Bøger om Trankebar.

Bog om Missionen.

All Religions Merge in Tranquebar Religious Coexistence and Social Cohesion in South India.

Oluf Schönbeck (with Peter B. Andersen)

Explores the roots of relative local peace and cohesion in a country often marked by religious and social conflict.  
Demonstrates how a detailed local study in India can illuminate larger historical developments.  
First contemporary monograph on Tranquebar, birthplace of the Lu - theran mission to South Asia and now a famous heritage site. With globalization helping those who assert incompatible differences be - tween their respective faiths, clashes of faith are increasingly common in different parts of the world. As a result, the study of religious conflict is also increasing. This book reverses that perspective by addressing a case of peaceful religious coexistence and social cohesion, namely in the South Indian village of Tranquebar (Tharangambadi) in Tamil Nadu. The birth - place of the Lutheran mission to India in 1706, this former Danish colonial settlement is now a famous heritage site. Although badly hit by the 2004 tsunami and today numerically dominated by members of a Hindu fisher - men’s caste, so far the town has managed to steer clear of the kind of reli - gious conflicts too often found in a number of states in present-day India, including Tamil Nadu. This in-depth study, based on post-tsunami field studies in 2006 and 2007, examines theways inwhichHindus,Muslims and different Christian denominations interact in their day-to-day lives. Further, it demonstrates that the role played by religion – as far as social cohesion is concerned – is invariably tied up with several other factors (social stratification, econom - ic development, educational institutions and such social communities as caste councils, etc.) and may serve as a basis for unity as well as division. About the authors: Oluf Schönbeck is a research fellow at the Department of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen. Recently researching the Lutheran mission in South India, his research interests also include contemporary Sufism and devotional rituals. Peter B. Andersen, an associate professor in the same department, has long worked on the religious situation in India. Categories: Religion; Sociology; Anthropology; History; India Readership: Academic researchers, graduate and post-graduate students, writers, journalists and anyone else interested in the subject.



Published by NIAS Press, September 2012 
NIAS Studies in Contempory Asian History, 8 240 pp., colour maps and illustrations, 228 x 152 mm (9” 

Karin har 3 bøger til salg  160 kr.  send en mail til mig og jeg kontakter jer.

Familiens sorte får i Trankebar.

       Eriksholm – et hus på landet: Danmarkshistorie i øjenhøjde.

  Eriksholm bog

Herregården Eriksholm er på trods af sin historie, der går helt tilbage til 1400-tallet, aldrig før blevet vist til offentligheden. Det råder Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig bod på i denne gennemillustrerede og velfortalte bog om godsets historie og dets beboere. Disse tæller blandt andre en renæssancekansler, en søhelt, adskillige grever, en statsminister samt en uheldig indehaver, som blev myrdet i sin egen have.

Første gang Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig trådte ind i Eriksholms stuer, ønskede hun intenst at væggene kunne tale. Og forfatterinden har da også været helt inde bag murene på Eriksholm – både som følge af den istandsættelse af godset, hun har stået i spidsen for, og igennem de mange fortællinger om livet på herregården, hun har opsøgt.

Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig har interviewet en lang række tidligere tjenestefolk, ligesom hun har gravet dybt i arkiverne og blandt andet fundet breve, dagbøger og andre arkivalier med forbindelse til godset og dets beboere. Med disse historiske snapshots skildrer hun livet på godset for både herskab og tjenestefolk, og derfor ser et unikt stykke danmarkshistorie i øjenhøjde nu dagens lys:

”Det har været en fantastisk oplevelse at grave Eriksholms historie frem af glemselen. Tørre facts i arkiver, breve, dagbøger osv. har forvandlet sig til mennesker af kød af blod, som taler til én på afstand af flere hundrede år. Med dette detektivarbejde får læserne mulighed for at leve sig ind i livet på en herregård. Jeg har desuden valgt at lægge vægt på bogens visuelle udtryk, som er mindst lige så vigtigt som alle de spændende historier, den formidler,” siger Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig.

Bogen udkom den 3. oktober 2012 på forlaget Eriksholm.


Fakta
Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig: Eriksholm. Et hus på landet.
Gennemillustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.
Grafiker, Carl-H.K. Zakrisson.
Forord af Peter Olesen.
Pris: 299 kroner inkl. moms
ISBN 978-87-995037-0-4

Bengalen - København - Retur.

                      B E N G A L E N — K Ø B E N H A V N — R E T U R 
                      EN  S O R T  B E S Æ T N I N G S  H Æ N D E L S E R 
                                              U N D E R  D A N N E B R O G.

                                   Af Kontorchef L.  B IE 


Helsingøer" var Skibets Navn — men det var ogsaa det  eneste, det  h a v de tilfælles med
Byen. Det  havde ikke  hjemme dér, dets Sider  havde næppe  nogensinde skuret   op ad 
Havnens Bolværk, men  naar det fjernt fra Danmark viste sit  Spejl, bragte dets blotte
Navn Minder til Danske derude i  Verden, Minder om Slottet paa Pynt en, og dets Bastioner med   Dannebrog  paa Batteriet.  
      Det var en af Oceanets  majestætiske Fugle,  hvadent en det liggende for Anker lod
sine tre slanke Mast er spejde ud over  Gangesflodens Delta, eller det  und er Pres  af hele
 sin Sejlmængde kastede Søerne tilside for sin skarpe Bov, medens  den 140  Mand store Besætning hver især  havde nok at  tage  Vare  paa. 
      Vi er i Aaret 1794. Frankrigs Krigserklæring til England  af 1.  Februar   1793 havde ført de fleste  af Europas Magt er  ind  i Krigen, medens de Neutrale som sædvanlig   strøg Gevinsten. 
Risikoen for de krigsførende Nationers Skibe  var stor, og  man  arrange rede sig derfor i høj
Grad med Afskibninger under neutralt Flag.  F ra de danske Kolonier udrustedes i de  Tid er adskillige Ekspeditioner under Dannebrog, idet  var, at Reder en og Føreren  var danske, Forudsætningen  tillige  subsidiært Udlændinge med dansk Borgerskab
        Under disse Oms tændigheder indtog „Helsingøer" i Foraaret 1794 sin  Ladning i den danske Koloni Frederiksnagore i  Bengalen. Den virkelige Ejer var Englænderen George Tyler,
men som officiel Ejer  indbetalte Stedets Chef, Ole Bie, inden  Afrejsen 5003  Rup.  
i den kongelige Kasse, repræsenterende den  paabudte Recognition. Ladningen  var konsigneret til Duntzfelt,  Meyer & Co. i København og bestod i de sædvanlige ostindiske  Produkt er, inklusive Salpeter. 
           Englænde rne  havde paa dette  Tidspunkt forbudt Eksport  af Salpeter  paa ikke engelske Skibe, men ikke destomindre medførte „Helsingøer" 10000   Mau  (1  Mauca.  
70 danske  Pund)  af dette under Krigsforhold eftertragtede Produkt. Det danske  Faktor i, d.v.s.  Dansk Asiatisk Kompagnis lokale Afdeling, som med Mistænksomhed og ikke  
uden Misundelse vogtede  paa de  part ikulære Rederes Virksomhed, meddelte sin Direktion denne  Nyhed, med Tilføjelse om, at det skete med det engelske Gouvernements Tilladelse.
Dette  v ar saa meget mere overraskende,  som Faktoriet, der iforvejen  havde Præference  i den danske  Salpetereksport,  som  kontrolleredes af Englænderne, og forinden  havde opkøbt
med kommende Lejlighed  for Øje, saa sig  nødsaget til  at tilbagesælge Salpeteren til Englænderne, da „det  engelske Gouvernement paa Calcutta  endnu aldrig har gjenkaldt dets
eengang  tagne Beslutning". 
                    Senere kom Faktoriet dog  paa  andre  Tanker og meddelte,  at det engelske Gouvernement   var uvidende om denne.  U dførsel, hvortil kom en  Rapport  fra en engelsk
Spion i Frederiksnagore, Mr. Oakes, til det engelske Admiralitet. Denne Englænder, der som forgældet nød godt af den danske Asylret i  Frederiksnagore, afslører, i sin  Rapport, som naturligvis  ikke  var beregnet  paa  at læses af Uvedkommende, hvorledes han  ved  Nat og 
Dag kontrollerer de Danskes Afskibninger, samtidig med  at  han venskabeligt omgaaes 
Chefen og de øvrige danske Embedsmænd. 
            Omsider  var „Helsingøer" færdig til Afgang.  Under  Kaptajn Peter Erlandsen Hofgaards  Kommando forlader det 800  Tons store Skib med sin store Besætning,   hvorti l
kom et ikke ringe Antal Passagerer, og sin til 600000 Rdl.s  Værdi anslaaede Ladning, der var  
fuldt assureret, d. 22. Marts 1794 Bengalen,  af Lodsen ledes det  ud over de farlige Banker i Flodmundingen  og ankommer d. 6.   Juni til Bay False,   Afrikas   Sydspids.  Blandt  de mange Skibe, som i Aaret 1794—95 anløb denne Plads, figurerer „Helsingøer" med langt den 
største Besætning. Det  næststørste  havde 110  Mand, men de allerfleste  langt færre. Den 1.  Juli   forlades denne „F orfriskningsplads" og Kursen  sættes Nordvest med København som Maal. 
Den 19. September, da  man var 60 Mil vest for Cap Vincent, Portugals sydvestlige Spids, mærkedes om Morgenen Røg.  Der blev slaaet Hul  paa det nederste Dæk, og  Ilden fik nu 
Luft. Efter forgæves Forsøg  paa at nedkæmpe Flamme rne beordrede Kaptajn Hofgaard de to Baade hejset ud, bevæbnede  sig og de øvrige Officerer, og fordelte Mandskabet  saaledes,
at  alle de Hvide kom i Baadene, medens de Sorte blev efterladt,  „da Ba adene dog ikke kunde
tage alle med ". Hvorledes de  Sorte reagerede meldes ikke. Baadene   satte fra, og  man roede 
hele Natten, indtil om Morgenen et Skib kom i Sigte i en Afstand af ca.  to miles. Det viste sig at være en Englænder  paa  Vej til Cadiz med Hvede.  
Han tog Folkene ombord tilligemed  „sundry articles", som var reddede,  hvorpaa   Kaptajnen
sendte  Officererne tilbage til Skibet  med begge Baade for at redde  d e Efterladte. Skibet stod nu i lys Lue dog Halvdelen af de  Sorte, som var sprunget overbord, flød omkring paa Vraggods. 
Den største af Baadene blev fyldt med ca. 60 Passagerer, medens Officererne i den  anden Baad atter satte Kursen efter det  engelske Skib, hvor de blev taget ombord. I den paa Engelsk 
skrevne, af de Sorte afgivne  Rapport, hedder  det: „ the small  boat made the best of   their  
way to  the english Vessel, which  reached her before  the other could come  up, and received
them,  that  the large boat getting nearer to  the Vessel, they fired upon  her making sail  and leaved  them  behind ".
        Skibets Besætning var nu skilt i to Partier, hvoraf det ene,  de Hvides, uvist  hvornaar og hvorledes, naaede hjem, medens de Sorte og kulørte var overgivet til Skæbnen. Denne viste sig heldigvis gavmild i Skikkelse af en hollandsk Kutter, „ Zumeeuw" ( Sømaagen ), ført af Kaptajn Steward, som optog 106  Mand og førte dem ind til Madeira, hvor de ankom 
d. 26. September. Ikke en eneste dansk Officer eller Matros  var tilstede, som kunde tale de Skibbrudnes  Sag hos den den danske  Konsul  paa Stedet,  James Ayres. Til Gengæld forstod
han si  paa   Sagerne, sørgede for Klæder til de halvnøgne Folk og den  Mad, som deres
Levemaade  krævede. Ayres var netop  samme  Aar  paa Anbefaling af Generalkrigskommissær John Brown i København blevet adjungeret Konsul Steenberg i
Lissabon og  var godt kendt  blandt danske Søfarende. 
      Spisesedlen saa saaledes  ud: 
60 Mohrer pr. Dag til  hver: 2 Ibs. Ris,  / 2 Ib. Bacchalhåo  (Klipfisk). 4 Ibs. Smør pr. Dag
at dele mellem de 60, Salt og  Peber efter Aftale. 
34 Kristne: 
1 Ib. Biscuit og 1 Ib. Kød i de 4 Dage om Ugen. 
1 Ib. Biscuit, y2 Ib. Flæsk,  / 2 Ib. Bønner i de 3 Dage  om Ugen. 
        10 Matroser blev behandl et  paa Hospitalet, 2 var  antagelig døde. 

Gennem det danske Konsul at i Lissabon havde Ayres faaet  Meddelelse om, at den  
europæiske Besætning og Passagererne  var landsat i Cadiz, men om  den indianske Besætning vidste  man dér kun, at den havde forfærdiget sig en Flaade  „ paa  indiansk  Maner" og overgivet    sig til Bølgerne, hvorfor  man  udbeder sig Underretning, saafremt de skulde
drive  iland  paa  Kysten af Por tuga l. Kaptajn Hofgaard  havde tillige oplyst, at Duntzfelt,
Meyer & Co.  var ansvarlig for Mandskabet.
Ayres chartrede nu Brigantinen  „ Loraney ", Kaptajn  John Gore af New York, for £ 1000 til at føre Mandskabet til Helsingør eller  anden dansk Havn, med  Ret til at anløbe London  i 4
Dage. Sine Udlæg trak  han  paa Kommerce   Kollegiet i  København, medens Baaden, hvori de Reddede var  ankommen,  blev solgt  paa Aktion. 
      Den 9. Oktober 1794 om Aftenen forlod Kaptajn Gore Funchal med sine 94  Mand, hvortil Antallet nu var svundet ind, og d. 4. November (altsaa omt r ent 4 Uger efter)  ankom 
han til the Downs, hvor  han forblev de stipulerede 4 Dage  under Forsyningen med Ris,  
Grøntsager og  Vand. Der forestod nu en ikke mindre frygtelig Tur over Nordsøen. Afgangen 
fandt Sted d. 8., men  næppe ude af Kanal en mødte der  ham  et heftigt Uvejr. Hensigten  
var at  naa Helsingør, men Stormen,  som flængede Sejlene, i Forbindelse med   høj Sø  
forhindrede  ikke alene Navigationen, men forhindrede de Sorte i  at koge  deres  Mad  paa Dækket,  hvortil kom en Kulde, som var ganske  ødelæggende for de  tyndt pa aklædte 
og iforvejen kuldskære  Søfolk. Ganske ukendt med Kysten, og i 5—6 Dage ude af  Stand til  
at gøre Observationer, lod Kaptajn en staa til og  ramte  Byen  Tannanger i Nærheden  
af Stavanger, hvor  han gik til  Ankers d. 20. November.' 
                        Provianterings- og Rederifirmaet  J a cob Kielland & Søn i  Stavanger,  
som stod i  nær Forbindelse med danske Søfartskredse, tog sig foreløbigt af Kaptajn en 
og hans sørgelige Forsamling. Men hvem skulde  han henvende sig til ? Der foreligger 
et Brev af  21. Novbr. fra Kielland til en  Købmand  Knud  Christensen i København, so m  
man beder henvende sig til  „rette Vedkommende, Compagni et eller en Particulair" om 
Forholdsordre. 
       En  saadan var blevet nødvendig, fordi  Kapt. Gore nægtede  at opfylde den  ham ifølge
Gertepartiet paahvilende Pligt at  føre Mandskabet til Helsingør. Da tillige Duntzfelt nægtede at  indlade sig  paa noget Ansvar eller Risiko med Hensyn til de  Skibbrudne, maatte Kommerce Kollegiet  tage Affære. Det opfordrer Kielland til at paavirke Gore til at gøre sin Pligt og  tilbyder, saafremt Besætningen landsættes i København,   hvor  Gore  har større Udsigt til at opnaa Fragt, at betale  ham en Ducør  paa 150  Rd l. For en Sikkerheds Skyld forberedte
man  Magistraten i Helsingør  paa denne Invasion, idet  man  bad den,  enten uopholdelig  at  
videresende Flokken til København, eller  hellere erindre  Kapt. Gore om de 150  Rdl. som  
vinkede forude. Omsider kom  man  da saavidt, at Gore indvilgede i at  afsejle til  København;
Besætningen havde imidlertid ladet høre  fra sig ved en Deputation  paa 8 Sorte, som forlangte varme  Klæder, (en var allerede død af  Kulde ). Man forsynede dem  saa med  „Tøy Trøyer,
grove Hoser og Huer" og Skibet med  Proviant, men i det afgørende Øjeblik blev Vinden kontrær,  saa at „ Loraney" ikke kunde komme ud af Havnen.  
     Da kom som deux ex machina, ogsaa tvunget ind af Vejret,  Skibet  „Dronninggaard ", 
Kaptajn Hellesen. Det var  paa 600  Tons, hed tidligere  „Exeter ", og var af et engelsk
Konsortium  i Calcutta, ligesom „Helsingøer" , konsigneret til Duntzfelt,  Meyer & Co. Mod at Kosten blev betalt tilbød   Kapt. Hellesen  at tage de Skibbrudne gratis med til København, 
hvorefter  „Dronninggaard"  afsejlede d. 28. Decbr.  „med frisk og føyelig  Vind ". 4  Mand var da saa syge, at de ikke kunde sendes ombord, 2 var døde og en Franskmand ønskede  at gaa 
tilbage  med  Kapt. Gore alligevel blev der  91, som stævnede ud  til nye Fortrædeligheder.       
               Kapt. Gores Rolle var nu udspille t. Han returne rede til  Madeirad. 20. Decbr. og forlangte hos Ayres Godtgørelse for  23 Liggedage, som  han mente at være opholdt udover den i  Certepartiet fastsatte Tid, hvilket ved Voldgift  paa Madeira blev  ham tilkendt 
med £ 4 pr. Dag. 
                Kommerce Kollegiet  havde allerede i første Om gang vist  sin gode Vilje.
Det havde forberedt  Ankomsten ved  Forhandling  med Admiralitets- og  Commissariats
Collegiet  om   Husly i  Barakkerne i Nyboder, det saakaldte „Gr ø n l a n d ", beliggende 
hvor vi  idag ser Nyboders Kommuneskole . Admiralitetet var  dog ikke tilsinds uden videre at imødekomme dette humane  Forlangende. Tag, Vinduer og Døre var utætte, og skulde de gøres istand, maatte  det ialfald være uden  Udgift for Sø Etaten, ligesom der  maa sættes Vagt for at forhindre Uorden. Den  dygtige og  indsigtsfulde  Kammerraad Schlegel, som forestod det 
ostindiske  Fag i Kommerce Kollegiet, fik imidlertid ordnet  det nødvendige, saaledes at alt var klappet og klart, da Folkene  ankom.   Admiralitetet havde leveret Bilæggerovne, Dækkener, 
Madrasser, Strømper, Sko og Støvler for 476  Rdl. Det var den  tredje  Iklædning  paa denne Tur. 
          Endvidere  var der truffet Aftale med Københavns Politimester Cold om visse Foranstaltninger, som bl. a. gik ud paa,  at ingen maatte købe, tage i Bytte eller Betaling de for kongelig  Regning til de Sorte givne Klædningsstykker. Skete det alligevel, skulde Genstandene afleveres  uden Erstatning. Blev nogen  af dem  anholdt  paa Gaden for Tiggeri eller  anden 
Uorden, skulde de forevise et Bliktegn, som var dem udleveret, til Adskillelse fra  andre i Byen værende  Indianere  (det var dengang  Mode for  Rigmænd at holde sorte Tjenere ), og derefter afleveres i Barakkerne til Afstraffelse der efter Politimesterens  Afgørelse. Endelig var der  
truffet nogle Aftaler med Hensyn  til Muhame danernes Slagtemetoder  og Ceremonier ved Dødes  Begravelse. 
           Hvem skulde betale de stadig stigende Udgifter?  Kommerce Collegiet henvendte sig 
naturlig først til Duntzfelt. Ikke  Tale om. Firmaet  havde allerede forhørt   hos dets  
Korrespondent i London, som havde Kommissionerne for Skibets Redere,  men  man kunde  
ikke  indlade sig  paa nogensomhelst Udbetaling for Rederens Regning „i Henhold til den Fritagelse, som  Loven i slige Tilfælde tilsteder Rede rne, hvilke desuden lide alt  for betydelige
Tab ved denne Ulykke til at kunne bære nogen  videre Udgift ". 
                Nu rører de Sorte  paa sig. De sidder  paa  „Grønland" og  funderer, og  naar   flere
funderer sammen giver det sig, som  bekendt, tit Udslag i, at man danner en Komité.  
Her bestod  den af Seron Abbas for Laskarerne  (Matroserne ), Havildar  Natekan for Sipojerne   (Soldaterne) og  Jan Rodrigoo for Succani  ( Rorgængerne ). Denne Komité   gav  
Kammerraad Schlegel  Fuldmagt til at paatale deres Ret, som skulde forfølges ved  Prokurator Rasmus  Lange overfor Engelskmanden Mr. Ray,  logerende hos Traktør  Rauch  1  
Vingaardsstrædet  (Hjørnet af  Laxegade, hed senere Hotel Tottenberg, senest  Monopol ). 
               Dett e var et Slag i Luften. Sagsøgte hed ikke  Ray, men  Ryan, Philip Ryan, som senere fik dansk Borgerret og Borgerskab. 2    Han var ombord  paa „Helsingøer" som Cargardør, og  alle Prokuratorens  Paastande om Erstatning, som grundedes  paa den forkerte Opfattelse,  at Ryan var Ejer, faldt derved virkningsløse til  Jorden. Notarius publicus, Justitsraad  Schmidt,som indfandt hos  Rau, med påstand om Betaling af Mandskabets Hyre fra Afrejsen til  Skibets Brand, samt  Transport fra  Madeira til København og tilbage
til Bengalen, traf kun Pigen    Marie, men  hun kunde    forsaavidt ligesaa godt være 
sagsøgt.
   Kun det Offentlige, d.v.s. Kongen, og dette  vil igen sige   den ejegode Kronprins 
med det store  Hjerte, vil  kunne klare  denne bekostelige Affære, men der  var denogsaa i gode Hænder. 
          Naar de Sorte ikke plødsede Tovværk, drev de omkring i    Byen, og her var de   Genstand for en Interesse, som unde r t iden  kunde virke  paatrængende. Der mangler da ejheller en „Affære", som heldigvis blev kvalt i Opløbet.
           „Opløbet"   fandt Sted Søndag d. 26. April 1795 om Eftermiddagen i Nyboder.
 Politiforhøret  fandt Sted i Ulvegaden i  Nærværelse af Schlegel og Translatøren
Hr. Meldola. Francisco  de la Cruz, 22 Aa r, havde været i den katholske Kirke
og fik  derefter  Trang til en Sopken i Beværtningen ligeoverfor Hjørnet af  
Borgergade og Ulvegade. Den ene blev til to, og de to    til 4 å 5 Glas Brændevin 
sammen med nogle   Kammerater, som  derefter drev hjem til deres Barak.    Lidt efter
skulde de hente  et  Par Sko hos Skomageren ligeoverfor, men her kom de i  Skænderi 
med denne.   Skomageren brugte Næverne og smed  de Sorte ved  Haaret ud  paa Gaden 
       Der samledes naturligvis straks en  Hob, hvorover den Sorte    blev bange
og hidkaldte nogle Kammerater. Med dem kom    nu ogsaa Holmens Vagt til, som forsøgte  at trænge  ind i Barakken, hvor Modstanderne allerede havde forskansesig.
Under Haandgemæng   et  havde en af de Sorte mistet sin  Hue, og    da  han, i Fantasien udmalende sig,   hvad Følgerne heraf kunde  blive, ugenert erstattede den    med en af Vagtens Kasketter, kom  Følelsen af et Brud  paa den militære  Autoritet op i de gæve  danske  Gutter, og Spillet  var gaaende. Der vankede braadne  Pander, og ifølge
Lægens Udtalelser  var flere ret alvorligt saarede. Efter Vidneudsagnene  maa man      
antage, at hele Postyret    opstod af de Sortes Angst,  m edens Skomageren forøvrigt senere tilstod at have været beruset. Politimester Cold lod Sagen falde med den
Motivering, at de Sorte havde faaet Straf nok  ved de Kvæstelser og betydelige Saa de havde faaet. Han begrunder Affæren med den Ringeagt , som Menigmand viser overfor dem, og dadler Vagtmandskabet, som ikke viste den Sindighed, man kunde vente.
              I 4—5 Maaneder  havde de Sorte nu været Pensionærer i  København.  
Underhandling er var ført med flere ostindiske  Kaptajner, men ingen vilde frivilligt  
overtage nogen Risiko.  Omsider kom man overens med Kaptajn Lay,   en nylig
nationaliseret Englænder, som  baade var Fører og Reder af Skibet  „ Møen ".  Han gik ind  paa at give dem Kosten, medens den  kongelige Kasse skulde betale Hyren.
Antallet var efterhaanden  svundet  ind til 88, nemlig 41 Laskarer, 14 Sipojer, 20 Succani,  6 Topaser, 1 Kok og 1 Skræder, som alle gik med  „Mø e n ",  medens 5 Mand, som for  Tid en var syge, senere afsendtes med  „Princesse Frederica ".  
Da Kongen  (Kronprinsen) ønskede, at  „disse stakkels Folk skulde have en Gratifikation  for deres Tab  og Besværligheder", fik de ekstra 2 Maaneders  Hyre,
hvorved  de samlede Udgifter  paa Madeira, i Norge og København kom  op  paa  
14526  Rdl. Den  31. Maj 1795 afsejlede  „Møen" til  Frederiksnagore, hvor  Halvdelen  
af Hyren efter  endt Rejse  skulde betales. 
                 For den betydelige Udgift, som her var paa ført Statskassen, 
maatte man have Regres hos Rederen. I Kommerce Collegiet  drøftedes Spørgsmaalet:
Hyrekontrakt en, hvorved Rederens  Forpligtelser overfor Mandskabet maatte  kunne
bestemmes.  Mandskabet paastod, at en Hyrekontrakt var oprettet, og at  den fandtes hos Ryan, men i Forestillingen til Kongen hedder  det, „ at hverken  Ryan eller Duntzfelt  har været at formaa til at fremlægge en saadan, som utvivlsomt  existerer".
Hvis denne  var i Orden var Kaptajn en eller Rede r en forpligtet til at sørge  for
Mandskabet og skaffe det ny Hyre eller  Retur til Bengalen.  Prokurator Weidemanns
Henvisning til Lovens  4 — 4 — 8, som  siger, at  naar Skibet helt forliser,    har
Mandskabet intet at  fordre, faar Kommerce Collegiet til  at  indrømme, at Loven  her  
har et Hul, som skal stoppes i Fremtiden ved passende Forholdsregler. Nu  maa  man tage Konsekvenserne og affinde sig  med, at den ostindiske Fond foreløbig  bær er  
Tabet. Mandskabet havde beklaget sig over, at de ikke, ligesom det til Cadiz 
indbragte europæiske Mandskab, havde faaet en Maaneds Hyre  paa Rederiets Regning.   Denne Klage støttede Kommerce Collegiet, hvorfor Gratifikationen blev  
udbetalt, dog saaledes at  Halvdelen, 650 Rdl ., skulde betales af Rederiet i Frederiksnagore. 
           Kongens Resolution faldt d. 29. Juli 1796:  
1.   " De 14526  Rd l. godtgøres den ostindiske Fond som  en extraordinair Udgift af den Told, der indbetales i den kgl.  Kasse af de fra Ostindien  indkommende Ladninger. 
2.  Paa samme Maade bevilges Kammerraad Schlegel et  Gratiale  paa 200  Rdl. for at have  ført Opsyn med de Sorte. 
  3. Vor Resolution af 13. Novbr. 1780 fornyes. Hyrekontrakterne i  Indien skal oprettes saaledes, at  man  har lovlig 
Regres til Kaptajnen eller Reder. Søpas  maa ikke udleveres til  Kaptajn en før Hyrekontrakten   er i Orden. 
4. Med Hensyn til „Helsingøer" i Særdeleshed skal Oberstlieutenant Bie som Commissionair for dette Skibs Expedition    fra Bengalen under dansk Flag og Pas tilvejebringe  Vores Casse  C, som er her udbetalt til de indianske Matroser ". 
                    Den 9. December 1795 lagde  „ M ø e n"  ind til Frederiksnagore, hvor den endelige Afregning med Mandskabet  fandt  Sted. Bie fralagde sig  paa det bestemteste at have undladt Afslutningen af en Hyrekontrakt, „en saadan almindelig Regel og  Paabud kunde aldrig være tilsidesat".  Den var blot ikke afsluttet med Superkargo Ryan,  men med Kaptajnen, hvad der  vel ogsaa var naturligt. 
                 Om Sagen derefter blev forfulgt ved Afhøring af Kaptajn  Hofgaard er ikke oplyst, ligesaa  lidt det er lykkedes at fremskaffe  Rapport af nogen   Art om det i Cadiz  landsatte Parti.  At Sagen fik en for Statskassen saa alvorlig Følge,   kan  under ingen  Omstændighed lægges Regeringen til Last. Ved Kabinetsordre   af 30. Sept.  1780 og kgl. Resol. af 10. Novb. s. A. var  alle de Forhold, som kom til at spille ind, forudset.  Da det var  forbudt at  bemande Skibene med 
Matroser af krigsførende Nationer, var man henvist til de indianske.   Netop af Hensyn til disses liden Modstandskraft overfor det barske nordlige Klima,  var det forlangt, at de danske Myndigheder i Indien skulde  undersøge, paa hvilke Betingelser de var  antagne, og om der  var sikret dem Forsørgelse og Tilbagesendelse i  paakommen de Tilfælde. En verificeret Afskrift af Hyrekontrakt en skulde udleveres til de Sortes Formand, Reder en skulde bindes til at  sørge for Forplejning i København, Hjemrejse eller Hyre  paa  et tilbage gaaende Skib etc. 
               Alt var saaledes taget i Betragtning, og alligevel maatte  man 
give op for det lille Hul i Christian d. 5tes Danske Lov  4 — 4 — 8. 

 1  T raktør Gottf ried  Rau købte efter  Branden i 1795  det  nuværende Hotel d 'Angleter re af Geheimekonf erensraadinde   Juel -Wind for 48000 Rdl. og  paabyggede en Etage i 1800. 

2 Se Personalhistorisk Tidsskrift 1936, 3. Bind,  p. 27. 



                                                  K I L D E R ,  R I G S A R K I V E T 
Commerce Collegiet, Ostindisk  Journal over  indkomne  Sager: 1794, Nr. 
           260, 278. 1795, Nr.  1—7—3 3—8 1—2 8 2—2 8 9. 1796, Nr. 150.  1798, Nr. 173. 
Forestillinger gjort af  Commerce Collegiet: 30.  Juni 1796. Kgl. Resolution  herpaa : 29.             Julis. A. 
Ostindisk og Asiatisk  Compagnie, Di r ekt ionens  Arkiv: Breve fra  Factoriet 
             i Bengalen, 1794/223, 1795/224, 1796/225. 
Departement et for  udenlandske Anl iggender  1 7 7 1—1 8 4 8. Spanien  I I, 
                                                Depecher 1794, Nr.  4 1. 

Kan købes nu.!!

          Der er igen mulighed for at købe bogen af:
                          
                      Torben Abi- el- Dayen.

                   Det Ostindiske eventyr.
               Ove Geddes rejse til Ceylon og Indien 
1618- 22.


                    Bogen kan købes hos Karin Knudsen.


                     Pris med porto forsendelse.= 250,00 kr. 
                    Betales over Netbank.  kontonr. 5630 632 308 1616


                           kvknudsen@mail.dk


Bogens omslag.

ny Svensk bog

Kan købes hos: www.adlibris.com

 

Ingegerd Blomstrand

, 

Anders Blomstrand

Hvorfor forlader Småland Lund teolog Anders Blomstrand 1857 sin

akademiske karriere? Mor Severina er bekymret for hans modersbundne og genert ung søns beslutning. Efter fire måneders rejse ved at sejle skibet når Anders Trankebar og opererer under 27 år af den svenske kirkes missionær og sprogforsker i Indien. Trods afstanden holder mor og søn i nærheden, korrespondance og fælles idealer: en følelse af pligt, kamp mod stolthed og respekt for Guds vilje, som giver data og strøm. Severina modtage som kompensation for at tage sig af hans barnebarn, Theodore. Anders skriver til sin søn i Lund om sit tab: Kan jeg se dig igen ansigt til ansigt? At være adskilt fra deres forældre til at gå i skole i Sverige, er også den næste generation af missionærer børns skæbne. Bogen er baseret på familiens breve fra 1830 til 1952. Den ældste er Universitetsbiblioteket i Lund. De fortæller om den positive ånd selvfornægtelse og håbet om et bedre liv for Tamula med det kristne evangelium og social handling. De er også om livet i Sverige: Småland's oprindelse, den akademiske liv i Lund, møder med berømtheder, de store sociale forandringer og de dårlige betingelser for en missionær at vende hjem i krigstid. Familien binder historien. Severina, Eva, Hilda og Hedwig har vigtige roller. Anders bror, kemi professor Christian Wilhelm, gør en eventyrlig ekspedition til Spitsbergen med Nordenskiold 1861, går ind i eleven Skandinavismen og forener tro og viden i en darwinistisk overgang. Hans bror Frederick, en lektor i Göteborg, luftning social-politiske idéer i sin avis forposter. Bogstaverne giver nærhed og stærke følelser omkring en nu tabt tidsånd. Bogen er en varm og vigtigt bidrag til den svenske missionær og kulturhistorie.

 http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=9185767697 

Denne bog er ikke ny, men bogen er blevet nedsat, nu kan den købes for 100 kr.+ porto.

Bogen Lisbeth Gasparski og Karin Kryger: Tranquebar, Kirkegårde og
Gravminder, Arkitektskolens Forlag, København 2002 kan købes for 100 kr. +porto.
Den engelske version "Tranquebar, cementeries and grav-monumentes"
Kan ligeledes erhverves for 100kr. + porto.
Henvendelse til: ketskryger@mail.tele.dk

Overskrift 1

——————————

Engelsk udgave.

The Trials and Travels of Willem Leyel. An Account of the Danish East India Company in Tranquebar, 1639-48 By Asta Bredsdorff ISBN 978 87 635 3023 1 180 pp. Hardback · Illustrated · 16 x 23 cm DKK 205 / 27 € Now available Museum Tusculanum Press University of Copenhagen

On November 8, 1639, Willem Leyel left Denmark as commander of the ship Christianshavn bound for the Danish colony of Tranquebar, where he was to take charge of all trading operations of the first Danish East India Company. The voyage, however, became a seemingly endless nightmare of difficulties and disasters.

When Leyel finally reached Tranquebar almost four years later, he found the fortress in a state of complete disrepair. But despite having only a few men in his service, barely any capital and almost no possibility of communicating with the managers of the Company in Copenhagen, Leyelmanaged to turn things around.

Drawing on Leyel’s own letters and papers located in The National Archives in Copenhagen, Asta Bredsdorff ingeniously weaves together the rich narrative strains in order to produce a moving and memorable account of Leyel’s exploits in the East Indies.

The Trials and Travels of Willem Leyel is translated from Danish and it offers a fascinating story of personal fortitude, courage and determination as well as a unique and fantastic glimpse of the conditions in Tranquebar at the time, of life at sea during the dangerous voyages and of Danish history in general.

Asta Bredsdorff was born in southern India. She has written several books on English maritime history. __________________________

Distributors USA & Canada: ISBS International Specialized Book Services, 920 NE 58th Ave. Suite 300 - Portland, OR 97213, Phone: 1 800 944 6190. Fax: +1 503 280 8832, email: orders@isbs.com

United Kingdom: Gazelle Book Services Ltd., White Cross Mills, High Town, GB-Lancaster LA1 4XS, Fax: +44 1524 63232, email: sales@gazellebooks.co.uk

France: Editions Picard 82, rue Bonaparte - F-75006 Paris Fax: +33 1 43 26 42 64, email: livres@librairie-picard.fr

For further information, please contact: Kirsten Dolberg-Møller kirstend@hum.ku.dk   - phone: +45 35 32 91 10 MUSEUM TUSCULANUM PRESS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Njalsgade 126, 2300 København S   www.mtp.dk

****************************************************************************************************************

_

__________________________________________________________________________________________

Oplevelser fra Indien Når et pennevenskab udvikler sig til en dannelsesrejse. Tag med på en rejse igennem mere end 30 års pennevenskab med veninden Bhavani, som er bosat i Sivakasi, Sydindien og oplev traditioner m.v. der ligger fjernt fra dem som vi kender i Danmark. En personlig beskrivelse af indisk familieliv, rejseoplevelser og stedlige skikke med kærlig respekt for Indien. Hvor er indiske kvinder farvestrålende med deres smukke sarier, ofte med gyldne borter til deres mørke hud. Når man kommer fra det kolde nord, klædt på i en T-shirt og en cowboynederdel, føler man sig ikke farveløs, man ér farveløs. Men det er sådan set det eneste man som indisk ægtemand kan bruge sine rupies på. Hælde smukke klæder og smykker på damen. Det er en investering og sikkerhed på kistebunden, foruden at inderne kan aflæse social status på denne måde.

Bhavani - Rejseoplevelser fra Indien af Vibeke Bilde Albrechtsen • Bogladepris kr. 198,- ISBN 978-87-91933-67-7 • Stift bind • Format 152×230 mm • 136 sider • Illustreret • 8 sider farvetillæg

””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””

Bøger Foreningen har 3 bogpakker, som består af 3 bøger i en pakke, til salg. Pris pr. pakke - 400 kr. Dersom I er interesseret i køb af bogen, kan I henvende jer til Karin Knudsen. Bogen kan også bestilles over mail.

Bøgerne er skrevet på engelsk af: Andreas Gross, Y.Vincent Kumaradoss, Heike Liebau. 1.bog. - The Danish - Halle and English-Halle Mission. Antal sider: 1- 525. The Protestant Mission in India began in the year 1706 with the arrival of two missionaries in Tranquebar. Out of that two mission enterprises - ecumenical and international by nature - developend and lasted for more than hundred yers: the Danish-Halle Mission in Tranquebar and the English- Halle Mission. These missions greatly influenced Protestant Indian Christianity. Volume I depicts the historical background and context of the first Protestant Mission in India. 2.bog. - Christian Mission in the Indian Context. Antal sider: 525-1017. Volume II focuses on the mission work in South India. It is not only the work of the missionaries that is taken into account, but also the roles of the wives, the Indian co-workers and the Indian members of the congregations are explored The relations and conflicts between the Lutheran mission and other Christian denominations are investigated. Finally, the relation between the missionaries and Hinduism is addressed. 3.bog. - Communication between India and Europe. Antal sider 1017- 1574. The cultural exchange between India and Europe took place in the fields of the natural sciences and medicine. The role of language in rural South India was also important for the development of the educational system in India. This volume also includes an appendix with sources of letters and early publications, short biographies and lists of missionaries.


***************************************************************************************************

Kirken ved Landporten

Kirken ved Landporten

Willy Frendrup: DEN KATOLSKE KIRKE i de danske kolonier. Forlag: ÆLNOTHS SKRIFTSERIE NR. 15 2008 En 191 sider, illustreret bog. Pris 250,oo Bogen fortæller om Den katolske Kirke i de danske tropekolonier som stort set er ukendt. Både Dansk Vestindien og i Tranquebar. For første gang er de mange oplysninger om dette emne, som hidtil har ligget spredt, blevet samlet. Bogen handler ikke blot de lokale forhold, men belyser også den danske centraladministrations holdning gennem tiderne. Bogen kaster lys over et kapitel af Danmarkshistorien, som hidtil har været overset. Bogen kan bestilles: salg@aelnoth.dk eller på telefon 38 3411 16 (John Toft)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.05 | 11:51

nej, hverken på kirkegårdene eller i bøger.

...
03.05 | 11:36

gråspurve er standfugl. Så er der mad mulighed, er der gråspurve. De er ikke kommet fra DK. men man kan jo aldrig vide. Men du har ret, der er mange gråspurve.

...
23.04 | 19:43

Under et besög i Trankebar 1.-2. marts saa jeg mange graaspurve. I Kerala har jeg ikke bemärket dem. Hvor kommer de fra? Er der nogen, der kan hjälpe?
TAK!

...
17.04 | 07:11

Min forfader Daniel Michelsen Kroyer (Krøger) var indskrevet som del af mandskabet på Doequeen i 1743 (Asiatisk Kompani).Findes han på kirkegården?

...
Du kan lide denne side