Guvenøer.

Guvernør liste.

Danske Guvernører

Danske guvernører og deres forvaltningstid:



Konger i Danmark og Naiken i Tanjore.

Tanjore Kings whom danish.
Governors were paying annual tribute.

Kings of Tanjore.                                   *      Kings of Denmark.

Raghunatha Nayak             1600 – 1634     *     Christian    IV       1588 - 1648
Vijay Raghava Nayak          1634 – 1674     *     Frederik     IV       1648 - 1670
Ekoji    I                            1674 -  1684    *     Christian    V        1670 - 1699
Shaji    II                           1684 -  1711    *     Frederik     IV       1699 - 1730
Serfoji  I                           1711 – 1729      *     Frederik     IV       1699 - 1730
Tukkoji                             1729 – 1735      *    Christian    VI       1730 - 1746
Ekoji    II                          1735 – 1737      *    Christian    VI        1730 - 1746
Kattu raja                          1737 – 1738      *    Christian    VI       1730 - 1746
Shaji    III                          739 -               *    Christian    VI       1730 - 1746
Prathap Singh                   1739 – 1763      *     Frederik     V        1746 - 1766
Tulajaji  II                        1763 – 1787      *    Christian    VII       1766 - 1808
Amar Singh                       1787 – 1798      *    Christian    VII       1766 - 1808
Serfoji   II                        1798 – 1832      *    Frederik      VI        1808 - 1839
Sivaji    II                         1832 – 1855      *    Christian    VII       1839 – 1848


Roland Crappe.

Roland Crappe.

Af fattig Hollansk Slægt. Gjorde i sin ungdom 5 rejser til Indien, først som kahytdreng, senere som skibsassistentog skibskøbmand. Kom til København og var en af de fremmede købmand, som ivrigt virkede for oprettelse af et Dansk Ostindisk Kompani. ( Se side 13 i D.O.K.H. af K. Larsen) Blev " købmand"  på  Ostindisk Komp. skib " Øresund", der forud for Ove Geddes flåde forlod København  d.  18 aug. 1618. --
Ansattes i Indien af Ove Gedde d. 14.dec. 1620 som visitatør og direktør for Komps. Etat i Indien og aflagde samme dag ED. Der kom dog stadig stridmellem Crappe  og Ove Gedde.  Samarbejdet med den unge, temmelig uerfaren mand blev for vanskeligt, og 10 feb. 1621 forlod Crappe opirret Dansborg og tilskrev Gedde, at han måtte se sig om efter en anden visitatør. Gedde lod ham ved "Elefantens" skipper og adrigarens folk bringe ham tilbage, - og det kom til et forlig. Gedde hjemgik den 13 .feb.1621 fra colomandelkysten, 1. juni fra Ceylon. Og Crappe var da øverstkommanderende. -  hjemgik den 1622 med " Køibenhavn"  Der medbragte stor ladning Peberladning. Udnævnt  i København 25. marts 1623 til general og Commendant i Ostindien, såvel Dansborg som alle steder, hvor "vore undersåtter den ostindiske handel haffuer planted och begyndt på eller  hereffter kunde begyndis" .-  Samme år den 27 marts, rejste rejste han igen ud med "Perlen", ledsaget af "Jupiter", og kom til Dansborg de. 14. marts 1624. Modtages på stranden ( Dansholmen) de 15 af embedsmændene, Talliarerne og alle Tempelpigerne; Bajadererne ledsagede ham  til Fæstningsporten med deres Baldor i spidsen. Da han betrådte Dansborgs grund, drønede 9 kanonskud, og Garniesonen som var opstillet i gården, afgav salver. Overtog straks styret efter overkøbmand Christian Mohlen. Byen var belejret af Naiken af Tanjores feltherre Calicut, der imidlatid begyndte fredsunderhandling, såsnart Crappe var ankommet. Nogen tid efter gik Crappe som gesandt til Naiken af Tanjore, medbringende to nye kobberkanoner,prydede med 7 støbte menneskelige figurer, et maleri af kong Christian d. IV o.m.m. Gaverne gengældtes med lignende til en værdi af ca. 100000 rdlr. Skylden for uenigheden blev skudt på Christopher van der Mohlen, ved dennes gesandtskabsrejse lykkedes det ham at spærre englænderne ude fra Tanjore ( læs Jon Olafsons s. 118-120) 
Adledes 26.april 1635 og kaldte sig derefter  Crappé. Fratrådte styrelsen 9.nov. 1636, og hjemgik med "St. Anna" med hvilket han nåede København 4. nov.1637. Lå i stadig strid med Drktn. men udnævnes selv 1639 til medlem af Drktn. ( af Kongen) dog "under Revision"  Fik i 1639 " bevis på det ved stranden liggende indianske hus"
Levede endnu i nov. 1642, men omtales som død 15. april 1645 Ugift.






Bernt Pessart

Bernt Pessart.

Antoges i Indien som Overkøbmand i Ostind. Komps. tjeneste på Dansborg; var en driftig mand, der var velkendt med forholdene i Indien. Udnævnes af Ronald Crappe den 9 nov. 1636 ( i Masulipatnam, en loge lidt nord for Chennai..) til Oppehoved. Han antog efter R. Crappe*s bortrejse titlen af presiden,  vedblev at residere i Masulipatnam, medens Overkøbmand Jacob von Stackenborg forestod "Negotien" på Dansborg. Snart efter omtaltes han som en fordrukken og hensynløs Libertiner,der bragte forvirring i alle koms. sager. - endnu i 1642 boede han i Masulipatnam og gav derfra 18 jan. 1642 Øvrigheden på Dansborg indstrukser. Da kommandant W. Leyel ventedes til Tr ankebar for at undersøge forholdene dèr, var han indviklet i en strid med Bengalen. ( Læs K. Larsens." De dansk- ostind.kol.hist. side 31)
Han rejste til Dansborg og var dér da Leyel d. 5 sep. 1643 kom med "Christianshavn". Der var udrustet flere skibe til Handelsfart, og for at trække tiden for regnskabsaflæggelse ud, opfordrede han Leyel til at deltage i togtet med "Christianshavn". selv gikhan ombord i et Bengalsk Priseskib, hvis besætning kompletteredes med folk fra " Christianshavn" Få dage efter afgik skibene tillige med Jagten "Waldbye" en stor 2 mastet Charlup. Skibene lå 23 sep. - 7. okt. ved Masulipatnam. Kom med "flåden" 10 okt. til Emeldy ( i golconda) . Dér blev " Den Bengalske Prise" omtrent ødelagt ved hans fejl og stædighed, idet det -- måske på ordre --  blev lagt for nær brændingen og drev i land.  Ladningen solgtes, og Pessart og  hans folk svirede i telt, der blev opslået på kysten. Bægeret flød over, men da W. Leyel ombord på " Christian"  med skibsrådets samtykkehavde besluttet at lade ham arrestere, og d. 28 okt. 1643 om morgenen sendte både i land for at tage ham, (Pessart) var teltene rømmet, på nær nogle ærlige folk. Pessart var med en styrmand en bartskær og 20 mand flygtet i " Den store Chaluppe" om natten,medførende penge og varer. - Han blev forfulgt  af storbåden fra " Christian" en dagstid, men undslap og nåede Dansborg og forberedte sig til videre flugt. Han instruerede Fortcherfen Stackenborg om at nægte Leyel afgang til Fæstningen. Monsunen hindrede Leyel i at gå i skibene til Trankebar. 31. okt. lod han Pessarts ejendele på " Waldbye" registrere og beslaglægge, men der var kun 40pd. krudt, flere par pistoler og nogle skibskister med klæder, søkortog bøger. - Pessart købte imidlertid i Nagapatnam en hurtigtsejlende Jagt på 100 læster, som han døbte "dend gode Håb" indtog en god ladning bestemt til afsætning i Japan, medtog næsten alle " Contoirets" rede penge og bestykkede skibet med Dansborg bedste kanoner under foregivende   af at ville gøre et togt øst på for kompaniets regning. Ikke så få danske folk, således styrmand Petersen Svart og Bartskær J. Caulitz, fulgte ham, og 5 juni 1644, kun 6 dage før Leyel ankomst til Trankebar,  Afsejlede Pessart fra Trankebar.  -- I Malakkastrædet blev han dog opbragt af Hollænderne og bragt til Batavia, men året efter fik han sit skib igen mod at sejle som spion til Manilla, maskeret som dansk købmand - Undervejs anløb han en ukendt ø, og mens han holdt måltid på stranden,  blev han overfaldet og dræbt af de indfødte ( i juni 1645) sammen med en del af mandskabet. Enken Anna Pessarti Trankebar havde endnu dec. 1646 komps. " signet og segl".; Det blev hende først da afkrævet.

Willum Leyel

Willum Leyel.

Født i Helsingør ca 1607  var i sin ungdom en tid ansat i det Hollanske Faktori i Batavia. Opholdt sig i 16 23 sammen med Claus Rytter i Bengalen og var da - om ikke i dansk tjerneste så dog i forbindelse med de danske. Efter at være hjemkommen blev han 1. maj 1628 udnævnt til kapt. til skibs i kgl. tjeneste( Med 200 daler årlig) Gik i dansk Ostindisk komps. tjen. og foretog udrustningen af " St. Anna" 1634. Blev 14. sep. 1635 " Bevindhebber" og forvalter i det Ostindiske Komp. og var på Ostindiskrejse 1635-37 som " Købmand" på "ST.Anna" . - Indgav 1637 et selstændigt overslag over udrustningen af " Christianshavn". Blev 1639 " Buchhalter" og Participant i O.K. mod  500 dlr. pension " af hvis Retour, som årligen kommer  kompaniet til gode." 

Udnævntes 1639  til kommandør og kommissarius; 29 aug. 1639 blev han Cherf for  "Cristianshavn", med hvilken han 8. nov. 1639 udgik til Indien ( om den besværlige udrejse og hans styrelse i Trankebar 8 Læs; kay Larsen" De dansk ostind.kol. hist. I side 30 - 37)   I 1642 da Leyel havde været 4 år i kongens tjerneste begærede hans hustru, Alhel Lubbers som var blevet tilbage i Danmark, en værge, som kunne forestå gods og formue i husbondens fravær. Renteskriveren Anders Sørensen måtte påtage sig dette værgemål. ( Alhel Leyel kunne ikke skrive,hvorfor hun på en kvittering af 7. dec. 1641 for modtagne 500 rdlr. kun aftrykkede sit signet, medens hendes svoger, Jacob Timmermand. underskrev på hendes vegne.  Han skal havde været gift 2 gange:
hans steddatter  Christine Strikers, " der har mand og familie" ventedes 1646 til Trankebar men kom ikke ud. Døde 1654 i København.
Se: Danske kancelli. Rentekammersager. Kapsel 2 : w. Leyels arkiv 1639 - 48.

Poul Hansen Korsør.

Poul Hansen Korsør.

Var kommet til Indien nogle år før W. Leyel, der i 1644 kalder ham:" gammel udi India". Rimeligvis er han kommet med skibet ST. Anna eller St. Jacob. Fra Trankebar 20.okt.1645 med kommander W. Leyelmed " Christianshavn" Efterlodes som Oppehoved på logsen i Makasser med J. Poelmann som assistent;
Skibet forlod stedet juni 1646. Kom tilbage til Trankebar og ledede revolten mod Leyelog blev Oppehoved selv. død 7 sep.1655 i Trankebar Efterfølger Eskild Andersen Kongsbakke

Erik Andersen Kongsbakke.

Kongsbakke, Eskil Andersen, o. 1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar. 

E. A. var af Herkomst en Almuesmand og af Oprindelse rimeligvis en Hallandsfar fra Byen Kongsbakke.  Efter egen Angivelse kom han o. 1634 i Tjeneste hos Kong Christian IV, og da Skibet «Christianshavn»1639   udsendes til Ostindien, tog E. A. Plads der om Bord. Skibet prisdømtes af Spanierne paa Teneriffa, 
men kom dog endelig 1642 til Trankebar. Her blev E. A. ansat som Konstabel og Kvartermester,  så at han blev Øjenvidne til Koloniens Nedgang. Hans samtidige Landsmænd der paa Stedet forlode  det eller døde, saa at E. A. var ene tilbage af dem alle, da Indbyggerne o. 1655 kårede ham til at forsvare  Pladsens Uafhængighed. Hvert Aar maatte der føres Krig mod Naiken af Tandschor, Landets Herre,  og med andre Fjender uden Mulighed for Støtte fra Hjemmet. Med Bistand af Portugiserne, der paa  de Tider trængtes ud fra Herredømmet af Hollænderne, og ved at drage indfødte til sig opnaaede E. A. 
dog at hævde den danske Besiddelse. Af hans aarlig gjentagne Indberetninger nåede foreløbig kun  den fra 1656 til Hjemmet, hvor imidlertid Krigen gjorde enhver Hjælpesending til en Umulighed.  Endelig 1665 og 1668 naaede nye Skrivelser fra ham (af 1662 og 1665) til Kjøbenhavn, hvor man da 
først ret erfarede, at den Koloni, der havde været saa godt som opgivet, dog endnu bestod, takket være  E. A. Thi ham var det virkelig lykkedes med sine Hjælpere at udholde en Belejring paa 9 Maaneder,  at tilkæmpe sig en god Fred, at omgive Byen Trankebar med en regelmæssig Befæstning, at anskaffe 
14 Kanoner, at erobre et Fartøj fra det fjendtlige Bengalen, at istandsætte Koloniens eget, eneste Skib,  at drive en indbringende Handel, navnlig paa Sundaøerne, og at sidde inde med en fyldt Kasse. 
Brevene vare skrevne paa Portugisisk, hvilket vistnok antyder, at Skrivekunsten laa over E. A.s egen  Rækkeevne, men vare lige velkomne, saa at man 1669 endog dristede sig til at foreslaa Frankrig en  Kjøbesum af 2 Mill. for det Trankebar, der før havde været regnet for blot en besværlig Byrde. 
Ligeledes i 1669 udsendtes Fregatten «Færø» med Folk og fornøden Udrustning til Trankebar. 
Med Kommandanten Henrik Eggers i Spidsen indtoge nu de nye Folk de dem tildelte Pladser, medens 
E. A. var bleven bekræftet som Gouvernør. Men allerede inden Aarets Udgang beklager han sig i Brev  over sine undergivnes Vrangvilje og ikke mindst over den Ringeagt, de vise hans Kone, der altsaa  sagtens har været en indfødt Kvinde.

Hermed forsvinder E. A., og ved sin Død 1674 nævnes Henrik Eggers som Gouvernør.  Man bebrejder sig siden her i Hjemmet, at man ikke tilstrækkelig har understøttet E. A.  mod Handelens Betjente, og B. G. Niebuhr siger om ham: «Ingen kjender hans Grav, faa  hans Navn; men saa længe det danske Flag vajer i Ostindien og i Ostindiens Havne, burde  vi erindre, at det er E. A., hvem vi skylde vore ostindiske Besiddelser og vor ostindiske Handel».  Siden da er Ostindien gaaet tabt for Danmark; men endnu mindes E. A.s Navn og skulde vel  nødig ganske glemmes, saa længe Danmark staar.

Skand. Lit. Selsk. Skrifter I.    Schlegel,
Samml. z. dan. Gesch. II, 3, 170 ff.

Fr. Krarup.

Eskild Andersen Kongsbakke.

 Født i Halland Omkr. 1618  Kom til København i Kongens tjeneste, vistnok på Holmen. Antoges 1639 af Ostindisk Kompani, som konstabel på skibet ” Christianshavn” den 8. okt. Udgik til Ostindien – Ankom til Trankebar den 5. sept. Hvor han ansættes som konstabel og Kvartermester på Dansborg. – Af og til sendtes han dog på togt med skibene og var således konstabel på  skibet ” Christianshavn” på Kapertogtet I 1647. 

Avancerede ved sin kækhed  flinkhed rask til Garnisonen I. Underofficer. Lærte hurtigt Portug. Og Tamulsk og var snart en velset gæst hos de mest betydende Indere, Mohrer og Portugisere på det danske Territorium.  Menigmand beundrede ham – Kommandanten Wilhem Leyel satte megen pris på ham, medens han derimod, var på kant med den brave Leyels Sølle efterfølger : POUL Hansen Korsør. Da denne døde, var der ingen tilbage i kolonien af officers klassen. Udsendelsen af skibe hjemmefra var standset p.grund af krigen, Tanjorerne truede fra landsiden og  Mohrerne fra søsiden. Da koloniens beboere selv måtte vælge en Øverst faldt valget enstemmigt på E.A.K. som således d. 7 sep. 1655 blev kommandant og oppehoved i Trankebar. (Om hans gode styrelse i kolonien se:  Kay Larsens : De danske ostindiske koloni historie I side 38-40. Om handelens vedligeholdelse Frederiksnagores belejring og kaperkrigen mod Mohrerne )

Da der endelig 1669 igen kom  dansk skib til Trankebar, Orlovsfregatten ”Færøe” med forstærkning af mandskab og pengemidler, fandtes kolonien i god behold. Forbindelsen med moderlandet blev nu ret livlig, men E.A.K der if. Kongens ordre skulle vedblive at stå for styret, dog med H. Eggers ved sin side, blev mere og mere puffet til side af de nyankomne, fornemmere danske Officerer, men fandt sig ikke godvilligt deri  og kom derved  på  kant med de fleste overordnede. ( læs: dansk-Ostindisk kolonihistorie side 44  der står der at han var gift med  Grænse-Naikens datter, men det fremgår af efterfølgende, at han måske har haft en europ. Hustru. )

Efter at have fået meddelelse om tilstanden i Trankebar anordnede Kongen d. 8 dec. 1670, at E.A. og de andre officerer skulle udbetalt deres tilgodehavender af de Indiske midler og at for E.A.K.s Tro tjenestes skyld – hans hustrues Christine Anders ”al den penge straff. Som hun er tilfunden at betale”, skulle tilgives hende. – Hun har rimeligvis overfuset Henrik Eggers.

Ved kgl. Brev af 10. dec. 1670 dadledes både E.A.K. oh H.E. for deres splidagtighed, men E.A.K. ” confirmeres i Commendents charge”. Da de to vedblev at sende klager over hinanden, beordrede kongen d. 28. sep.1671 direkor- for Ostindisk kompani  til at nedsætte en kommission til at dømme i striden mellem E.A.K. og H.E    ---  død 1674 i Trankebar.

Kay Larsen

Rehling

Johan Rehling1,2,3,4

 

M, f. 17 august 1775, d. 18 juni 1841

 

Student fra Frederiksborg skole 1793. Philolog Eksamen i oktober 1793 og philosophist eksamen april 1794. Tog den teoretiske latinsk-juridiske eksamen 17. juni 1803 og 2. juli samme år den praktiske del - alt med Laudabilis. Udnævnt 7. november 1804 til byfoged, byskriver, skifteforvalter og skriver, Auditør, Foged og Politimester i Trankebar (med 470 Rdlr. årligt). Gift 1. gang 4. april 1805 med Frederikke Augusta Erhart (død 1809). Rejste fra København 5. maj 1805 på paketten Kronprins Frederik; på grund af monsunen anløb skibet ikke Trankebar, men gik lige til Bengalen, hvor Rehling gik i land 10. december. Blev i logen Frederiksnagor til 3. januar 1806, da en anden paket var sejlfærdig til Trankebar. Afgik 4. januar med 'Twee Gisberts' og kom 18. januar 06 til Trankebar. Under den engelske okkupation 1808-15 vedblev han at fungere under engelsk tilsyn og fik gage som embedsmænd af tilsvarende rang i den engelske etat.

Konstitueret 22. november 1816 som 3. medlem af Guvernmentet (regeringsrådet), justitiarius og mand: og navnlig de nyankomne danske embedsmænd viste han den gæstfrihed at optage dem i sit hjem indtil de fik sig indrettede, således J.S. Hohlenberg, Peter Hansen (den senere Guvernør) og J.C. Boeck. Overfor den strenge, forhadte guvernør H.D. Brinck-Seidelin var han svag og eftergivende, og hans omdømme tabte derved.

Ridder af Dannebrog 1. december 1829.

Ansøgte 5. maj 1831 om en restitutionsrejse hjem. men da guvernør auktionsdirektør. Blev 1. maj 1822 virk. Justitsråd. Ved kgl. resolution af 31. juli 1824 blev han 2. medlem af Guvernementet. I 1829 sendtes 3 af hans sønner til København hvor de opdroges hos Major Beckmann. Hans nøjagtighed og hans flid blev meget påskønnet både i kolonien og af regeringen, og hans gæld til den kgl. kasse nedsattes 21. oktober 1826 til 675 M. Rup (fra 1654 M.R.). Han omtales som en meget gæstfri og forekommende Laur. Christensen skulle på rejse til Nikobarerne, måtte Rehling blive og stå for styret så længe. Da guvernør Mourier var sat ind i sagerne, satte Rehling sin hjemrejse igennem og fik pas og kreditbrev 13. febr. 1833. Den 11. februar havde han fratrådt sine embeder, og kort efter hjemgik han med sin familie fra Madras med det engelske skib 'The Wellington' med hvilket han 16. juni 1833 ankom til London. Samme måned fortsatte han rejsen med et dansk skib til København.

Ved ankomsten til København, ansøgte han om fri hjemrejse for ham og familien og fik det; 14. november ansøgte han om at blive chef i logen Frederiksnagor i Bengalen. Fik 15. januar 1834 en gratifikation på 5200 Rdlr. Udnævntes 22. februar 1834 til chef i Bengalen og fik 16. juli karakter af oberst. Den 12. august 1834 fik han tilladelse til fragtfrit at føre møblerne til chefsboligen i Bengalen med sig, og 4. september fik han bevilliget 600 Rdlr. til disse møbler. Fra København samme år, med sin hustru, 4 sønner og 2 døtre. En slægtning: en ung sømand Holst, samt huslæreren Bierring med 'Den danske Eg'. Ved ankomsten til Trankebar boede han en tid hos fru Beck og rejste så 5. juli 1835 fra Trankebar med 'Thoni' til Madras, hvor han havde lejet et hus, til der blev skibslejlighed til Calcutta; en jomfru Soetmann gjorde rejsen med. Til rejsen lånte han 1000 M.R. hos guvernmentet i Trankebar., 2605 M.R. i Madras.

Kom 24. juli 1835 til Bengalen, overtog delvis embedet 1. august, endeligt 1. november 1835. Chefhuset havde han straks taget i besiddelse. (Om forholdene i kolonien, se Kay Larsen: 'De danske Ost-Indiske koloniers historie' bind 2 s. 67-69). Ansøgte 10. december 1835 om at blive guvernør i Trankebar, og udnævntes (13. juli 1836) 16. september 1837 til guvernør fra 1. maj 1838. (se overnævnte værk bd. 1 s. 156-8; der nævnes s. 157 at R. havde en formue, men det har vist sig ikke at have været tilfældet. Led marts 1841 af 'Nervøs galdefeber' Død 18. juni 1841 i Trankebar og begravedes dagen efter. Rehling har skrevet nogle digte og fortællinger (Se Erslews Forf. Lex. bd. 2 s. 655).

Børn af Johan Rehling og Mette Marie Stricker

          August Johan Rehling  25 dec. 1806 døbt 31 juli 1806 


Oplysninger er hentet på  nettet af: Michael Erichsen, Vejby  



Rehlingsgård.

  1762 Ejes den af en Portugiser

1772 Af Sergent  Michael Sundt.

1784 Ing. Kapt. Johan Carl Wilhem von Braun

1790 Samme ejer

1818 Estatsråd Peter Hermanson

1823 Holdes der aution over P. Hermansons huset solgtes for 2860 Rupi til Rehling

1944 overtager Sct. Theresas bygningen.



Peter Anker

Peter Anker,  31.7.1744-17.4.1832, guvernør. Født på Frederikshald, død på Øraker ved Oslo, begravet i Moss. Sammen med sin broder Carsten Anker foretog A. der tilhørte det velstående og indflydelsesrige trælastpatriciat i Christiania i begyndelsen af 1760'erne en udenlandsrejse til England, Frankrig og Tyskland. 1773 blev han konsul i Hull, 1777 i London og 1783 generalkonsul i Storbritannien med rang af oberst. Han arbejdede med dygtighed for Danmarks-Norges handel under den nordamerikanske uafhængighedskrig, ligesom han hjemsendte oplysninger om nye landvindinger inden for industri og teknik, bl.a. om dampmaskinen. I sine yngre år stod han på fortrolig fod med Ernst Schimmelmann. 1786 udnævntes A. der aldrig tidligere havde været uden for Europa til guvernør over de danske besiddelser i Ostindien. For den ny guvernør som i løbet af sin embedsperiode fik rang af generalmajor gav denne ny post anledning til mange besværligheder. Da A. kom til Tranquebar i maj 1788 var byen således præget af uroligheder der hang sammen med de udsugeiser som den indfødte dubash (tolk) Suppremannia Setty i samarbejde med nogle af de danske embedsmænd foretog af den indfødte befolkning. A. vovede at sætte sig op mod denne klike, og det lykkedes for ham at få Suppremannia dømt, om end dommen efter A.s mening blev alt for mild. Mere truende for hans stilling blev den langvarige konflikt han havde med sin næstkommanderende, Franz von Lichtenstein. Under denne strid kom en inder ved navn Sennapa Naik til København og klagede over guvernøren hvilket førte til nedsættelse af en kommission. Kommercekollegiet fandt imidlertid ikke klagerne begrundede, Sennapa blev senere dømt æreløs, og det kom frem at Lichtenstein havde solgt danske søpas til franskmændene. A. der en overgang syntes at have mistet både kommercekollegiets og kronprinsens tillid gik styrket ud af disse stridigheder. I hele sin guvernørtid stod han på en særdeles god fod med de engelske kolonimyndigheder. Med disses billigelse lånte han 1788 rajahen af Tanjore et større beløb mod pant i en række landsbyer der grænsede op til Tranquebar. Da englænderne 1800 havde afsat rajahen indfriedes lånet og landsbyerne tilbageleveredes. Under kampene mellem England og Frankrig om koloniherredømmet over Indien førte A. en engelskvenlig neutralitetspolitik. Da de danske besiddelser efter den kortvarige engelske besættelse 1801–02 tilbageleveredes lykkedes det for ham gennem dygtige forhandlinger med englænderne at spare den danske statskasse for et betydeligt beløb. På grund af den reformpolitik A. førte indadtil, den holdning han tog over for embedsmændenes bestikkelighed og på grund af den kloge politik han førte udadtil over for de andre kolonimagter er A. blevet karakteriseret som "Danmarks bedste guvernør i Ostindien" (Aage Rasch). Derimod spandt A. ikke guld på sit ophold i Indien, snarere tværtimod. Hans engagement i nogle anglo-indiske ekspeditioner bragte ham nemlig i en så penibel økonomisk situation at han måtte bede broderen der var kommitteret i kommerce-kollegiet om på hans vegne at fri til et par af monarkiets velhavende damer; han fik imidlertid nej! Træt af livet i det fjerne Indien og de vanskeligheder det beredte ham fik han 1805 tilladelse til at rejse til Danmark. 1806 forlod han Indien, og 1807 bevilgedes der ham afsked med fuld gage i pension. Fra 1808 tog han ophold på gården Øraker ved Oslo. 1814 rejste han efter Christian Frederiks opfordring sammen med sin broder til England for at opnå engelsk anerkendelse af Norges uafhængighed. A. var ikke blot en dygtig embedsmand, men også et kunstnerisk begavet menneske. Oslo universitets etnografiske museum ejer således i dag hans samling af malerier og tegninger med motiver fra Indien hvoraf A. personligt har malet en del under opholdet derude; disse billeder der tåler sammenligning med samtidig anglo-indisk malerkunst afspejler europæernes begyndende interesse for fremmede kulturer og specielt A.s respekt for hinduisk arkitektur og interesse for Indiens natur. Af stor værdi er også den samling af hinduiske bronzefigurer som blev fundet i Tranquebar 1799, og som i dag findes på Nationalmuseet i Kbh. 1806 udgav A. et lille hæfte om denne samling (En Saml. af Mythologiske Antiquer bragte fra Hindustan).

Familie

Forældre: jernværksejer Erik A. (1709–85) og Anna Catharina Tank (1723–61). Ugift.

Udnævnelser

Agent 1774. Nat. som dansk adelsmand 1778. Guldmedaljen Pro meritis 1783. Hv.R. 1804.

Ikonografi

Mal. af C. A. Lorentzen m.fl. (Fr.borg), af Jos. Reynolds og mal., 1761 (Paris).

Peter Hansen

Peter Hansens

  Fra KB 14 juli 1826 -  Trankebar 12 feb. 1827

  Rehling Tog sig af P.Hansen da han kom til Dansborg. Han fik til huse i et hus der lå bagved Dansborg. (Kunne  det være det store hus, som lå der hvor vandtårnene er??)

Han havde travlt med at være i retten hver dag, Og til tider, som dommer i stedet for Rehling.

Peter Hansen fortæller selv at folk ude i byen var bange for ham. Han fortæller om at en flavremus forstyrrede min søvn i nat i 4 timer. En nattesøvn er ikke almindelig her. Jeg har 112 måneder  her i paradiset. Han mærkede ikke meget til paradiset.

Arbejds dagen var lang. Det tropiske klima var en stor belastning.  Hos Guvernør Brinck- Seiderlin. 1828 mødte han den smukke Harriet.

Alle mænd i Trankebar kiggede efter denne smukke pige. Men jeg vandt hendes hjerte. Harriet  

Forlovet  31 Aug.  1830   Peter Hansen med Herriet Smyth  gift samme aften. Hun var 15 år

 

F. 5.juni   1830   Christine Charlotte Hansen   12 år

F.25.Aug. 1831  Thomas  dødfødt.

F.20.dec.  1833  Emily Harriet Hansen    10 år

                 1835  Fanny Marie Hansen      7 år

                 1838 Agnes Petrine                  5 år

                 1840 Caroline Amalie              2 år

                 1841 Peter Gullian ( guillamore)                  1 år

Hele famileien rejser til Senapore

Harriet kommer tilbage 1842

1843 21 august bliver Harry Bonorie O’grady Hansen født.

På deres 14 år bryllupsdag 1843  31 august  dør hun i barsel  med en dreng.   Hun blev 29 år. Drengen dør ni mdr. efter  Indsat i moderens grav  (tol 167) på ny kirkegård. Ved Zionskirken.

  Konfirmeret  22 marts 1845  Christine Chalotte. Han

rejser  3 marts  til Dk, sammen med sin søn ???

tilbage igen 13 nov.

 

Peter Hansen  Siger;

 ”Vrissen  og ærgerligt kan man da let bliver i dette forbandet hul.”

Hele den europæiske mennesker race  seer ud som en forsamling reconvales centre i et hospital og som de var forpligtet til at æde et vist qvantum fårekyllinger om dagen.

Fruenzimmerne er uvidende og uopdragene. De har hoffærdige manerer som om hver af dem var en prinsesse, troen som svinet, at alting er til for deres skyld, kan ikke tale andet end lidt Malabarsk, er grå i huden, uden opdragelig blod i årene, sidder som skrædderne med benene over kors under sig, tygger Betel, holder sladdreklub med

deres sorte Aga’er om næstens fejl. Der er kun få undtagelser. Dø kan man ikke her

ovre, her går nogle nytteløse stabudser og tæver på deres pensioner kan få fat i deres sjæle.



Guvernør Rehling. Fra 1834-41

Rehling kom til TR 1804 Gift med  Metha Marie f. Stricker

Johan Rehling.   F.                           død 18juni 1841.

Børn:

f. 25 dec. 1806 døbt 31 j uli 1806  August Johan Rehling

f. 02. ja. 1815  Herman Hans Samuel Didrik Rehling

f. o2 sep. 1816  døbt 22 ja, 1817  Frederich August.

f. 17 juli  1812 Otto Christian  37 år. gifters med Julie

Barn: dødfødt  4 dec. dreng.

  f. 16.sep 1815  Gerhard Sivert  Død okt.

f. 08 dec. 1817  døbt  9 maj.1818 Andreas Johan Rehling

f.01.2. 1821 døbt 12 m arts  Ditleff Adolf Carl

  f. 2. marts.   1825   Konfimeret  4.april 1841  Frederikke Augusta

Gift 9 maj. 1841 med Carl August Møller fuldmægtig f. 6. juni 1810

Barn; 2 april 1845  Johanne Nicoline Rehling Møller.

  f. 04. nov.  Døbt 18 maj 1826 - konfirmeret  4 april. 1841  Mantze Regina Charlotte

 

Rehlingsgård.

 

1762 Ejes den af en Portugiser

1772 Af Sergent  Michael Sundt.

1784 Ing. Kapt. Johan Carl Wilhem von Braun

1790 Samme ejer

1818 Estatsråd Peter Hermanson

1823 Holdes der aution over P. Hermansons huset solgtes for 2860 Rupi til Rehling

1944 overtager Sct. Theresas bygningen.

 


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.08 | 16:38

Fantastisk fund. Mange brikker blev sat på plads omkring Jens Jacob Wodschow og skæbnen Wodschow/Runge/Thaae. J.J var min 2xtipoldefars bror.

...
11.08 | 19:39

selv Tak jeg er i øvrigt direkte efterkommer af Cathinka Kierulf

Venligst

Klaus Gotschalk

...
17.04 | 07:11

Min forfader Daniel Michelsen Kroyer (Krøger) var indskrevet som del af mandskabet på Doequeen i 1743 (Asiatisk Kompani).Findes han på kirkegården?

...
15.02 | 18:51

Hej
vi har besøgt Serampore for et par år siden.
Er genopbygningen i gang af guvenør / chefboligen?
Min tiptip oldefar Jacob B. Scavenius var 1. faktor i 1780

...
Du kan lide denne side