Serampore og Frederiksnagore

Indsejlingen til Ganges

Små både i morgendisen.

Små fragtbåde.

Mand og kone på fiskeri.

Der fragtes alt muligt på floderne. Her er det mursten.

Fiskeri.

Missions kirkegården.

En side bygning. Forsiden af Hostel.

På vej ind til det første universitet uden for Danmark.

Stor flot bygning, med enorme søjler ud mod Hugli floden.

Et kik ud til floden.

Et kik ind af vinduet. En flot smedejerns trappe.

Loftet under søjlerne.

Om vi er i Grækenland???

et kik ind i haven, nu Hostel for de studerende.

En rigtig sladderbænk.

Et stort gammelt træ ned til Hugli floden.

jernporten set udefra, ind til bygningen.

Et herligt blik ud til Hugli floden.

Inde i Byen ligger indgangen til Cherfboligen. En flot tegning fra 1800 årh.

Den samme portindgang, nu mangler den topstykket.

Porten set indefra.

Fin teglværks sti, ind til Cherfhuset. Sådanne murstensveje har de mange steder.

Cherfhuset.

Huset er i dag tom. Man vil prøve at restaurere huset. Der er dog mange ting der skal ordnes. Mange døre er taget ud, måske til brænde.

Højre side af huset. Huset er bygget om et par gange, Man har bygget ud bagtil. En form for knubbyggerri.

Vinduer uden glas.!

Mange store stuer.

Denne stue ser ud somom den har været uden for huset. Da man så bygge til kom den til at ligge inde i huset.

Stor flot trædør.

Enorme bjælker i loftet.

St. Olavkirken

Christian den VI .

Den Danske kirke. St. Olaf fra 1747. Taget har det ikke så godt i dag.

Søjleindgang den oprigtige indgang.

Kirken med Tårn.

Side indgang. Den trænger hårdt.

Koret.

En flot stol. Der var forøvrigt di samme stole som dem der er i Zionskirken i Trankebar.

Ole Bies mindeplade. Har ligger på kirkegården et stykke fra Kirken.

Mindeplade for Holenberg. Hans gravsted er også på den Danske kirkegård, lille afstand fra kirken.

Sådan ser mindepladen ud. Holenberg Var Cherf fra !828 - 1838. I hans periode forbød han enkebrænding. Født 1795. Død 1833.

En af Kongens mænd.Byfoged og Cherf. Jacob Krefting. (æ) Født den 9 okt. 1757 død d. 7. okt 1828

Ole Bies gravsted på kirkegården. f. 7 feb.- død den 18 maj 1805. Ole Bie var også Cherf Af 4 omgange. Første gang i 1772 - 1772. 1776- 1785. 1788 - 1797. 1799 - 1805.

Gravsted. Samme mønster som dem vi kender i Trankebar

Holenbergs gravsted.

Hohlenbergs Gravsted.

En haveindgangsport ved Huglifloden.

Kik ind på nationalmuseum i Kalcotta.

en fisk forsil. Forstening.

Overalt fra udmundingen til Bengalen, er der teglværker overalt.

        De bengalske loger og Nicobarerne.

I året 1623 sendtes det første skib fra Trankebar til Bangalen for at forsøge handelen i de rige egne ved Gangesflodens Munding. .......
Skibet nåede imidlertid ikke sit bestemmelsessted. det blev slået til vrag ved Masulipatnam, sømændene reddede sig i land og nåede tilbage til Trankebar.

Sådan skriver Kay Larsen i Bogen: "De Danskeostindiske koloniers historie"

Ligesom Trankebar, er der også bygninger fra dengang danskere slog sig ned der. 
Der kan nævnes: Den gamle kirkegård, kirke, guverment huset og universitetet.
Men den rigtige guide, er der faktisk en god historie at fortælle.

Nicobarerne kan man desværre ikke komme ud på. Kun Andamanerne.


Loger i Bengalen.

Frederiksnagore og Serampore er den  samme Loge.  

Der var også en loge mere ved Hugli floden, den hed Dannemarksnagore.

Vi kan lige tage Dannemarksnagore først.

Guvermentet i Trankebar købte  1698 et stykke jord ved Huglifloden for 30.000rupier. Selve den Loge, der opførtes på arialet med " Vågningshuse" og pakhuse, blev omgivet af ringmur, Besætningen taltes ialt ca. 40 mand.

Handlen trives godt en tid, men Logen måtte efter belejring af de indfødte opgives i 1714.  Besætningen forlod stedet på et erobret skib og kom velbeholdt til Trankebar.

"De danske-ostindiske Koloniers historie" bind 2  af Kay Larsen"

Oppehoveder:

A.Andræ           1698-1699              T. Schmertz             1699-1702

J.J. Michelsen    1702- 1706             J.Panck                   1706-1709

Wolf Ravn         1709- 1711             R. H. Attrup             1711- 1714 

 

Serampore liller ved bifloden Ganges. Stedet befæstedes og fik en lille garnison, væsentlig af trankebarske Sipoyer under en, under tiden flere, danske officerer. De gode produkter fra oplandet overskibedes med kystfarere til Trankebar, men senere var det nok så hyppigt, at " Piratskibene" besøgte både Trankebar og Bengalen. Logen lå i byen Serampur, som fik opsving og efterhånden overgik Trankebar i størrelsen og Handelsbetydning.

Efter Englænderbesættelsen 1801 og 1808 gik det tilbage for Frederiksnagor,   asylretten  gik  tabt og  handelen og udskibningen blev ubetydelig. Serampore er kendt for det Missionskollegium, der bygges i Dansktiden og stadig er anset. Frederiksnagore solgtes i 1845 sammen med Trankebar som  ovenfor nævnt.

 

Opperhoveder, Cherfer og Direktører i Frederiksnagore.

J.C. Soetmann                                        1755 -1758

B.I.Ziegenbalg                                       1758 – 1760

T. Windekilde                                        1760 – 1762

Demarchis                                              1762 -  1765

M.M.Thede                                            1767 – 1768

Ch. Cazenove                                         1768 – 1770

J.Brown                                                  1770 – 1770

H.F.Hinckel.                                           1770 – 1770

J.L.Fix                                                    1770 – 1772

O.Bie                                                      1772 – 1772

J.L.Fix                                                    1772  - 1773

A.Hiernøe                                               1773 – 1776

O.Bie                                                      1776 – 1785

F.L. le Febve                                          1785 – 1788

O.Bie                                                      1788 – 1797

P.Hermanson                                          1797 – 1799

J.Kæftnig                                                1799 – 1799

O.Bie                                                      1799 – 1805

J.Kæftnig                                                1805 – 1828

J.S.Hohlenberg                                       1828 – 1833

J.C.Boech                                               1833 – 1835

J. Rehling                                               1835 – 1838

P.Hansen                                                1838 - 1845

 

Kilder. Kay Larsen.