Standardside

Christian Henrik Berg.      Bror til Hans Berg.

Døbt i Ulbølle kirke den 19. feb. 1750.

 I familiens slægtsbog  ( Side 76) står anført, at man ikke ved noget om ham med sikkerhed.

Ikke desmindre har Hans Berg i sine regnskabsbøger omtalt ham to gange:

  1. Dels i en optegnelse fra engang i 1780*erne, hvor der står nævnt: ” Min broders regnskab i København  for Caffe etc.” 
  2. dels i en optegnelse i året 1790, hvor der er indført flg:  ” Min broder Christian Berg til gode 1790, dec. For 10 st. hollandske Dukater.

                             For  ”          ”                 ”

                             For 13 Pund Bomuld a, 2 mark

                             For Bomuldstøj til Vest og Buxer.

                             Opgjort 11. juni 1791.

 

Der skal i denne sammenhæng bemærkes, at det forhold, at et tilgodehavende er gjort op i 1790, ikke behøver at betyde, at broderen Christian Berg, på det tidspunkt selv har været i live. Med Hans Bergs, sans for orden i sine regnskabsnoter kan det tilgodehavdende, har været noteret i broderens navn godt stamme fra et tidspunkt fra før denne broders død, jvf. neden for.

 

                                                   Christians Berg; skibsfører.

En sådan person står anført i Kay Larsens biografiske fortegnelse sid4 44.  --- Han står ganske vist som født i København, hvilket dog ikke behøver at betyde så meget. Der er i hvert fald ikke anført årstal  for hverken fødsel eller dåb.  --  Derimod står nævnt, at nævnte Christian Berg i 1784 kom til København fra Indien, idet han ved hjemkomsten kaldte sig ” kgl. Resident i Bengalen”  og at Kay Larsen formodes at have haft gjort tjeneste i Patna eller balsore. Han blev ved kgl. Resolution af 19.okt. 1795 udnævnt til resident og chef i Frederiksnagore, der ligger i nærheden af Calcutta. Endvidere oplyses det om ham, at han var medreder af skibet Concordia, hvis hovedreder var Peter Tutein. Han Afsejlede med dette skib fra København. Den 28. dec. 1785, idet han virkede som Supercargo ombord, men druknede  6. jan.1785, da skibet strandede ved Shetlandsøerne. Han efterlod sig en enke Bolette Rudolphine, f. Kiær, der i hvert fald i 1787 boede på Østergade i København . Østergade nr. 51.

 

Hvilke ting kunne tyde på, at de to nævnte  personer faktisk er identiske????

 

1. Niels Hedin skriver om sin person: ”Sandsynligheden taler for, at Christian Henrik Berg er død før 1812, muligt uden for landets grænser. Han omtales aldrig i skrifter i slægten, hvor ellers alle , selv fjernere slægtninge, er omhyggeligt opregnede.

2. Hvis de 2 nævnte personer er identiske, kan det godt passe, at Kay Larsens Christian Berg er født i 1750, da han så ville være 34 år gl.  og gift, da han i 1784 kom hjem fra Indien  for derpå som 35 årig atter at sejle til Ostindien efter udnævnelse, og det kunne da være omkring ved den tid, at han kommer til at skylde broderen Hans Berg de nævnte beløb, idet han allerede i forvejen har haft regnskabsmellemværende med ham ang. ”Caffe etc.”, som han kan havde hjembragt eller hjemsendt til Skovsbo fra Indien.

3. Når Hedin  utrykkelig nævner, at der findes en tradition for at medlem af slægten Berg, har været model for hovedpersoner i Carl Baggers fortælling: Min broderes levned , bl. hvis hovedpersoner der forekommer en skibskaptajn fra Ostindien og en plantageejer, der efter at være vendt hjem fra udlandet køber sig et gods, ja, så har han jo begge personer indenfor Berg-slægten, hvortil yderligere kommer, at en onkel af Carl Bagger,Etatsråd Frederik Bagger, i sit testermente betænker Hans Berg anden bror, Overkrigskommisær Niels Berg med en arv med flg. Bemærkning:  Dec. 1790  står anført, at ” Regimentesquatermester Niels Berg, værende ved Regimentet i Aarhus, men hvis broder er justitsråd Berg på Skousbo”  Skal have 400 Rdl. I  arv efter statsråden.

4.  Ser vi nu på de navne, som Hans Berg giver sine to sønner, da er der jo ingen tvivl om, at den ældste søn, Jens Magnus Berg, er opkaldt efter moderes far Jens Lange og efter faderens far, Mogens Berg. Det er da naturligt at antage, at den yngste søn, Christian Frederik, har fået det første navn fra omhandlede  farbroder Christian Henrik Berg, hvor han så end har fået navnet Frederik fra.?  Datteren Maren Berg, har i hvert fald fået sit navn efter sin mormor Maren Tønder, der var gift med Jens Lange.   ( Kan det tænkes, at pigenavnet Anna Bothilde Berg og Rudolphine Cathrine Berg hænger sammen med navnet på omhandlede Christian Bergs hustru, Bolette Rudolphine:?  I hvert fald synes navnet Carhrine dog at gå flere generationer tilbage ( Degnens kone i Sct. Jørgens)

 

 

Alt i alt synes det således berettiget at regne med den mulighed, at den senere skibsfører og skibsreder, Christian Berg, er den yngre bror ag Hans Berg, der har været 16 år gammel, da Hans Berg kom hjem fra Vestindien og giftede sig med Jens Langes datter og med hende rykkede ind på Skovsbo. Han har set, hvorledes hans ældste bror har tjent penge i det fremmede, og hvorledes hans tredjeældste bror, Anders, som 18-19 årig efter faderens død, er draget til Jylland, hvor han slog sig på hestehandel og tjente så meget, at han endte som godsejer ligesom den ældste bror. Dette kan meget vel have tilskyndet ham tilat drage til søs og  herunder skabe sig en position i Ostindien, der dog allerede i hans 35. leveår blev afbrudt ved et skibsforlis. Denne hans  oversøiske løbebane stemmer jo meget godt med, at han kun har ringe kontakt med sine søskende, undtagen øjensynlig en sporadisk forbindelse med broderen på Skovbo, der imidlertid kun kommer til orde med et par redskabsmæssige notater - og så med det forhold, at broderen dog opkalder sin næstældste sø efter ham, da denne søn fødes 1774, hvor han –onklen – som 24 årig befinder sig på havene eller allerede da har slået sig ned i Vestindien. Det eneste der taler mod denne slutning er som tidligere nævnt, at han hos Kay Larsen står nævnt som født i København.; men dette skal nok ikke lægges for meget vægt på, især ikke da der ikke er vedføjet noget fødselsår eller fødesogn.

Din "Flash" afspiller har brug for at blive opgraderet

For at se denne side kan du klikke her for at hente den seneste version af "Flash" fra Adobe. Når installationen er overstået kan du vende tilbage hertil og se siden.

Hvis du ser denne besked selvom du lige har opgraderet Flash så prøv at lukke alle Internet Explorer vinduer ned, start op igen og kom tilbage til denne side.