Trankebarmedalje blev givet til Maria Lazar, professor på TBML College i Poraya. Maria Lazar har i mange år fulgt foreningens arbejde. Han er meget interesseret i den danske historie i byen og ofte givet sit bidrag til vores fælles dansk/indiske historie på stedet.

Medaljen blev overrakt til Lazar af Karin Knudsen, der som formand kunne fortælle om alle de gode oplevelser hun gennem mange år har haft med Maria Lazar.

    Næstformand Poul Petersen fortalte om det skoleprojekt som han og Knud Helles har startet i Trankebar, indtil videre med stor succes.

  Dernæst blev de første tryk af den tamilske oversættelse af Knud Helles lille blå hæfte om Trankebars historie frigivet til Pressen.

Hæftet blev fejret ved udgivelsen i november og Knud og Poul lovede dengang, at der senere ville komme en tamilsk oversættelse, så også de lokale I Trankebar kan få glæde af hæftet. Når oversættelsen bliver trykt, er det meningen at alle skolerne i Trankebar skal modtage et klassesæt på dansk, engelsk og tamil.

  Medaljeoverrækkelsen blev fejret ved en ceremoni på Trankebar Maritime Museum.

Festligheden blev overværet af 3 journalister fra den lokale presse og 4 danske besøgende, fra bestyrelsen Jan Skaarup samt Hustru og Gustav Annaberg, Fra Trankebar by Sultan og Sankar. Der blev sluttet  af med the og kiks.

Onsdag 12.2. 2014

Nu er vi kommet i gang med at ordne Nygades kirkegård.

Konerne har ventet på det  længe. De ved godt at når jeg kommer til Trankebar, eller Poul, så skal kirkegården renses for ukrudt. I år kom vi i januar, så mente de at de skulle i gang.  Nej I må vente til vi kommer først i feb. da vi først skal en tur til Odisha ( Orissa) 

Sidste år fik jorden ikke en pløjetur, det bevirkede at de forbistrede tornebuske, havde overtaget meget at pladsen. ( de gror som bare pokker) Der bliver så brænde til konerne i Nygade. 
 
Der er i alt 12 kvinder hjælper til, det er et rigtigt hårdt arbejde, i en "gryde" så varm, ikke en vind rører sig. Bare det at sidde og se på, er en lidelse. Jeg tænker på det Jon Olavson skriver i sin bog fra 1622, " Indiske murer er hurtige til at arbejde i varmen end danske murer."

Der er lige et par dages arbejde endnu.

10.02.2014

Nyhedsbrev fra Poul i Trankebar søndag den 9. februar 2014.

4 timer og 45 minutter tog køreturen fra Chennai lufthavn, til Gustav og jeg kørte gennem Landporten og ned ad Kongensgade i Trankebar.  Turisterne havde endnu ikke gjort deres store indtog i byen. Alt åndede fredeligt, da vi passerede vores Maritime museum og  drejede ned mod Det Hvide Hus, hvor Karin og Viggo tog imod med morgenkaffen.

Den følgende dag skulle den nye vej bag Fortet besigtiges. Den er
blevet færdig , men endnu ikke indviet. Det bliver rart at få de store busser uden om Landporten i fremtiden.  Grundet den megen vind og store bølger, var der ikke den store aktivitet hos fiskerne. Efter et par dage dukkede de første hvide turister op i byen. Herefter skulle jeg have planlagt det undervisningsprogram, som Knud og jeg har planlagt afholdt hver aften i hele februar måned. I november måned blev vi bedt af Mansing, lærer på TELC lærerseminarium, om vi kunne samle elever fra flere af byens skoler og give dem et kursus i spoken english kombineret med undervisning i historie og samfundskundskab. Vi har kaldt kurset for  ”Classes of Intercultural Understanding and Communication” og afholder det i vores Danish-Indian Cultural Centre, som vi har introduceret for byens befolkning sidste år. Tilbuddet blev modtaget af Sct Theresa Convent og Telc – Johns School.. Begge skoler lovede at sende elever. Vi havde bedt om at få elever mellem 17 og 25 år der kunne snakke lidt engelsk. Resultatet blev at jeg modtog omkring 20 små drenge på 13-14 år fra drengeskolen og 20 piger fra Conventet –alle elever der ikke kan snakke engelsk udover at sige  ” good evening Sir”. For at helgardere os,  har vi hyret en lokal lærer ude fra TBM College som tolk. Den forløbne uge har jeg haft omkring 40 meget motiverede elever, der nærmest hungrer efter at lære . De sidder nærmest som små støvsugere og tager imod. . Det sjove er, at de dagen efter altid kan huske, hvad de har lært, selv små detaljer og forskellene på vores 2 samfund. Det er jo ikke altid man oplever det med danske elever. – Så, jeg er helt høj, når jeg kommer fra time. Undervisningen foregår hver aften mellem 17,30 og 18,30, efter eleverne er kommet hjem fra deres normale skole, der netop er afsluttet.  Vi har fået lov til at låne Conventets ene bedesal med et kæmpe Jesusbillede på endevæggen og eleverne siddende på plastikstole. Når Knud ankommer den 13. er det meningen at han skal tage over og fortsætte undervisningen. Jeg har købt en projektor, så vi også kan vise billeder ude fra den store verden- når vi ellers ikke har strømafbrydelse..

Lørdag aften var jeg inviteret hen i Conventet til en udvidet aftensgudstjeneste i anledning af et besøg af en prominent religiøs persons besøg. En fantastisk aften startende med en procession ned ad Kongensgade med en 3 hjulet cykel i spidsen med Madonna, blinkende lygter og en larmende elgenerator på ladet . Herefter fulgte en 3 timers forestilling anført af 6 præster og alle eleverne siddende på gårdspladsen.. Jeg tror ikke,  jeg er blevet velsignet så mange gange før i mit liv og blevet overstænket med vievand. Efter sceancen blev jeg som VIP inviteret til middag med søstrene og præsterne. Helt igennem en uforglemmelig aften. Det var som at komme til en fremmed planet. 
Søndagen er gået med at få gjort vores både rene på TMM.  Museet var efterhånden ved at se lidt for indisk ud. 
I går var Karin og jeg ovre på Fortet for at hilse på den nye kurator, TK.Thangadurai, en ung mand,  der virker meget samarbejdsvillig og lyder som om han godt vil forbedre museet. Vi får se. Man ved aldrig med inderne. Kuratoren kunne fortælle en spændende nyhed. På lørdag den 15. februar skal der være en "Function" uden for  Guvernørboligen, og vi vil blive inviteret en af de første dage. Turistministeren og Dr. Kannan kommer sammen med andre prominente personer. Hele begivenheden skal fejres over en uge og herefter håber vi at  Guvernørhuset  vil  være åbent for offentligheden... Herligt,  hvis det holder stik, så vi endelig kan få åbnet den bygning. Der er noget , der tyder på at det er rigtigt, da der her til formiddag har været flere kommunalarbejdere i Trankebar by for at rydde op. Efterhånden er flere hvide ved at indtage byen og der kommer besøgende på vores Maritime museum. Turistsæsonen er starten i Tankebar.

13.01.2014

Fortet har fået en nu kurator Tk. Thangadurai Han har sat skik på udstillingen, rigtig fint. Det lød på ham som om vi kunne gøre mere ved udstillingen derovre.
 

Havet har været meget hård ved kysten. Den brønd som stod på stranden mod syd, er nu skyllet væk og der er ædt et godt stykke af skrænten og af den beplantning bestseller har fået anlagt.

Dronningengade ligner sig selv, sand og huller. Guldsmedgade er fin, men meget "død" der er ingen butik eller pandekage hus. Der bor 2 familier i gaden. 

Vejen bag om Trankebar by, mod syd, er næsten færdig. Det er så meningen, at busserne ikke må køre ind igennem byporten.

Havet har været meget urolig siden vi kom, der siges der er cyklon over Sri Lanka, som givet dette uvejr. 28 grader, og man sidder og fryser,hmm.

Se under nye billeder.

21.11.13

Tirsdag aften var vi inviteret hen i Conventet, hvor søster Karuna havde samlet 26 af de 145 udsatte kvinder som søstrene hjælper med at få et bedre liv.

En efter en fortalte de deres historie : gift som 12 årig , 8 børn, 2 drenge og 2 piger. Manden døde.  2 af børnene døde af underernæring. Efter mandens død havde vi ingen steder at bo. Vi gik fra hus til hus og gjorde rent for folk. 

Gift som 13 årig. Har en øjensygdom og næsten intet syn. 4 børn. Manden blev dræbt. Har levet som tigger indtil jeg fik lov til at bo i Conventet. Mine børn gør nu i skole hos søstrene. 2 af børnene har arvet min øjensygdom.

Gift som 12 årig. har 6 børn. Manden er død. Bo i en lille hytte nede ved floden. Hytten bliver ofte skyllet væk, nå flodvandet stiger. Har altid arbejdet som daglejer .

og sådan blev de ved. En efter en stillede de sig op og fortalte deres historie for Knud og mig – 2 hvide tilrejsende,  der kommer fra et land,  hvor vi lever trygt og sikkert.

Efter en halv time spurgte søster Karuna om vi havde hørt nok... Det havde vi. 

Så fik vi historierne om hvordan søstrene havde hjulpet kvinderne til at organisere sig i grupper , der havde lavet små selvstændige virksomheder. En havde et mælkeudsalg, en anden lavede små riskager som de solgte. En tredie solgte små buketter af blomster og flere af kvinderne havde lånt penge til at købe en ged som  som de fedede op og efterfølgende solgte. Små beskedne virksomheder, men alt sammen noget, som skaffede kvinderne det daglige brød og frem for alt gav dem selvrespekt. En del havde fået et mindre lån af søstrene, som de efterfølgende skulle betale tilbage, så andre kunne få glæde af pengene.

seancen sluttede af med at den blinde kvinde sang for os. En utrolig smuk  stemme. 

Efter mødet med kvinderne  kom en af de sædvanlige strømafbrydelser.  Så spadserede vi  gennem Conventets gård sammen med søster Karuna .  Det var tid for aftenbøn for de 800 børn. Gennem halvanden time lød de smukke børnestemmer  fra alle lokaler og  fra en kæmpe flok  børn på gårdspladsen.  Tænk sig 800 børn i bøn , hver dag , morgen og aften.  Det er vores opgave, forklarede søster Karuna. Det er bønnen, der give os kraft til at udføre vores arbejde. Kun med Guds hjælp kan vi klare det.

Vi forlod Conventet , spadserede ned ad Kongensgade over Paradepladsen, der var næsten mennesketom og hjem til vores  hvide hus i Posthusgade.

 Poul.

16.11.13

 Poul skriver

En ret så vild nat og lørdag morgen. En cyklon kom ind over Den Bengalske havbugt.  127 mm regn og en masse vind.

Så er det man er glad for at høre til den del af befolkningen der bor i et nogenlunde tæt hus. Vi overlevede bortset fra en knækket bananpalme ind over muren fra vores nabo og manglende strøm og lidt vand på gulvet.. Men når man sidder i et fint hus, så tænker man på de stakler der bor i en lille hytte .

Hen ad 11 tiden kom solen frem og folk kom frem og pludselig var der liv i Trankebars gader. 

Der kan ses flere billeder på fotosiden.

15 .nov. 2013

nyhedsbrev  fra Poul. Trankebar den 15. november 2013.11.15

        Min dag startede klokken 5,  hvor jeg blev vækket af den høje stemme ovre fra moskeen. Temperaturen er 28 grader og alt er roligt i vores gamle koloni. Forleden , dagen efter vores ankomst gik Knud og jeg en tur ned gennem Paradepladsen,  der ser pæn og nydelig ud. De ”gamle” københavnerlamper holder endnu og  brolæggeren fra Marstal kan glæde sig over at det lykkedes ham at oplære inderne i at lave brolægning rundt om pladsen. Der arbejdes stadig på vejen bag Fortet. De støber betonsten og det tager den tid det tager- omkring 100 meter mangler belægning før de kan bruge den.

Kongensgade har fået fortov i den ene side og  asfalt på kørebanen. Det ser rimeligt ud. Nu mangler vi bare at få renoveret Landporten. Vi sendte en ansøgning til Collectoren for en måned siden for at få en tilladelse til at udføre arbejdet- har intet hørt , men beder om et møde i næste uge.

Forleden blev vi kontaktet af en lokal journalist, der ville høre vores mening om den lukkede Guvernørbolig. Det fik han. Jeg håber det sætter lidt skub i tingene, så vi kan få åbnet huset for offentligheden som lovet for  over et år siden.(Natmus fra DK og folk fra det Indiske ministerium, arbejder på, at finde ud af hvordan huset kan bruges. Det sker her i dec eller jan. kk)

Den tropiske park er lukket og der hænger et skilt på lågen med påskriften ”privat ejendom Bestseller”.(måske er der en god grund kk)

Aftalen var jo, at det skulle være en park til glæde for de lokale i byen og ikke en lukket privat have.  Guldsmedegade ligger øde hen. Udover de tomme huse, som ejes af Bestseller og som også har fået et skilt med  ”privat ejendom, Bestseller” , så  bor der nu kun familier i to af de resterende huse.  den lille cafe er lukket og alt i alt er det lidt af en tom kulise at se på. Ærgerligt!

Træerne både på Paradepladsen og langs vandet bliver passet pænt. Til gengæld er renovationen, som Bestseller promoverede sig med som et mønsterprojekt med daglig affaldsindsamling hos alle husstande i den indre by, gået helt i stå. Det er blevet overladt til kommunen at overtage projektet. ( Nej, det var meningen at kommunen skulle overtage projektet efter 5 år. KK) Resultatet er bunker af affald,  som bliver brændt af foran husene med en stank af brændt plastik som resultat. Dog er det opløftende at køerne og gederne nu har noget at leve af.

I går besøgte vi  Theresa Convent . Søster Karuna var vred.” Der går rygter om at den gamle danske lægebolig , van Theilingens Hus, der ejes af Bestseller og er næsten færdigrenoveret, skal omdannes til hotel...  og så lige op ad vores børnehjem , hvor der hver dag passerer 750 pigebørn til og fra vores skole”

En mail til Troels ( Bestseller fondens formand) kunne dog afkræfte rygtet og det må jeg i dag glæde søstrene med.. Jeg har tidligere foreslået Troels, at han burde stille bygningen til rådighed for pigeskolen. De har nemlig hårdt brug for undervisninglokaler.  Jeg synes det kunne været fornemt at have en pigeskole i en gammel historisk dansk  bygning. Det harmonere fint med, at Bestsellers bestyrelse for et par år siden, bad mig lave et skoleprojekt i Trankebar, som Fonden ville støtte. (Men det bestemmer vi jo ikke over. )    

Søster Karuna kunne fortælle os, at de havde igangsat et projekt med microlån til fattige enker, der er blevet udstødt af samfundet. Vi fik en frygtelig historie om,  hvordan man behandlede de kvinder, der havde mistet en ægtefælle. Projektet støtter foreløbig 145 kvinder i landsbyer i Trankebar området. Dersom nogle af vores forenings medlemmer har lyst til at støtte projektet, vil jeg godt kontaktes. Selvom vores forening ikke har et socialt formål, kan vi jo godt privat hjælpe, hvor der er brug for det.

Vi arbejder på opmåling til en fast bygning til vores Maritime Museum.  Jeg har søgt en masse fonde om at støtte projektet. I går fik vi den glædelige nyhed at   Sydfynske Dampskibselskabs   fond har bevilget os  10.000 kr. til byggeriet. I dag får vi besøg af en lokal ingeniør, der skal give os et bud på hvad et kommende byggeri vil koste. Vi håber at kunne opføre bygningen af det nye museum på samme sted, hvor vi har bambushytterne. Her har nemlig tidligere ligget en stor bygning med søjler fra danskertiden. Vi arbejder på en projekt,   hvor vi tager udgangspunkt i den bygning – et hus i to etager med søjler ud mod Dronningensgade.  

TMM. har det godt, men ikke mange gæster for tiden kunne vores lille museumsmand Krinamurthi fortælle. Kokusmåtterne på hytterne er skiftet ud med   blikplader... som en bageovn når solen skinner !   men hellere det end at vi ville være nødt til at lukke museet. TMM. er stadig udgangspunktet for alle vores aktiviteter i  Trankebar.

Vores nabo Star ( I Posthusgade ) kunne fortælle, at hans datter Hosanna, som er igang med en sygeplejeuddannelse og som  eleverne fra Vestfyns Efterskole har støttet i   de to omgange, de har været i  Trankebar, bliver færdiguddannet om et år.

I aften får vi besked om hvornår vi skal lave en lille præsentation af knud Helles nye bog om Trankebars historie. Udover at bogen skal sælges på TMM. regner vi med at uddele den som klassesæt til byens skoler.

Vores forenings medlemmer vil få den tilsendt sammen med et nyhedsbrev kort efter hjemkomsten fra Trankebar. 

Søndag 25.08.13

Sankar fortæller.

De er ved at renovere Kongensgade med asfalt + vistnok sten i siderne…  Vejen bagved fortet er stadig ikke færdig. På den plads over for bageren, hvor 17 hytter nedbrændte, kan de handlende ikke få lov til at genopføre butikkerne, da jorden ejes af kommunen .I  stedet er planen, at der skal opføres offentlige toiletter.

Intet nyt omkring Guvernørhuset, der stadig er lukket for besøgende. 

Der har lige været en festival for det store Blå tempel ( Fiskernes tempel) Det er det tempel hvor der afholdes fiskeråd.  

lørdag d. 3.aug.

Juli 2013

Vejret er dejligt. Ikke for varmt ikke for koldt.!!! Vi vil næsten hellere være her nu end i februar, siger de.

Tirsdag den 26.03

Efter 36 dage her i Trankebar, er vi desværre på vej hjem. Her er temperaturen også kommet over 30 hver dag, så man bliver let lidt doven.

Vi har ikke haft  gang i de store ting,  da vi  ligesom er  i en venteposition. Der kan ikke gøres  noget rigtigt,  eks.   indrette  det nye bibliotek,  sætte bøger på hylden.  eller se på hvordan vi evt. kunne flytte TMM.  Vi  kan KUN vente. 

I stedet har jeg brugt mine dage til at give undervisning i DANSK.  Hver dag 2 timer, med 1 elev, nogen gange 2 elever.  Aditya  en meget lærernem elev  på  33 år, ugift.  Jeg havde ham i  ”Guideskole” sidste år. Viste ham rundt i Trankebar , og fortalte historien.  Derefter skulle han vise mig rundt og fortælle historien til mig.  Derefter gik han hjem og lavede en rundvisnings mappe, med stikordene i , som han har med rund på omvisningen. Han bruges på Hotellet til at vise turister rundt.   …  I år ville han gerne lære lidt dansk.

Jeg har været på kommune kontoret for at spørge om lov til at sætte et skilt op nede ved havet. I håb om at folk vil læse og passe på sig selv, så der ikke bliver flere drukne  ulykker.  Det har vi fået lov til !!! Der druknede igen en ung mand ud foran Fortet.

Viggo har i al den tid han har været her, brugt den på haven.  Lavet en pæn flisegang rundt om  Trommestikke træet.  Han har været på TMM for at snakke med Krisnamutti.  Været med til at slår mange ”humlebier ” ihjel.  De ligner humlebier,  de graver sig ind i træværket og æder det op indefra.  Vi har på TMM en meget velholdt Katamaram, den var ved at blive ædt op af disse  insekter.  -  For at vi kunne beholde  katamaramen, måtte vi desværre slå "Humlebien" ihjel.  --  jeg har vasket forskellige ting derovre, men det er en håbløs opgave, da skolebusserne kører forbi hver dag, 4 gange på en dag, og det kan desværre ses på tingene.   Al støvet lægger sig som et fint lag, inde på hylderne.  Krisnamuthi gør hvad han kan!!!

Vi har  været i Flora for at se, hvad der skal gøres,  givet Sankar en ide om, hvordan trappen  op til terrassen kan laves, så man ikke skal rende hele have igennem for at komme derop. 

 Merinal, Santos og sankar  er næsten klar med deres  pas. D.v.s.  i går var de i Tanjore for at få Santos pas .De havde alle papirerne med, men så viste det sig, at på politistationen havde de skrevet Merinal forkert, så de måtte tilbage til Trankebar for at få det papir rettet.  Og så afsted igen en anden dag.   Derefter skal de søge visum. Som hun siger, det kan tage 14 dage. --  De er dog alle opsat på at det skal være i år, de kommer. Men præcis hvornår ved de ikke endnu.

Strømmen  er stadig et Stort irritations - moment , man bliver sat på  ”standby” .  Særlig når man skal bruge internettet.  Det kan ikke lade sig gøre, da de oppe i byen hvor tilslutningen er,  der har de en kæmpe generator, som så skal gå i gang ved strømsvigt.  Men den er gået i stykker.  Så har man ikke lige  tændt sin computer for at komme på, og man er lige midt i sit arbejde, og strømmen går, så bliver man bare ”smidt” af, og kan begynde forfra.  

11.03.2013

Lydene man hører  fra Tårnet.

Siden vi kom til Trankebar den 18. februar, har havet været meget voldsom. Igen i år er der en dreng der blev taget af bølgerne.  Familien var fra Cuttelore, og ville nyde dagen ved havet.  Bølgerne var rigtige voldsomme, så de slog ham omkuld. Han blev skyllet ind på stranden, men stod ikke til at redde.

 Vi har talt om, at foreningen måske skulle bekoste et skilt med påtale på Tamilsk , advarsel om, at når havet er voldsom skal man ikke gå ud. Det med at sætte et flag op, der fortæller at man ikke må gå ud i vandet, tror vi ikke på hjælper.

 I går viste havet  sig fra den pæne side, så  jeg turde gå ned og bade. Herligt.( Også i dag er havet stille.)Der var lige 3 delfiner der svømmede forbi. Da var jeg nu kommet op!!!

Hele formiddagen har der været hektisk aktivitet  på vandet. Store  fiskebåde  sejler forbi derude, med 6 -8 småbåde efter sig. Hele tiden høres 2 takts motorerne. Inde fra land er det fuglene der ”støjer” Kingficher er rigtig i sit es, den er dog blevet smidt væk fra sin sædvanlige plads på taget, at et beostær par.

10 store Royal Enfield motorcykler kom buldrende ned af  gaden og ind til BOB. 1 ung mand på hver sin cykel.

Om natten er det hundene der hersker i gaderne, der er rigtig mange. Men deres gøen overgår ikke Ny Jerusalems kirkens ur. Det spiller hver time, og det er så højt at ikke engang moskeens  kalden kan følge med. Hver time sin  melodi.  En dag gik jeg på Kongensgade nær kirken.  Jeg havde nær fået hjerte stop så forskrækket blev jeg da uret begyndte at spille sin melodi.  Det er ikke rimeligt.

I nat var så festivalden slut for den "sorte" gud"  Han skal danse hele natten rundt i gaderne, lige til kl.7.00 ( stakkels mand) 

den 6.03. 13

22.02.2013

Efter 10 ugers venten, fik vi vores visa. Vi kunne komme af sted med et fly samme uge, det var bare så heldigt. Og nu sidder vi i Trankebar og nyder varmen, sammen med vores børnebørn og deres forældre.

Der er sket mange små forandringer. Vejen sydom bymuren er næsten færdig. Der er bygget en lille stopmur op ved Paradepladsen, så kun gående kan komme ind på selve brostens pladsen. De fleste af træerne mod vandet har det ikke for godt. Saltvandet er meget hårdt ved dem. Alle gadelamperne er blevet grønne i kobberet.  Alle indfaldsveje til Paradepladsen er blevet lukket , så der kun kan komme gående ind.  Der er sat bænke  og stenskraldespande op,  næsten hele vejen rundt. En bænk er brækket midt over. Skulle måske laves.???

Zieonskirken: ved kirken har man bygget et  lille mødehus på selve kirkegården, de har passet godt på  de grave der stod  på pladsen. Et af gravmonument er faktisk blevet bygget med ind i fundamentet, men på en fin måde. Man kan går rundt om gravstedet, alle gravstederne er blevet kalket. Der  er blevet bygget et toiletbygning mere, så nu er der bygning for mænd og kvinder. Der er sat 4 mindetavler op  og lavet en pæn gangsti , så man i regntiden ikke skal vade rundt i mudder. Der er brugt nye fliser og en del af de gamle granitfliser inde fra kirkegulvet. Inde i kirken er der også forandringer. Gulvet hvor der før var rå granit sten, er der nu lagt store blankslebne granitsten i en meget fin lysebrun farve. Der er kommet træ på væggene, op i 2 meters højde i koret. Der er kommet et pænt mosaik vindue i koret med Kirkelige symboler. Klokkerne har fået en gang bronze maling og sat op på en lille forhøjning. Den gamle kirkekiste er også kommet op på en lille forhøjning.  De gamle trækirkestole er blevet lakeret og er sat ”sammen” med knæfaldet. Der er kommet ny dør i vestsiden, hvor der før var en gammel hullet dør. Al træværket er blevet restaureret, lakeret og tager sig godt ud. Kirken står i en meget fin forfatning.  Hele kirken er kalket både inde som ude. Al restaureringsarbejdet står i 32 lakh  ( 1 lakh er 13 tusind kr. ). Og det er ikke med det, der er lavet på kirkegården, toiletbygning, gangstier opslagstavler. Det kommer oven i.

Guvernørboligen, ja man kan næsten blive lidt trist. Pudset falder af. Og i regntiden løber vandet ned ad muren inde i gården, og ind af vinduerne, så der står vand inde i rummet. Faktisk trænger alle vægge uden på bygningen til en gang kalkning.  De indvendige rum er meget fine.

Kommandørgården falder og falder. Men vi kan ikke gøre noget.

Byporten trænger hårdt. Måske kan vi få en kontakt.

Vores lille TMM, er der ikke så mange gæster i øjeblikket.  Måske kommer der lidt når Franskmændene kommer, der plejer at være i marts. Naikens hus i Guldsmedsgade står tomt, Hotellet lejer ikke den bygning ud mere. De små huse er der kontor og et lille billedmuseum.   Pandekagehuset er flyttet længere op ad gaden. 

Fiskerne tager stadig ud på havet og stadig er der små Katamaraner.

Nye fotos  under 2013

Poul sender nyt.

Se flere billeder på fotosiden.

Morgenstemning Trankebar den 2. februar 2013.

Klokken er 6 morgen. Blev vækket af King Fisher på min tagryg af hvide hus. En herlig morgentur på stranden. Floden sover morgensøvn og har ikke til sinds at bryde gennem stranden for at møde de store dønninger fra Den Bengalske Havbugt. Fiskerbådene i Buckinghamkanalen skal bæres over stranden, hvis de vil have havvand under kølen. Til alt held så strejker fiskerne og har gjort det de sidste 5 dage.

 En konflikt med Sri Lankas militær, der opbringer fiskerbåde, der kommer for nær deres fiskerigrænse, har fået hele den tamilske fiskerflåde til at nedlægge garnene og holde bådene på land. Bedre gør det ikke at regeringen har sat prisen på diesel i vejret, så de dårligt har råd til at sejle i deres små plastikbåde.

Men bortset fra det, så går livet sin vante gang i  vores gamle danske handelsstation Trankebar.

Det er bryllupstid i denne måned og før fem lyder festmusik fra Jerusalemskirken, snart afbrudt af ham i tårnet, der udråber koranens kalden til den daglige morgenbøn fra Trankebars moske. Snart bliver der liv i nabokonens køkken, et par sten med en pande på, der efterfølgende frembringer morgenmaden til den endnu sovende ægtemand, som et par timer efter kommer ud fra morgenbadet og sætter sig til rette på plastikstolen og guffer morgenmad i sig.

Zionskirken har lige haft fejring af en stor renovering. Den gamle kirke hvor missionæren Ziegenbalg i

år 1706 holdt sin første prædiken lyser nu flot i landskabet og præsten fortæller stolt om sin nye præstebolig bag kirken med tilhørende toiletter til kirkens gæster i bedste blå indiske farve.

Også indvendig har den fået en omgang med kakler bag alteret og det gamle gulv udskiftet med lyse glasserede fliser til erstatning for det gamle gulv . Faktisk er de sluppet rimelig godt fra det, når man lige ser bort fra de gamle kirkeklokker fra kirkens fødsel, der nu stående i revnet tilstand på gulvet har fået en omgang guldbronce..nok lige lovligt indiske nok..men de er dog ikke blevet kasseret eller smeltet om- det må vi glæde os over.

Vejen bag Fort Dansborg er endnu ikke færdig, men de arbejder på højtryk. Det samme syn får man i Kongensgade ved den gamle danske lægebolig, hvor lægen van Theilingen havde sin residens. også her arbejdes der på højtryk. En pensioneret løjtnant fra det indiske militær styrer de 20 lokale håndværkere ,

Bestsellers huse i Guldsmedegade ligger stadig tomme efter at den lille cafe er flyttet hen i en billigere lejet

bygning , hvor gaden munder ud i Dronningengade. Et par skridt derfra har Mr. Sultan fra Danish Shop, byens aktive muslim, bygget 4 butikker, der venter på at blive udlejet. Sultan foræller, at han netop har sendt en ansøgning til samtlige regeringsmedlemmer med opfordrig til at genåbne den gamle jernbane fra Maiyuram til Trankebar. Stationen blev nedlagt i 1970 erne, men dæmninge, hvor toget kørte, er stadig intakt, der mangler bare 30 kilometer skinner. Hvor kunne det være sjovt om vi i fremtiden kunne ankomme med tog til Trankebar.

Elektricitetforsyningen lader stadig vente på sig , altså den stabile. Det samme gør vandforsyningen, men mon ikke den stadig større tilstrømning af turister, giver en efterspørgsel om at få forbedret forholdene til gavn for byens befolkning – det må vi håbe.

Aberne har igen gjort deres indtog i Trankebar,  skønt vi i flere omgange har forsøgt at fange dem og med den lokale abefangers hjælp sende dem langt væk – lige meget hat det hjulpet – de kommer igen, de frække kræ, til stor skade for Trankebars hustage.

Paradepladsen er nydelig og den flotte Guvernørbolig stråler de mange besøgende i møde. De bliver blot skuffede, når de forsøger at træde ind i huset og møder en sovende vagtmand, der blokerer døren.

Kunne de dog snart tage sig sammen til at få liv i den bygning. Vi kæmpede i 10 år for at få den renoveret og nu kan vi gå og ærgre os over at huset er tomt. På mandag har vi planlagt at aflægge District Collectoren den administrative Konge over området, for i det midste at presse på for at få liv i huset. Vi får så se om det hjælper.

Vores lille Maritime museum har det godt og har mange besøgende, fortæller den pensionerede skolelærer Krisnamuthi , der for 3000 rupies passer på vores kulturarv og  stolt fortæller de besøgende om stort og små. Han er virkelig et fund. Både han og museet får megen ros i gæstebogen.

Om få dage bliver foreningens hus Flora Cottage fuld af medlemmer og samme dag ankommer Marie, der er forstander på Vestfyns Efterskole i Tommerup medd sine 34 elever og 6 lærere.

Med sig i flyveren  har de,  udover egen bagage, en stor bogsamling af historiske bøger på dansk og engelsk om vores gamle koloni, der gerne skulle danne baggrund for oprettelse af Trankebars historiske bibliotek- et lille bibliotek, hvor de lokale og tilrejsende gæster på stedet kan studere Trankebars historie i fred og ro.

Bøgerne er indkøbt for en donation fra Hendes Majestæt Dronnig Margrethe og Prins Henriks Fond.

Udover at blive oplyst og oplivet med Trankebars historie, skal eleverne have kalket de gamle danske gravsteder på Nygade Kirkegård. En opgave som efterskolen flere gange  har påtaget sig sammen med lokale indiske kvinder.

Poul Petersen.

Poul skriver.

Christian by religion and Indian by culture.

 Gennem mine snart mange besøg i Indien, har jeg ofte funderet over, hvordan de forskellige religioner kan leve nogenlunde fredeligt i det kæmpe store land,  når man i vores land snart ikke kan tillade sig at nævne andre religioners navn før fanden er løs. Vi er nærmest blevet konfliktsky for at omtale andre religioner.- I Indien virker det helt naturligt.. Da vi kom til Trankebar og skulle have renoveret Fort Dansborg, blev vi modtaget af Mr. Sultan . Han fortalte,  at man i deres by havde en forening, der samlede byens befolkning og når der var problemer, så satte man sig ned og talte om dem.. ”og vi er både hinduer, muslimer og kristne- og jeg er muslim” fortalte en stolt Mr. Sultan.- kunne det virkelig være sandt?

Som en del af Galatheaprojektet har en forsker netop undersøgt religionernes samspil i Trankebar.

Resultatet er blevet til en bog ”Al Religions Merge i Tranquebar” alle religioner flyder sammen i Trankebar...Hvor forbavsende det lyder, så lever man faktisk fredeligt sammen i Trankebar på trods af religiøse forskelle. En af de største skoler for piger har omkring 1700 elever. Det er en romersk katolsk skole, men eleverne, hvoraf de fleste kommer fra fiskerfamilier, er for 80 procents vedkommende hinduer. Alligevel deltager de i de daglige katolske ceremonier som led i den daglige undervisning.

Når man besøger den lille muslimske skole leder man forgæves efter burka klædte piger og religiøse symboler på væggene. De er der ikke eller også er de bare blevet opslugt af hindukulturen. – de er nemlig alle i bund og grund hinduer. Det har jeg hævdet i mange år. Selv de kristne tror på genfødsel og mange af de kulturelle tankegange i hindukulturen.

 Jo flere besøg, man aflægger i Trankebar, finder man også ud af , at der i  den tilsyneladende fredelige lille by  findes et utal af små konflikter, der ikke skyldes religiøse forskelle, men små konflikter, som findes overalt , hvor der bor mennesker. Sådan var det såmænd også i 1620, da danskerne kom til Trankebar. De mange historiske beretninger fra Trankebar, vidner om en verden, der bestemt ikke var rosenrød.

Jeg er netop hjemvendt fra Trankebar før Jul, hvor jeg sammen med Knud , et andet af vores bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Trankebar, besøgte katolikkernes pilgrimssted Vellankanni

ca. 50 km. syd for Trankebar. Vi var inviteret på turen af en af vores gode bekendte, den indiske professor Lazar, en mand for hvem netop den by betyder meget at besøge.

Knud spurgte ham om, hvordan han kunne få det til at hænge sammen, at han som katolik samtidig i sin dagligdag brugte mange ting fra hindukulturen og svaret  var helt fantastisk:

”I am Christian by religion and Indian by culture”.

Så enkel var forklaringen på, hvordan hinduer, kristne og muslimer sammen kunne fejre den ulykkelige begivenhed, hvor en Tsunami skyllede en stor del af byens befolkning i havet i 2004.

”Vi er jo allesammen Indere”

Jeg kan varmt anbefale bogen ”Al Religions Merge in Trankebar”  Kan købes på Nettet.

20.12.2012

Muren inde i Guvernør boligen.

Det havde været ønskeligt om den åbne gård blev overdækket som den tidligere har været og vandet fra førstesalen blev ledt uden om gården. Bygningen har ikke været åbnet for offentligheden siden Turistministeriet overtog den..

Van Theilingens Hus.

er åben fredag, lørdag, søndag og bliver flittigt brugt.  

    Affaldssystemet.

da der ikke er ret mange husstande og prisen for den enkelte husstand vil blive for høj.

Biblioteket.

Trankebar Maritime Museum.

Bibliotek

26.11.2012

Dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar?

Siden midten af november har vi nu gennem et par uger undersøgt, om der er reel interesse og behov for et dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar.

Vi har besøgt følgende uddannelsesinstitutioner i Trankebar og omegn, og diskuteret vore planer med lederne:                     

·        S. Theresa Stiftelsen i Kongensgade, som driver skole for ca. 1700 børn fra omkring 3 –18 år.

·         Plützaus Skole med ca. 200 elever fra ca. 6 – 11 år.

·        T.E.L.C. s Skole i Admiralsgade med omkring 500 elever fra ca. 6 – 15 år.

·        Den Muslimske Skole i Mosque Street med ca. 25 elever.

·        Hope Foundations skole med ca. 450 elever fra 3 – 15 år.

·        Hope Foundations Training Center, der giver undervisning og praktisk træning til fortrinsvis kvinder og handicappede af begge køn.

·        TBML College i Porayar.

·        Poompuhar College, der tilbyder undervisning på universitetsniveau til fattige landarbejderes børn.

Med skolernes medvirken har vi desuden uddelt godt 500 spørgeskemaer til forældrene på 3 af skolerne for at få en fornemmelse af deres interesse for ekstraundervisning til dem selv og deres børn. Lidt under halvdelen af familierne meldte positivt tilbage, at et eller flere familiemedlemmer var interesserede i at deltage i sådan undervisning.

Skolelederne gav samstemmende udtryk for, at der i særlig grad var et behov for undervisning i at tale og forstå engelsk langt bedre, end det er tilfældet i dag, for at også de mange fattige familiers børn kan få mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Desuden blev der udtrykt ønske om etablering af ekstrakurser i matematik, fysik og IT.

Skolelederne så meget gerne, at der blev skabt et projekt til udbredelse af kendskabet til dansk-indisk historie og kultur. Beboerne i Trankebar ved godt, at de bor på et historisk sted, men deres kendskab til historien er meget ringe.

Skolelederne var meget positive over for deltagelse i kultur- udvekslingsarrangementer. De ville meget gerne modtage elever fra Danmark med det formål at styrke deres elevers kendskab til Danmark og verden uden for Indien.

Resultatet af vore undersøgelser er, at der i Trankebar er en meget positiv holdning til oprettelse af et dansk-indisk skole-og kulturcenter. Vi ønsker derfor at arbejde videre med vore planer.

Trankebar den 26. november 2012

Poul Petersen                                                          Knud Helles

En lille hilsen fra de 2 udsendte.

Så har vi fået en UPS løsning  i Flora med en batteri back up.  

(Omskrevet:  Det er ligesom når bilbatteriet lader op  når bilen kører. Her er det bare tale om en oplader til huset. Nu har man lys i Flora, når strømmen  går. karin)

Vi har været ud ved Hope Foundations skole i dag. De er også meget interesserede i at samarbejde omkring noget skole/kultur.

I morgen skal vi ud på TBM college i Poaya , der hvor vi har været flere gange med elever. Og så nærmer det sig vores rejse sydpå mod Mitraniketan… vi regner med at forlade Trankebar fredag morgen ved 3 tiden  .

Poul og Knud

Jeg har lagt lidt billeder ind. Desværre kan de KUN komme nederst i rækken!!

Copenhagen Coin Fair - Møntbørs 2012,

Henrik Jahnsen medlem af bestyrelsen. ( suppleant) Henrik skriver.

"Der var et sted mellem 600 og 700 betalende gæster på udstillingen, og af dem vil jeg skønne, at omkring halvdelen standsede op ved "vores" bord. Jeg havde medbragt information om foreningen i form af små plancher, information om medaljen i form af en forstørrelse af Knuds artikel i Dansk Numismatisk Selskabs blad (Numismatisk Rapport) samt selvfølgelig eksemplarer af selve medaljen og af foreningens publikation om den danske handelsselskaber i Syd- og Østasien (også af Knud). Desuden havde jeg en del kopier af seneste medlemsblad, som jeg uddelte til dem, der var interesseret i medlemskab af Foreningen Trankebar."

2 til Trankebar.

Til dem der husker Guldsmedsgades " pandekagehus" kan jeg fortælle at husene nu er tomme, da INTACH ikke mere arbejder for Bestseller. Det kunne være dejligt om vi kunne finde ud af, at få lavet et nyt lille sted til et "Pandekagehus". 

Kongeskibets besøg på Fyn gav en donation til Foreningen Trankebar.

Vi har netop modtaget et brev om at Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har bevilget et beløb til vores arbejde i den gamle danske koloni Trankebar.

Beløbet skal bruges til at starte et håndbibliotek i vores dansk/indiske kulturcenter med Trankebar Maritime Museum. Byens nye kulturcenter, hvor både danskere og Trankebars borgere kan komme og studere vores fælles dansk/indiske historie, fortæller Poul Petersen, Tommerup, der er næstformand i Foreningen Trankebar.

Siden vi i 2002 startede vores forening har vi i flere omgange fået donationer fra Kongehuset. Det er noget der varmer og hjælper os godt på vej i vores arbejde med at bevare kulturarven. Vi håber snart at det vil være muligt at modtage Dronningen og Prins Henrik i Trankebar. Det vil være en stor drøm den dag kongeskibet Dannebrog

Ankrer op på reden foran Fort Dansborg, hvor skibene fra Danmark gennem de 225 år vi havde handelsstationen, lå for anker og blev modtaget med salut fra Fortet.

Søndag 18.03,12

33 grader i skyggen. Det er da flot. 

Viggo og jeg gik en tur på ” bagsiden” af Trankebar.  Der hvor den nye vej skal komme mod syd. Der har været gravemaskiner bag  fortet  for at rydde de vildt groende tornebuske. Vejen er næsten færdig planeret. Der mangler dog drænrør enkelte steder, som skal lede regnvandet væk , ud i floden.  Vejen er så bred, at to busser nemt kan komme forbi hinanden.    Der er lavet en cement væg ud mod det flade område.  Vejen  er nok færdig næste gang, vi kommer herned.  Så er det spændende, hvordan  tilgangen  gennem byporten bliver.

Der er også folk i gang med sandpapir og skrabere på Dansborgs yder- og indervæg.  Når de er færdige med at slibe den ren, bliver væggene kalket. Der var 3 farveprøver på væggen: Rosa, lysegul og æggegul, den farve Dansborg har haft de sidste par år. Jeg var på Fortet for at høre, hvilken farve de havde bestemt sig til. Kuratoren sagde :” Fortet skal  være den farve, vi altid har haft”.  Jeg sagde” rosa,” ??? ( Fortets  indgang har engang haft Rosa farve) Han sagde: ” nej, nej, nej, den skal være gul, den gule farve, som vi har  haft de sidste par år. Det kunne da ellers se frisk ud med et rosa fort. !!!!!!   Nå, det mente han nu ikke.!!

Paradepladsen bruges mere og mere. Særlig her i weekenden  er der mange folk. Der er også joggere, som tager et par runder i hurtigt trav. Til daglig kommer mændene og sætter sig i nærheden af en lysmast, og klarer dagens problemer. Mange tildækkede muslimske kvinder kommer også, vi spurgte:” hvorfor de kom her, svaret var, her føler vi os sikre, på grund af al det lys. Vi kan sidde her og nyde havluften, uden at blive generet af mænd.”

 Der er sælgere på pladsen.

 3 is vogne, den ene sælger hjemmelavet is.

 1 der sælger kogte bønner,

”lillemor” som altid har haft sin ”sengbutik” , sælger slik og tips.

1 cykel-The sælger.   Han har en stor potte med te, bagpå sin cykel,  som han går rundt til alle dem der sidder på pladsen, og sælger sin te.  Hvordan pladsen ser ud dagen efter, kan I godt forestille jer.  Der er kun sat en affaldskasse op.  Der skal nok komme flere. 

VI har haft lidt gang i museet, TMM, vi har fået sat skilte op, på engelsk og tamilsk. Vi er dog ikke færdige. Derefter regner jeg med en gang støvsugning kunne gøre underværker. Men I skulle se når skolebussen kører forbi, sikke en støvsky der bliver sat gang i.

Der er næsten ingen udenlandske gæster her mere, så vi er nok de eneste.

onsdag den 14.03

Det store hotel BOB er der kun et par turister, de siger selv, at hen imod april kommer der ingen. 

Så vi er snart de eneste udlændinge i Trankebar. 

Den 17 skulle Torkil Dantzer komme. De skal holde møde om fremtiden. Fra 1.april skal Poreiar  kommune selv klare renovationen. Det bliver spændende om de så helt dropper det igen!!!  - De siger, at de enkelte arbejdere får 3000 rupies pr. måned, kvinderne lidt mindre. For 8 timer om dagen. De har fri arbejds-beklædning og helbredsundersøgelse.

Der er så nogle af de fastansatte hos Bestseller, der mister deres job. Der er mange spørgsmål der hænger i luften.

Torkil Danzer har sagt sin stilling op, og jeg ved ikke om der kommer en afløser. 

Trankebar er stadig et dejlig sted.!!!!!!!

06.03.12

  Dette kunne man læse i en Indisk Tamil Nadu avis.

    Danish Tranquebar Association        celebrates decennium.  d. 11.02.12

Nagapattinam (TN), Feb 15 (PTI) The 'Danish Tranquebar Association', a Denmark-based organisation engaged in restoring and renovating the ancient monuments at Tarangambadi, the 17th century Danish settlement in the district, celebrated completion of ten years since its formation today. Paul Petersen, Vice-President of Tranquebar Association, said the Association's objective was not only to restore and protect the monuments at Tarangambadi, but also to improve the socio-cultural ties between Denmark and India. Listing the many restoration projects of Danish monuments completed so far, he said efforts are also being made to establish a big archaeological museum in the town. During the 18th century, the coastal town of Tarangambadi became Denmark's chief overseas settlement. The Danes built many monuments in the area, including a fort, churches and bungalows for Danish Governors. However, due to neglect, many of them were in a dilapidated condition until recently. Pained to see poor state of the monuments erected by their forefathers, a voluntary organisation 'Danish Tranquebar Association,' comprising a group of prominent citizens in Denmark came forward to renovate the monuments in 2002. With the support of the Denmark Government and other organisations, they have helped renovate many monuments in the town. Listing out some of the restoration projects completed so far, Petersen said the 400-year old Dansborg Fort was the first monument to be restored. Renovation of the majestic 'Gateway of Tranquebar', erection of coastal protection measures in the aftermath of tsunami, setting up of an Maritime museum comprising the relics collected from this area and renovation of Danish Governor Bungalow are some of the projects completed, he said. Together with the Bestseller Foundation, the Association is now engaged in restoring monuments in Gold  Smith street, renovating the Danish Parade ground and improving the basic infrastructure and drinking water facilities, he said. With the assistance of Danish National Museum, Copenhagen and the University of Copenhagen, a research work on the history of Tarangambadi is being carried out, he added.

 PTI CORR ARP. 

02.03.12

Trankebar  i 33 graders  varme.  En tur til Pondy i den varme var næsten ikke til at holde ud. – Men vi mente det var på tide at få en tur derind.

De fleste træer efter tyfonen er næsten fjernet.  Nu kan man igen køre ind igennem Cuddalore for at komme til Pondy.

Hvad der ellers sker i Trankebar?  Turist strømmen er næsten stoppet.  Her er dog skolerelever fra udlandet. Og nogle enkelte turister fra Frankrig.   Katrine rejser hjem i morgen, hun har boet alene i Flora. Strømafbrydelserne er stadig slemme.  3 timer morgen (fra kl.6.00 til 9.00 igen kl. 12.00 til 15.00  slutter med kl. 19.00 til 21.00)

Nogen gange er vi heldige, at det først slukker kl. 20.00 til 21.00  men for pokker, havde vi ikke et hus med bare en elpære i hvert rum, ville det ikke være til at holde ud.  I morgen søndag lukker de for strømmen fra kl. 9.00 til 17.00.   Så jeg synes for dem, der skal bo i Flora, er det nødvendigt, at vi får lavet et nødlys her og nu.

Ellers skal der bestemmes, at det bliver lavet så de første gæster kan få glæde af det i januar 2013.

Paradepladsen ser rigtig flot ud med al det lys. Måske er det lidt overdrevet at der hele natten er tændt for 40 lamper, mon ikke det skulle laves et sådant system, at hver anden var tændt om natten.

Jeg er gået i gang med at få lavet træarbejdet, lidt vindues arbejde  i  Zionskirken  og derefter de store huller i muren ud til Kongensgade. 

Der er kommet en ny direktør i Spiritual center, i stedet for Mancing. Det siges, at den nye direktør er gode venner med Biskop Martin.

Der har været en gruppe tyskere fra Halle, deriblandt Heike Liebbau. Dem fik jeg en god snak med. De vil gerne restaurere Ziegenbalgs hus i Admiralstræde. Der skal være museum.  Jeg var ovre for at se huset, jamen dog. Det ser ikke godt ud. Vinduer er faldet af deres hængsler ( ikke alle) dørene  er åbne så eleverne og geder kan rende rundt i huset. Tagstenene er faldet af, ( aberne) . Bedehuset som vi fik ordnet , har et stort hul i taget.  I rummet er der smidt gamle metal skoleborde ind.  Så det igen ligner en losseplads. Uha.

I TELCs lærerseminar er der kun 4 lærerstuderende.  (mandlige)  pigerne er der 8-eller 9 af. Huset ud til Paradepladsen  er ikke i brug, før var det hostel for de mandlige lærerstuderende Det havde TELC  jo planlagt til at skulle være et gæstehus. Det Hostel som de ville have os til at bygge, dersom vi skulle leje Kommandørgården, er  stadig ikke bygget færdig. De 4 mandlige lærerstuderende bor i Hostel nede bag  Ziegenbalgs hus. At det hele er gået  i stå, er såmænd ikke alene TELC`s skyld. Der er kommet nogle nye forordninger, som gør at skolerne ikke får de penge de skal have af regeringen. Så lærerne har ikke fået fuld løn i 3 måneder. 

21.02.12

18.02.12

"Tranquebar Festival - 2012"

 and

Inagurates Revonated Danish Governor`s Bungalow

                at Tranquebar

                 All are Invited

Dette var indbydelsen for den 17.02.12 hvor der på Paradepladsen foregik mange forskellige aktiviteter, så som wolly, kulestød, længdespring, svømning og for de små, "bide af bolle". Det var de forskellige skoler der var indbudt til at være med. 

Der var sat boder op langs Dansborgs ydrevæg. Hvor man kunne købe alt muligt, fra Sy ting til bøger. Der var sat en stor scene op til de "høje Herre" så som Fiskeriminister, Turistminister og Collektoren. Pluds medlemmer fra forskellige kontorer. - Torkil Dantzer holdt en fin tale  om samarbejdet  Indien  og  Danmark .

Derefter var der taler fra alle. Mødet skulle starte kl.16.00 - men de fremmødte V.I.P folk kom først kl. 17.30 efter at de var blevet vist rundt i Guvernørboligen.

Så alle de små søde unger der skulle på scenen, kunne bare sidde og vente og vente. De sidste kom på scenen kl. 21.00  -  Kl. 22.00 var det slut.  

Efter talerne var V.i.P folkene inviteret til middag på Hotellet. Hvor der var den hel stor forvirring, der var ikke siddepladser til alle. Så de personer fra de forskellige kontorer måtte stå op og spise. 

Der var som altid ved festlige lejligheder, sat lys op på bygninger. Rundt om paradepladsen var der rigtig kulørte lamper. Fortet var pyntet med lys kæder, helt op til flagstængerne. Hotellet havde kæder i alle farver. Og den nye Guvernørbolig havde klare pærer, som hang i fine buer ned over bygningen. På hele Kongensgade var der  sat lysstofrør op, helt op til Byporten. Der var rigtig mange mennesker på hele Paradepladsen.

Se billeder.

Søndag 12.02.12

Der har været en god snak ude i byen omkring Foreningens 10 års dag. I blandt tilhørerne var der mange der syntes, at det var en god eftermiddag og aften.  Brd. Sebastian gav en god hjælp.

Nu kan vi andre glæde os over at køerne fik en plakat, og elefanten en køretur. Elefanten havde faktisk  slået sit højre lårben, så den gik meget forsigtig ned af Kongensgade.

I dag er pladsen fyldt med søndags besøgende, som nyder pladsen, scenen er allerede væk. Alt er ved det gamle. Fortet har mange skoleklasser for tiden, da det er eksamenstid. De børn som ikke skal op til eksamen endnu, for en bustur til stranden og Dansborg. Ismanden sælger godt.

Viggo er på rundtur med en gruppe til Brødrehaven og Rehlingshave.
Kingfisher slår sine triller i vores palmetræ, og med sine fantastiske farver er det jo en fugl man kun kan holde af.

Dette er scenen!

Elefanten som var blevet hyret til kl. 14.00 kom først lidt over kl 15.00. Den blev kørt til Paradepladsen på en lastbil. Den skulle dog have en forhøjning for at kunne komme ned af lastbilen. Derefter blev den sendt til byporten, hvor den skulle vente på at de indbudte gæster indfandt sig.

 Kl.16.30 gik den ned ad Kongensgade. Hvor skolepigerne var blevet opstillet langs siderne af gaden. Kl 17 nåede optoget ned til scenen,  som var blevet opbygget overfor Fortet. Da stenhuggerne arbejdede for fuld kraft, med at få Paradepladsen gjort færdig til Intack og Bestsellers indvielse, den 17 feb. Da turistministeren kommer forbi!!!! Stenarbejderne bruger vinkelslibere for at skære stenene til, og det larmer ad pommern til. Scenen blev opbygget lige uden for hotellet.

Nogen gange glemmer man jo at man er i Indien. Og der går tingene ikke altid lige efter bogen. Så faktisk kendte vi ikke det program, som løb af stablen. Da vi havde Brd. Sebastian til at styre forløbet. Vi fik dog sagt det, vi gerne ville hvilket jo var at takke borgerne for, at de ville fejre dagen med os. Poul overrakte Sultan  "medalje" i ramme, Sultan sagde et par ord til tak. Og misforståelsen med hensyn til det der var skrevet i heftet, at han skulle havde fået penge af foreningen, den misforståel blev rettet. Knud fortalte om foreningens hefte, som han havde skrevet, og ville blive udleveret. Ind imellem alle talerne var der danseprogram. Skolebørnene fra tre forskellige skoler havde små danseoptrædener, som de optrådte med. Der var også lavet en tegnekonkurrencer imellem drengeskolen og og pigeskolen. Der skulle udvælges 1 vinder for pigerne og 1 for drengene. De blev kaldt op på scenen for at få deres præmier.

Hele herligheden sluttede kl.19.30

Hvor alle synes det havde været en rigtig god eftermiddag.

Fredag 10.2.12

Vores program ser sådan ud: Kl. 16.00 skal der komme en elefant sammen med et orkester og gymnasieelever, som kan det der med "stræk mars"  meget indisk. Skoleeleverne fra  6. 7. Kl. vil stå langs byporten ned af Kongensgade.

Alle vil gå ned til Paradepladsen. For at se de særlige indbudte som vil holde en tale. Eller bare sidde på scenen. 

De indbudte er Collectoren , som er den øverste myndighed.

Dernæst kommer Turist Officer. Nagapattinam.

Thar sildar, Tranquebar Taluk.

Chairman, Thranquebar, Town Panchayat.

St. Joseph, Development trust. Tranquebar.

Principal T.B.M.L. College, Porayar.

Så vil der være ind imellem talerne, små indslag af dans, musik og sang.

Der er arrangeret en tegne konkurances mellem 2 skoler. De bedste vil blive kaldt op på scenen. Og skal have en lille præmie.

Til slut . "Tak fordi I alle Kom"

Der er sat plakater op i byen og sat et stykke om dagen i avisen.  De store foreninger har fået en indbydelse på tryk.

Fiskerådet, muslimske råd, Indisk Trankebar foreningen og skolerne.

Så alle vil se frem til en hyggelig dag.

6.2.2012

Han kom meget nedslået tilbage til Trankebar. Blev fritaget for at gå til Bengalen. Blev ansat som Interimssekretærni Trankebar.

Den 13 august 1772 blev han igen sendt til Bengalen som Kommissær og Interimsopperhovede for at undersøge forholdene i  Frederiksnagore. Kom den 4 sep. med skibet " Caroline Mathilde" og overtog samme dag som han ankom, kommandoren.

Han rejser dog tilbage til Trankebar igen 28 dec. var i Trankebar den 8 jan. 1773 , hvor han genansattes som sekretær  og sekretærrådet. I Bengalen havde han deponeret 3000 Rdlr. i komps. kasse.

I Trankebar bliver han gift  med Wendela Panck . Fik en søn i 1769 og senere en datter. Hustruen dør i 1783. Han rejser igen til Frederiksnagore.

I anledningen af en strid om Toldforpagtningen, fratrådte han stillingen som chef  den 30 jan 1785 og rejser hjem til Danmark. -  Der blev ikke lagt sag mod ham.-  Så han søgte igen om at komme til Serampor med titel som Guvernør, uafhængig af Guvernøren i Trankebar.

Ved den Kongelige Resol. af 4.april 1787 genindsattes han i embedet. Tingene går lidt op og ned for Bie. Han låner penge som han ikke kan betale tilbage. Englænderne overtager Frederiksnagore i 1801, tilbage giver den i 1802.

Den lutherske kirke  i Serampur byggedes under Bie.s Auspicier. Han dør den 18 maj 1805. Ligger begravet på den danske kirkegård. Som vi fik set, da vi fik en stige for at kravle over døren, ind til stenen. 

I Frederiksnagore fik vi også Cherfhuset at se. Det var under restaurering, men vi kunne godt komme ind i huset af en bagdør. Det har været en flot bygning dengang. Huset ligger på en stor plads, man skal igennem en "byport" som dog ikke er intakt mere.

Vi var inde ved universitet som ligger ved Hugli floden, en biflod til ganges. Vi kom dog ikke ind i huset, da der var sports dag, hvor huset var lukket. Vi var en tur til kirken, som vi også fik set. Noget af loftet er faldet ned. Der er kræfter igang for at få kirken restaureret. 

Alt i alt en god oplevelse omkring forbindelsen mellem Serampur og Trankebar.

Se billeder under  Foto.

Mandag d. 5/4-2004

Der har lige været 4 dage med Pongal festligheder. En form for nytårsfest. Mælk bliver kogt i lerkrukker over åben ild, den skal koge så længe, til mælken koger over. Så bliver der gjort Puja, som er en velsignelse for det nye år. Puja kan man bruge til alt, eks. når en bygning skal invies. Værktøj skal velsignes.

Alle har fri og vil være sammen med familie venner og bekendte. Trankebar var i 4 dage omkranset af mange mennesker, der virkelig nød Paradepladsen.  De gik aftenstur rundt på den nylagte plads, hvor alle lygterne var tændt.

På hotellet havde de også pongal fest, hvor vi blev inviteret. Der blev køerne også velsignet. Om aftnen blev vi inviteret til Poompuhar, hvor vi var VIP inviteret. Der var dans og taler af ministre, og lokale amtsfolk.

Vi blev kaldt op på scenen for at få overrakt  blomsterkranse. Se billeder.

Trankebar i sten.

Mine tanker fra København til Trankebar.

Viggo og jeg tog af sted fra Danmark på en regnfuld dag og med storm i vente. Fik en fin flyvetur til Dubai, hvor alt er endnu mere prangende end i Københavns lufthavn. Alt var bare over, over, over flot og med virkelig pyntede juletræer. Ved siden af træet sad Julemanden og nikkede til de travle turister. Det kunne ses vi var kommet til en rig stat.

Næste morgen var vi i Chennais lufthavn. Det er lige så grimt her, som det var pænt i Dubai… Bare det at skulle på wc. fik en til at tænke på: ” hvorfor gør du egentligt dette mod dig selv”? Intet fungerede, alt var sååå ”. Da vi kom ud af lufthavnen, slog Varmen os i møde, det kunne så opveje, det man nu skulle udsættes for. Star, vores taxi chauffør ventede på os uden for lufthavnen.- Stanken langs vejen ud af Chennai var hæslig, kunne jeg ikke huske det???? Nå, derefter trafikken.  For pokker da. Biler, motorcykler, og cykler i lange baner, ind imellem en ko, der ikke lod sig forstyrre af trafikken, som om den vidste, at der er ingen der kører den ned. Alle vil den samme vej. Vi kører mod Mahabella.

Langs med vejen er der opsat de mest farverige cementpotter, hvad de så end skal bruges til. Der kan købes alt langs landevejen. Gamle plastdunke, som sirligt og dekorativt er hængt op, og se helt pæne ud. Langs med vejen er der plastik og andet affald som hober sig op. Der er ikke et sted hvor man kan sige, ” nå, her er det da pænt.” Det eneste sted der er pænt og pyntet med planter, er ved betalingsbommene.  Her er planterne grønne og blomsterne er i fuldt flor

Kl. 10.00, varmen er begyndt at tage om mig. Sveden løb ned ad ryggen. Jeg havde dog nået at smide lidt af vintertøjet.

Da vi nåede til PondiCherry, var der et landskab, som så ud, som om der var faldet en atombombe. Store træer var knækket midt over som tændstikker, el ledningerne var revet ned, i faldet af træerne, mange småhytter var revet i stykker. Benzinstationerne med deres bliktage, var fuldstændig revet i stykker. Blikket fra taget var blæst af og lå rundt omkring i gaden. Mange fabrikstage var også blæst ned. Træer lå langs med vejen, enkelte var endnu ude på selve kørebanen. Store bananplantager var bare ”lagt” ned. I Pondy var mange af de træer der er plantet langs gaderne væltet. Så hele gaden var lukket af. Overalt sås ødelæggelser. Vi kunne ikke komme ind til Cuttelore by, den var fuldstændig lukket af for trafik.  Først da vi kom i nærheden af Trankebar, var ødelæggelserne ovre. I Trankebar ånder livet fredligt, ingen ødelæggelser.

Igen kan man spørge sig selv: ” Hvorfor gør du det mod dig selv.”  - Vandet man skal købe, der kan ikke bare lukkes op for vandhanen, jo, det kan man godt, men det er ikke drikbart. Strømmen der ikke altid er der.  Alt det tænker vi ikke på, når vi endelig er nået til Trankebar. Her er det stille og roligt. Her kan man gå i fred uden at tiggerne render efter en. Det skulle da lige være skolebørnene som tigger for at få en kuglepen eller en mønt. Men lad være at give efter, lad ikke dit hjerte løbe af med dig. Det bliver bare til en dum vane. Vil man endelig give noget, så gå ind på skolen og spørg om lærerne vil dele kuglepenne ud. …

Og så tilbage til mit spørgsmål:” Hvorfor gør du alt dette mod dig selv. Hvorfor ikke vælge et sted hvor alt fungerer, ligge ved stranden og dase i solen. O.s.v. ” Nej - fordi, Indien er et fantastisk land. Det er gudskelov ikke det grimme, man husker, men det smukke. Palmerne, solen og de smukke mennesker. Dejlige mennesker der alle kommer en i møde.  Hjælpsomme på deres dejlige facon, heller vise en vejen den forkerte vej, end at sige det ved jeg ikke. Vi har endnu ikke mødt en Inder der var ubehagelig eller truende. Derfor igen og igen vælger vi Indien.  Og så selvfølgelig Trankebar.

”Mit Trankebar” Denne lille flække langt fra alt. Trankebar som har sovet Tornerose søvn i næsten 200 år, er nu vågnet op til 2012. - Fra vi kom her første gang i 1989 er der sket en stor forandring.  Måske ikke alt til sit bedste. Dog mest til det bedste.

Der er kommet en fin plads ved Fortet, hvor man kan sidde og nyde havet, Fortet og den nu meget flotte Guvernørbolig.  Stadig mangler der ting at få ordnet.  Drømmen om at få Dansborg til at ligne et rigtigt museum er stadig langt fra mål. Jeg tror dog på, at det kommer en dag.