Dagbog

do

21.05.2014

En indisk nonne besøger for tiden Vestfyns Efterskole

Tommerup: Vestfyns Efterskole har for tiden besøg af søster Karuna, som er overhoved for Sct. Theresa Concvent et kloster i den tidligere danske koloni Trankebar. Vestfyns Efterskole besøgte klostret i 2013, og vil nu gerne vise søster Karuna, hvordan hverdagen er i Danmark. Hun skal blandt andet besøge skoler, børnehaver og plejehjem.

Mandag den 26. maj inviterer Vestfyns Efterskole lokalbefolkningen til at komme og drikke en kop kaffe med den indiske nonne. Hun vil fortælle om kvindernes vilkår i de sydindiske landsbyer. Arrangementet begynder klokken 19.30, og efterskolen opfordrer til, at folk tilmelder sig via tlf. 64 76 31 13 - det er dog ikke et krav. Vestfyns Efterskole ligger på Nørremarksvej 21 ved Tommerup.

mandag den 28.04.14

Foreningen Trankebars generalforsamling fik fornemt besøg fra København.
Det var den indiske Ambassadør som var inviteret til at holde en foredrag og
forholdet mellem Danmark og Indien.
"Jeg må tilstå, fortalte Ambassadøren, at da jeg fik invitationen, var jeg
nødt til at sætte mig grundigt ind i historien om den danske periode i
Indien fra 1620 - 1845. Jeg havde ganske rigtigt hørt, at der var en
forbindelse, men jeg var slet ikke klar over detaljerne. Jeg blev mere og
mere nysgerrig. 225 år år er bestemt ikke en kort periode. Jeg er sikker på,
at der i den lange periode har været rigtig mange venskaber mellem danskerne
og inderne først i Trankebar og senere i Serampore. Det glæder mig, at
Foreningen Trankebar har taget initiativ til at restaurere vigtige bygninger
som Fort Dansborg, den danske guvernørbolig og andre historiske bygninger i
Trankebar. De er symboler på en fortid, som fortjener at blive bevaret og
fejret.
Da det første danske skib ankom til Coromandelkysten anført af admiral Ove
Gedde i 1620 var Indien et meget anderledes land. Indiens økonomi var den
anden største i verden. Indiens GDP var omkring 22 %  af verdens GDP på den
tid og Indiens andel af, hvad der blev produceret i verden var omkring 25%.
Det var af den grund at mange Europæiske lande sendte skibe til Indien for
at købe krydderier, tekstiler og andre varer, som der var stor efterspørgsel
på i Europa. De danske skibe kom til Indien af den samme grund og handlen
mellem vore 2 lande fortsatte i mere end 200 år.
Vi betragtede ikke danskerne som koloniherrer. De lejede et stykke jord og
drev handel på Coromandelkysten gennem 225 år. Den første protestantiske
kirke blev grundlagt i 1706 og lutherske mission startede et trykkeri, der
trykte den første oversættelse af biblen til tamil.
Missionærerne kom til Trankebar med den klare mission at omvende de lokale
muslimer og hinduer. Til det formål grundlagde de skoler og brugte
undervisning som et værktøj. På trods af at missionen har været i området i
over 300 år, er det kun lykkedes at omvende 10 % af befolkningen til
kristendommen.
De første diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indien blev startet i
1949 og efter den indiske Premierminister Nehrus besøg i Danmark i 1957 blev
det aftalt at Indien skulle have en Ambassade i København. Det skete i 1962.
Siden da har der være adskillige ministerbesøg fra Indien og vi har også
modtaget mange fornemme besøg fra Danmark, som da Hendes Majestæt Dronning
Margrethe besøgte Indien i 1963.
Gennem de sidste år har Danmark og Indien underskrevet adskillige
samarbejdsaftaler på mange områder. Mere end 125 danske firmaer arbejder i
dag i Indien på mange forskellige områder.
Samarbejde mellem Danmark og Indien er baseret på værdier som demokrati,
frihed og retfærdighed. Indien er verdens største demokrati.
Jeg tror på, at forholdet mellem Danmark og Indien bygger på et stærkt
fundament og at det har store udviklingsmuligheder. Der er ingen fundamental
konflikt mellem vores 2 lande. Begge lande ønsker fred og frihed. Vi skal
fortsætte vores bestræbelser på, at vi udvikler vores forhold på alle
områder økonomisk, handelsmæssigt, politisk, socialt og kulturelt.
Jeg vil slutte med at rose Foreningen Trankebar, Nationalmuseet, Den Danske
Regering og Government Of Tamil Nadu og alle andre, der har arbejdet for
forholdet mellem Danmark og Indien. Lad os bygge på de historiske
forbindelser og styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien Ambassadøren og
hans frue deltog i den efterfølgende middag og i da Ambassadøren holder mest
af fisk, havde Trankebars Foreningens formand Karin Knudsen fra Humble tager
friske rødspætter med fra fiskeren i Bagenkop. Efter middagen var der der
rundvisning på vestfyns Efterskole og ambassadørfruen var meget interesseret
i det danske system, hvor man ud over de offentlige skoler har mulighed for
at lave privatskoler som friskoler og efterskoler.

Onsdag 23.4.14

Glædelig begivenhed.

Vi har netop modtage en besked fra den Indiske ambassade i København, at Ambassadøren + frue kommer kl. ca. 16 og han giver et indlæg om forholdet mellem Danmark og Indien.

De deltager også i aftensmåltidet…

27.03.14

32,3 grader i skyggen. – Efter flere opringninger til Dr. Kannan, må jeg sige : ” Jeg opgiver” Jeg har talt med den nye Kurator, Han siger, når det går over til ASI så vi lave noget sammen.  – Det vil han gerne.
Så er han helt sikker på at det første af rummene kan han få.

Lige nu er han ved at sætte skik på skiltene på Dansborg. – Det vil sige, at skrive det rigtige om hvad der har været i rummene. Og ikke som den forgående har skrevet. Totur rum,  til den brønd som går ned i køkkenet.   Han snakker også om at få lukket nogle af rummene og andre lukket op. Jeg har givet  lidt til skiltemaleren – Alt i alt  vil han gerne gøre det til et levende museum. Men som han også i samme åndedrag, også siger: Jeg kan jo ikke bestemme alene,  der er jo en top der skal godkende.

Igen i år er der druknet  en person.  Kedeligt.  -  Borgermesteren ville godt være med til at sætte et skilt op, allerede sidste år, men det er endnu ikke blevet til  noget.

Og så har vi været på udgravning på stranden. – Kuratoren, hans folk og lille mig..  Der var dukket  et  fundament  op af sandet. Plus andre mærkelige mure.  Vi besluttede at mødes kl. 10 i går, ved stranden.  -  Det viser sig det er fundamentet af Dansborgs kongebastion. – så der blev målt og skrevet ned, taget fotos mm.  Der blev fundet spidsen af bastionen og lidt af muren indad. Der blev gravet i sandet, for at se om der kunne findes mere. Uden held.

Men spidsen af kongebastionen, som kan være nær de 400 år. – Som ligger lige så flot i sandet. Det er da spændende. ---   Havet har jo været meget hård ved kysten , der hvor der ikke er lagt sten i strandkanten. Det gik hele dagen med i går. Plus  indimellem , at ringe til Dr. Kannan.

 Aftnen gik med at snakke med Merinal. Hun havde 30 år jubilæum på sin skole. Der var blevet holdt taler og givet gaver. Hun fortalte, hvordan hun var kommet helt langt ude på landet, til en skole der ikke engang havde stole eller borde til lærerne.  Og i dag har hun fået ”lavet en fin” lille skole. Så hendes inspektør var meget stolt af, at have netop hende på sin skole. 

 

Lørdag 22.03.14

2 dage er gået med  ” European Settelement on Coromandel Coast- With Special Reference to Danish Settelment at Tharangambadi” På TBML College I Porayar.

Meget  interessant  men ikke noget nyt. –og dog, Maria Lazar fortalte om :” The Diary of Rangappa Thiruvengadam Pillai. ” -  Hans dagbog er fra 1761 – 1768. Hvor han fortæller næsten dagligt om tingene i Trankebar.( Som jeg  fik et eksemplar af.)

Det var ” Department of History ” som havde arrangeret  seminariet. Dr. D Julius Vijayakumar  havde sat det hele på skinner. – Dejligt for en gangs skyld ,  at høre noget  andet,  end Missionen.

Det forbavsede mig hvor mange der virkelig har sat sig ind i Trankebars historie.  Meget var på Engelsk, men også noget på Tamilsk. -   Der blev givet megen ros, til Foreningen Trankebar , tænk at danskere stadig gør noget godt for Trankebar. 

2 dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 på en plastikstol, det gør et eller andet ved bagen.!!!! Men  der blev nu også tid til te pause  og middags mad. Alt i alt et godt møde.

En sjov ting. Maria Larzar havde udlovet 500 rupi, til den af eleverne der kunne komme med et godt spørgsmål til panelet. – En ung mand rejste sig på den sidste dag.  Og spurgte et meget langt spørgsmål,  han fik sin 500 rupi. Stor jubel  hos eleverne.

Da vi kom hjem derude fra , sad der et visitkort i døren, fra en senior editor ved  ” The Time of India”, de ville gerne høre noget om Foreningen Trankebar. De var kommet til Trankebar og havde været på Fortet, hvor de havde fortalt om TMM.  Der havde de mødt Sankar, som fortalte dem om vores forening.” Men mød dem selv”, Havde han sagt til dem.   Vi var jo ikke hjemme, så derfor ringede de kl. 20.00 og ville gerne snakke.  – Jeg lovede dem, at vise dem guvernør  boligen og kirkegården. I morgen. – Om de så vil se kirken inden de kører tilbage til Bangalore hvor de kom fra, ved jeg først i morgen.
Jo, de ville gerne se begge kirker og kirkegården.

Da de var kommet hjem kom denne lille besked.

hello karin,

quick note to thank for your kindness in making time for us on a sunday morning. 

it was virtually a history lesson from someone who knows the place very well and also loves it deeply.

do stay in touch

cheers

edwin

 

3.3.2014

Hold da op, hvor tiden løber afsted. Siden jeg skrev sidst , har der været turist festival.-
På paradepladsen var der igen i år bygget en scene,  hvor der hver aften fra 5.30. til kl. 9.00 var dans . En hel uge hvor byens borgere og udefra kommende, kunne nyde  dans og  musik. Der var grupper fra omegnen og lidt længere  væk fra. Om dagen var det alle byens skoler der var involveret. - Tegne, synge, viden, spille-  konkurrence. Dem der vandt skulle op på scenen den sidste dag, for at få overbragt deres præmie.
Under festivallen måtte hotellet ikke skænke øl ud. så vi fik speciel the.

Kirkegården blev rengjort, nu kan den klare et år mere. Og de 2 store gravsten, som lå ned, blev stillet op ad muren.

Som fortalt,  Poul, Knud, Tina og jeg havde timer med en gruppe skoleelever  i Konventet. 20  drenge og 20 piger, i alderen fra 13 - 18. Søde unger, der bare gør hvad læreren siger. Ikke noget med spræl i. - Det fik de så alligevel.
Om de fik noget ud af det ved jeg ikke , men søde var de.

Vi fik også en kedelig overraskelse, tyveri, med en masse bøvl, mest med politiet.

Så blev det min fødselsdag, hvor børn og børnebørn kom på besøg. Den blev fejret med manér.

Se under billeder.

Torsdag den 13.2. 2014

Årets Trankebarmedalje blev givet til Maria Lazar, professor på TBML College i Poraya. Maria Lazar har i mange år fulgt foreningens arbejde. Han er meget interesseret i den danske historie i byen og ofte givet sit bidrag til vores fælles dansk/indiske historie på stedet.

Medaljen blev overrakt til Lazar af Karin Knudsen, der som formand kunne fortælle om alle de gode oplevelser hun gennem mange år har haft med Maria Lazar.

    Næstformand Poul Petersen fortalte om det skoleprojekt som han og Knud Helles har startet i Trankebar, indtil videre med stor succes.

  Dernæst blev de første tryk af den tamilske oversættelse af Knud Helles lille blå hæfte om Trankebars historie frigivet til Pressen.

Hæftet blev fejret ved udgivelsen i november og Knud og Poul lovede dengang, at der senere ville komme en tamilsk oversættelse, så også de lokale I Trankebar kan få glæde af hæftet. Når oversættelsen bliver trykt, er det meningen at alle skolerne i Trankebar skal modtage et klassesæt på dansk, engelsk og tamil.

  Medaljeoverrækkelsen blev fejret ved en ceremoni på Trankebar Maritime Museum.

Festligheden blev overværet af 3 journalister fra den lokale presse og 4 danske besøgende, fra bestyrelsen Jan Skaarup samt Hustru og Gustav Annaberg, Fra Trankebar by Sultan og Sankar. Der blev sluttet  af med the og kiks.

 

 

 

Onsdag 12.2. 2014

Nu er vi kommet i gang med at ordne Nygades kirkegård.

Konerne har ventet på det  længe. De ved godt at når jeg kommer til Trankebar, eller Poul, så skal kirkegården renses for ukrudt. I år kom vi i januar, så mente de at de skulle i gang.  Nej I må vente til vi kommer først i feb. da vi først skal en tur til Odisha ( Orissa) 

Sidste år fik jorden ikke en pløjetur, det bevirkede at de forbistrede tornebuske, havde overtaget meget at pladsen. ( de gror som bare pokker) Der bliver så brænde til konerne i Nygade. 
 
Der er i alt 12 kvinder hjælper til, det er et rigtigt hårdt arbejde, i en "gryde" så varm, ikke en vind rører sig. Bare det at sidde og se på, er en lidelse. Jeg tænker på det Jon Olavson skriver i sin bog fra 1622, " Indiske murer er hurtige til at arbejde i varmen end danske murer."

Der er lige et par dages arbejde endnu.

10.02.2014

Nyhedsbrev fra Poul i Trankebar søndag den 9. februar 2014.

4 timer og 45 minutter tog køreturen fra Chennai lufthavn, til Gustav og jeg kørte gennem Landporten og ned ad Kongensgade i Trankebar.  Turisterne havde endnu ikke gjort deres store indtog i byen. Alt åndede fredeligt, da vi passerede vores Maritime museum og  drejede ned mod Det Hvide Hus, hvor Karin og Viggo tog imod med morgenkaffen.

Den følgende dag skulle den nye vej bag Fortet besigtiges. Den er
blevet færdig , men endnu ikke indviet. Det bliver rart at få de store busser uden om Landporten i fremtiden.  Grundet den megen vind og store bølger, var der ikke den store aktivitet hos fiskerne. Efter et par dage dukkede de første hvide turister op i byen. Herefter skulle jeg have planlagt det undervisningsprogram, som Knud og jeg har planlagt afholdt hver aften i hele februar måned. I november måned blev vi bedt af Mansing, lærer på TELC lærerseminarium, om vi kunne samle elever fra flere af byens skoler og give dem et kursus i spoken english kombineret med undervisning i historie og samfundskundskab. Vi har kaldt kurset for  ”Classes of Intercultural Understanding and Communication” og afholder det i vores Danish-Indian Cultural Centre, som vi har introduceret for byens befolkning sidste år. Tilbuddet blev modtaget af Sct Theresa Convent og Telc – Johns School.. Begge skoler lovede at sende elever. Vi havde bedt om at få elever mellem 17 og 25 år der kunne snakke lidt engelsk. Resultatet blev at jeg modtog omkring 20 små drenge på 13-14 år fra drengeskolen og 20 piger fra Conventet –alle elever der ikke kan snakke engelsk udover at sige  ” good evening Sir”. For at helgardere os,  har vi hyret en lokal lærer ude fra TBM College som tolk. Den forløbne uge har jeg haft omkring 40 meget motiverede elever, der nærmest hungrer efter at lære . De sidder nærmest som små støvsugere og tager imod. . Det sjove er, at de dagen efter altid kan huske, hvad de har lært, selv små detaljer og forskellene på vores 2 samfund. Det er jo ikke altid man oplever det med danske elever. – Så, jeg er helt høj, når jeg kommer fra time. Undervisningen foregår hver aften mellem 17,30 og 18,30, efter eleverne er kommet hjem fra deres normale skole, der netop er afsluttet.  Vi har fået lov til at låne Conventets ene bedesal med et kæmpe Jesusbillede på endevæggen og eleverne siddende på plastikstole. Når Knud ankommer den 13. er det meningen at han skal tage over og fortsætte undervisningen. Jeg har købt en projektor, så vi også kan vise billeder ude fra den store verden- når vi ellers ikke har strømafbrydelse..

Lørdag aften var jeg inviteret hen i Conventet til en udvidet aftensgudstjeneste i anledning af et besøg af en prominent religiøs persons besøg. En fantastisk aften startende med en procession ned ad Kongensgade med en 3 hjulet cykel i spidsen med Madonna, blinkende lygter og en larmende elgenerator på ladet . Herefter fulgte en 3 timers forestilling anført af 6 præster og alle eleverne siddende på gårdspladsen.. Jeg tror ikke,  jeg er blevet velsignet så mange gange før i mit liv og blevet overstænket med vievand. Efter sceancen blev jeg som VIP inviteret til middag med søstrene og præsterne. Helt igennem en uforglemmelig aften. Det var som at komme til en fremmed planet. 
Søndagen er gået med at få gjort vores både rene på TMM.  Museet var efterhånden ved at se lidt for indisk ud. 
I går var Karin og jeg ovre på Fortet for at hilse på den nye
kurator, TK.Thangadurai, en ung mand,  der virker meget samarbejdsvillig og lyder som om han godt vil forbedre museet. Vi får se. Man ved aldrig med inderne. Kuratoren kunne fortælle en spændende nyhed. På lørdag den 15. februar skal der være en "Function" uden for  Guvernørboligen, og vi vil blive inviteret en af de første dage. Turistministeren og Dr. Kannan kommer sammen med andre prominente personer. Hele begivenheden skal fejres over en uge og herefter håber vi at  Guvernørhuset  vil  være åbent for offentligheden... Herligt,  hvis det holder stik, så vi endelig kan få åbnet den bygning. Der er noget , der tyder på at det er rigtigt, da der her til formiddag har været flere kommunalarbejdere i Trankebar by for at rydde op. Efterhånden er flere hvide ved at indtage byen og der kommer besøgende på vores Maritime museum. Turistsæsonen er starten i Tankebar.

 

13.01.2014

Der er sket lidt nyt i Trankebar. Uden for byporten, var der jo ild i de små palmehytter, så huse på begge sider var gået op i røg. Dem har man ikke fået lov til at bygge op igen.
 Fra broen og ned til byporten, er man næsten færdig med at lave fortov, inden for byporten har man  begyndt på at lave fortov. Der er foreløbelig kun lavet cementkant. På selve vejen er der lagt asfalt, ikke kun i en smal strimmel, men hele vejens brede.. Paradepladsen, ser stadig godt ud. Lampernes glas trænger dog til en vasketur.
Fortet har fået en nu kurator Tk. Thangadurai Han har sat skik på udstillingen, rigtig fint. Det lød på ham som om vi kunne gøre mere ved udstillingen derovre.
 
Havet har været meget hård ved kysten. Den brønd som stod på stranden mod syd, er nu skyllet væk og der er ædt et godt stykke af skrænten og af den beplantning bestseller har fået anlagt.
Dronningengade ligner sig selv, sand og huller. Guldsmedgade er fin, men meget "død" der er ingen butik eller pandekage hus. Der bor 2 familier i gaden. 
Vejen bag om Trankebar by, mod syd, er næsten færdig. Det er så meningen, at busserne ikke må køre ind igennem byporten.
Havet har været meget urolig siden vi kom, der siges der er cyklon over Sri Lanka, som givet dette uvejr. 28 grader, og man sidder og fryser,hmm.
Se under nye billeder.

Fredag den 10.01.2014


                Opråb

 

Vi mangler brugte bærbare computere til vores bibliotek i Trankebar.

 

Mange familier udskifter deres bærbare computer til en ny model.

Ofte køres den gamle på genbrugspladsen selvom den stadig virker.

Vi har brug for bærbare computere til vores bibliotek i Trankebar.

Computeren må ikke være alt for gammel og den skal være brugbar. Selvom batteriet kun holder kort tid, så er vi glade bare der medfølger en strømforsyning.

Kontakt næstformand Poul Petersen tlf. 40922637 eller skriv til : poul@vestfynsefterskole.dk  såfremt du har en bærbar, som du vil forære til vores bibliotek.

nytårs morgen 2014

Godt nytår til alle foreningens               medlemmer.

Mandag 9.12 13

Sankar sender nyt fra Trankebar.

Yesterday evening I took photos from Fort seashore

side, some school student made Thiruvalluvar structure on the seashore.

Knud, søster Karuna sammen med nogle af enkerne..

21.11.13

Tirsdag aften var vi inviteret hen i Conventet, hvor søster Karuna havde samlet 26 af de 145 udsatte kvinder som søstrene hjælper med at få et bedre liv.

En efter en fortalte de deres historie : gift som 12 årig , 8 børn, 2 drenge og 2 piger. Manden døde.  2 af børnene døde af underernæring. Efter mandens død havde vi ingen steder at bo. Vi gik fra hus til hus og gjorde rent for folk. 

Gift som 13 årig. Har en øjensygdom og næsten intet syn. 4 børn. Manden blev dræbt. Har levet som tigger indtil jeg fik lov til at bo i Conventet. Mine børn gør nu i skole hos søstrene. 2 af børnene har arvet min øjensygdom.

Gift som 12 årig. har 6 børn. Manden er død. Bo i en lille hytte nede ved floden. Hytten bliver ofte skyllet væk, nå flodvandet stiger. Har altid arbejdet som daglejer .

og sådan blev de ved. En efter en stillede de sig op og fortalte deres historie for Knud og mig – 2 hvide tilrejsende,  der kommer fra et land,  hvor vi lever trygt og sikkert.

Efter en halv time spurgte søster Karuna om vi havde hørt nok... Det havde vi. 

Så fik vi historierne om hvordan søstrene havde hjulpet kvinderne til at organisere sig i grupper , der havde lavet små selvstændige virksomheder. En havde et mælkeudsalg, en anden lavede små riskager som de solgte. En tredie solgte små buketter af blomster og flere af kvinderne havde lånt penge til at købe en ged som  som de fedede op og efterfølgende solgte. Små beskedne virksomheder, men alt sammen noget, som skaffede kvinderne det daglige brød og frem for alt gav dem selvrespekt. En del havde fået et mindre lån af søstrene, som de efterfølgende skulle betale tilbage, så andre kunne få glæde af pengene.

seancen sluttede af med at den blinde kvinde sang for os. En utrolig smuk  stemme. 

Efter mødet med kvinderne  kom en af de sædvanlige strømafbrydelser.  Så spadserede vi  gennem Conventets gård sammen med søster Karuna .  Det var tid for aftenbøn for de 800 børn. Gennem halvanden time lød de smukke børnestemmer  fra alle lokaler og  fra en kæmpe flok  børn på gårdspladsen.  Tænk sig 800 børn i bøn , hver dag , morgen og aften.  Det er vores opgave, forklarede søster Karuna. Det er bønnen, der give os kraft til at udføre vores arbejde. Kun med Guds hjælp kan vi klare det.

Vi forlod Conventet , spadserede ned ad Kongensgade over Paradepladsen, der var næsten mennesketom og hjem til vores  hvide hus i Posthusgade.

 Poul.

 

16.11.13

 Poul skriver

En ret så vild nat og lørdag morgen. En cyklon kom ind over Den Bengalske havbugt.  127 mm regn og en masse vind.

Så er det man er glad for at høre til den del af befolkningen der bor i et nogenlunde tæt hus. Vi overlevede bortset fra en knækket bananpalme ind over muren fra vores nabo og manglende strøm og lidt vand på gulvet.. Men når man sidder i et fint hus, så tænker man på de stakler der bor i en lille hytte .

Hen ad 11 tiden kom solen frem og folk kom frem og pludselig var der liv i Trankebars gader. 

Der kan ses flere billeder på fotosiden.

15 .nov. 2013

nyhedsbrev  fra Poul. Trankebar den 15. november 2013.11.15

        Min dag startede klokken 5,  hvor jeg blev vækket af den høje stemme ovre fra moskeen. Temperaturen er 28 grader og alt er roligt i vores gamle koloni. Forleden , dagen efter vores ankomst gik Knud og jeg en tur ned gennem Paradepladsen,  der ser pæn og nydelig ud. De ”gamle” københavnerlamper holder endnu og  brolæggeren fra Marstal kan glæde sig over at det lykkedes ham at oplære inderne i at lave brolægning rundt om pladsen. Der arbejdes stadig på vejen bag Fortet. De støber betonsten og det tager den tid det tager- omkring 100 meter mangler belægning før de kan bruge den.

Kongensgade har fået fortov i den ene side og  asfalt på kørebanen. Det ser rimeligt ud. Nu mangler vi bare at få renoveret Landporten. Vi sendte en ansøgning til Collectoren for en måned siden for at få en tilladelse til at udføre arbejdet- har intet hørt , men beder om et møde i næste uge.

Forleden blev vi kontaktet af en lokal journalist, der ville høre vores mening om den lukkede Guvernørbolig. Det fik han. Jeg håber det sætter lidt skub i tingene, så vi kan få åbnet huset for offentligheden som lovet for  over et år siden.(Natmus fra DK og folk fra det Indiske ministerium, arbejder på, at finde ud af hvordan huset kan bruges. Det sker her i dec eller jan. kk)

Den tropiske park er lukket og der hænger et skilt på lågen med påskriften ”privat ejendom Bestseller”.(måske er der en god grund kk)

Aftalen var jo, at det skulle være en park til glæde for de lokale i byen og ikke en lukket privat have.  Guldsmedegade ligger øde hen. Udover de tomme huse, som ejes af Bestseller og som også har fået et skilt med  ”privat ejendom, Bestseller” , så  bor der nu kun familier i to af de resterende huse.  den lille cafe er lukket og alt i alt er det lidt af en tom kulise at se på. Ærgerligt!

Træerne både på Paradepladsen og langs vandet bliver passet pænt. Til gengæld er renovationen, som Bestseller promoverede sig med som et mønsterprojekt med daglig affaldsindsamling hos alle husstande i den indre by, gået helt i stå. Det er blevet overladt til kommunen at overtage projektet. ( Nej, det var meningen at kommunen skulle overtage projektet efter 5 år. KK) Resultatet er bunker af affald,  som bliver brændt af foran husene med en stank af brændt plastik som resultat. Dog er det opløftende at køerne og gederne nu har noget at leve af.

I går besøgte vi  Theresa Convent . Søster Karuna var vred.” Der går rygter om at den gamle danske lægebolig , van Theilingens Hus, der ejes af Bestseller og er næsten færdigrenoveret, skal omdannes til hotel...  og så lige op ad vores børnehjem , hvor der hver dag passerer 750 pigebørn til og fra vores skole”

En mail til Troels ( Bestseller fondens formand) kunne dog afkræfte rygtet og det må jeg i dag glæde søstrene med.. Jeg har tidligere foreslået Troels, at han burde stille bygningen til rådighed for pigeskolen. De har nemlig hårdt brug for undervisninglokaler.  Jeg synes det kunne været fornemt at have en pigeskole i en gammel historisk dansk  bygning. Det harmonere fint med, at Bestsellers bestyrelse for et par år siden, bad mig lave et skoleprojekt i Trankebar, som Fonden ville støtte. (Men det bestemmer vi jo ikke over. )    

Søster Karuna kunne fortælle os, at de havde igangsat et projekt med microlån til fattige enker, der er blevet udstødt af samfundet. Vi fik en frygtelig historie om,  hvordan man behandlede de kvinder, der havde mistet en ægtefælle. Projektet støtter foreløbig 145 kvinder i landsbyer i Trankebar området. Dersom nogle af vores forenings medlemmer har lyst til at støtte projektet, vil jeg godt kontaktes. Selvom vores forening ikke har et socialt formål, kan vi jo godt privat hjælpe, hvor der er brug for det.

Vi arbejder på opmåling til en fast bygning til vores Maritime Museum.  Jeg har søgt en masse fonde om at støtte projektet. I går fik vi den glædelige nyhed at   Sydfynske Dampskibselskabs   fond har bevilget os  10.000 kr. til byggeriet. I dag får vi besøg af en lokal ingeniør, der skal give os et bud på hvad et kommende byggeri vil koste. Vi håber at kunne opføre bygningen af det nye museum på samme sted, hvor vi har bambushytterne. Her har nemlig tidligere ligget en stor bygning med søjler fra danskertiden. Vi arbejder på en projekt,   hvor vi tager udgangspunkt i den bygning – et hus i to etager med søjler ud mod Dronningensgade.  

TMM. har det godt, men ikke mange gæster for tiden kunne vores lille museumsmand Krinamurthi fortælle. Kokusmåtterne på hytterne er skiftet ud med   blikplader... som en bageovn når solen skinner !   men hellere det end at vi ville være nødt til at lukke museet. TMM. er stadig udgangspunktet for alle vores aktiviteter i  Trankebar.

Vores nabo Star ( I Posthusgade ) kunne fortælle, at hans datter Hosanna, som er igang med en sygeplejeuddannelse og som  eleverne fra Vestfyns Efterskole har støttet i   de to omgange, de har været i  Trankebar, bliver færdiguddannet om et år.

I aften får vi besked om hvornår vi skal lave en lille præsentation af knud Helles nye bog om Trankebars historie. Udover at bogen skal sælges på TMM. regner vi med at uddele den som klassesæt til byens skoler.

Vores forenings medlemmer vil få den tilsendt sammen med et nyhedsbrev kort efter hjemkomsten fra Trankebar. 

10.09.2013

     Så er der igen kommet billeder fra Trankebar. 

Kongensgade har fået nyt asfalt på, gad vide om der kommer lamper op. Vi ser hvad de finder på. Meningen var jo at gaden skulle se ud ligesom Guldsmedsagden.
Med brosten og felter......

5.9.2013

Sankar har sendt billeder.  Det store Tempel ved havet, er blevet indviet. Der har været mange mennesker, men jeg har ikke fået at vide hvem de er. - Og jeg undrer mig over den gule farve.!!!  
Jeg håber at få mere at vide, hvad der skete den dag.

Søndag 25.08.13


Sankar fortæller.

De er ved at renovere Kongensgade med asfalt + vistnok sten i siderne…  Vejen bagved fortet er stadig ikke færdig. På den plads over for bageren, hvor 17 hytter nedbrændte, kan de handlende ikke få lov til at genopføre butikkerne, da jorden ejes af kommunen .I  stedet er planen, at der skal opføres offentlige toiletter.

Intet nyt omkring Guvernørhuset, der stadig er lukket for besøgende. 


Der har lige været en festival for det store Blå tempel ( Fiskernes tempel) Det er det tempel hvor der afholdes fiskeråd.  

Det lyserøde hus til venstre, er der hvor der er en tøj forretning. Oppe på svalegangen har HOPE deres kontor. .. 

lørdag d. 3.aug.

Sankar sendte en mail.:" Samtlige palmebladshuse er futtet af" . ÅH nej, er vores TMM gået op i røg.  
Men nej, det var samtlige huse oppe på Main Road. Der ligger inden vi runder hjørnet ud til den store landevej, mange små palmehytter.  2 til fiskerne, resten er små butikker.  Hele hjørnet er faktisk gået op i røg.  Ingen person skader.!!!

Men det giver nogle tanker. -  skal vi se at få flytte TMM over i noget der ikke kan futte så hurtigt af????  Vi må tage det op til overvejelse.

Juli 2013

Lidt  nyt fra Trankebar. --- Ingen turister fra udenlandet.  Byen hygger sig med sine egne. - Vores udsendte reporter siger :  På Hotellet er der ingen  turister kun os. ( Far,mor og 2 børn.)  Så det føles lidt øde. -  Paradepladsen ser forsømt ud. Der mangler en gang oprydning.  Van Teylingens hus ser efterhånden godt ud. - TMM skal have et nyt Palmetag. Blæsten har været meget hård ve begge husenes tag. - Foreningens hus "Flora" har fået en trappe op til terrassen. Den ser godt ud. Vinduerne er ved at få skiftet "sidetræ". - Stranden har igen flyttet sig. Meget sand ud foran Fortet, ingen strand mod nord. 
Vejret er dejligt. Ikke for varmt ikke for koldt.!!! Vi vil næsten hellere være her nu end i februar, siger de.
Jeg lægger lidt billeder ind.


Tirsdag den 26.03

Efter 36 dage her i Trankebar, er vi desværre på vej hjem. Her er temperaturen også kommet over 30 hver dag, så man bliver let lidt doven.

Vi har ikke haft  gang i de store ting,  da vi  ligesom er  i en venteposition. Der kan ikke gøres  noget rigtigt,  eks.   indrette  det nye bibliotek,  sætte bøger på hylden.  eller se på hvordan vi evt. kunne flytte TMM.  Vi  kan KUN vente. 

I stedet har jeg brugt mine dage til at give undervisning i DANSK.  Hver dag 2 timer, med 1 elev, nogen gange 2 elever.  Aditya  en meget lærernem elev  på  33 år, ugift.  Jeg havde ham i  ”Guideskole” sidste år. Viste ham rundt i Trankebar , og fortalte historien.  Derefter skulle han vise mig rundt og fortælle historien til mig.  Derefter gik han hjem og lavede en rundvisnings mappe, med stikordene i , som han har med rund på omvisningen. Han bruges på Hotellet til at vise turister rundt.   …  I år ville han gerne lære lidt dansk.

Jeg har været på kommune kontoret for at spørge om lov til at sætte et skilt op nede ved havet. I håb om at folk vil læse og passe på sig selv, så der ikke bliver flere drukne  ulykker.  Det har vi fået lov til !!! Der druknede igen en ung mand ud foran Fortet.

Viggo har i al den tid han har været her, brugt den på haven.  Lavet en pæn flisegang rundt om  Trommestikke træet.  Han har været på TMM for at snakke med Krisnamutti.  Været med til at slår mange ”humlebier ” ihjel.  De ligner humlebier,  de graver sig ind i træværket og æder det op indefra.  Vi har på TMM en meget velholdt Katamaram, den var ved at blive ædt op af disse  insekter.  -  For at vi kunne beholde  katamaramen, måtte vi desværre slå "Humlebien" ihjel.  --  jeg har vasket forskellige ting derovre, men det er en håbløs opgave, da skolebusserne kører forbi hver dag, 4 gange på en dag, og det kan desværre ses på tingene.   Al støvet lægger sig som et fint lag, inde på hylderne.  Krisnamuthi gør hvad han kan!!!

Vi har  været i Flora for at se, hvad der skal gøres,  givet Sankar en ide om, hvordan trappen  op til terrassen kan laves, så man ikke skal rende hele have igennem for at komme derop. 

 Merinal, Santos og sankar  er næsten klar med deres  pas. D.v.s.  i går var de i Tanjore for at få Santos pas .De havde alle papirerne med, men så viste det sig, at på politistationen havde de skrevet Merinal forkert, så de måtte tilbage til Trankebar for at få det papir rettet.  Og så afsted igen en anden dag.   Derefter skal de søge visum. Som hun siger, det kan tage 14 dage. --  De er dog alle opsat på at det skal være i år, de kommer. Men præcis hvornår ved de ikke endnu.

Strømmen  er stadig et Stort irritations - moment , man bliver sat på  ”standby” .  Særlig når man skal bruge internettet.  Det kan ikke lade sig gøre, da de oppe i byen hvor tilslutningen er,  der har de en kæmpe generator, som så skal gå i gang ved strømsvigt.  Men den er gået i stykker.  Så har man ikke lige  tændt sin computer for at komme på, og man er lige midt i sit arbejde, og strømmen går, så bliver man bare ”smidt” af, og kan begynde forfra.  

11.03.2013

Lydene man hører  fra Tårnet.

Siden vi kom til Trankebar den 18. februar, har havet været meget voldsom. Igen i år er der en dreng der blev taget af bølgerne.  Familien var fra Cuttelore, og ville nyde dagen ved havet.  Bølgerne var rigtige voldsomme, så de slog ham omkuld. Han blev skyllet ind på stranden, men stod ikke til at redde.

 Vi har talt om, at foreningen måske skulle bekoste et skilt med påtale på Tamilsk , advarsel om, at når havet er voldsom skal man ikke gå ud. Det med at sætte et flag op, der fortæller at man ikke må gå ud i vandet, tror vi ikke på hjælper.

 I går viste havet  sig fra den pæne side, så  jeg turde gå ned og bade. Herligt.( Også i dag er havet stille.)Der var lige 3 delfiner der svømmede forbi. Da var jeg nu kommet op!!!

Hele formiddagen har der været hektisk aktivitet  på vandet. Store  fiskebåde  sejler forbi derude, med 6 -8 småbåde efter sig. Hele tiden høres 2 takts motorerne. Inde fra land er det fuglene der ”støjer” Kingficher er rigtig i sit es, den er dog blevet smidt væk fra sin sædvanlige plads på taget, at et beostær par.

10 store Royal Enfield motorcykler kom buldrende ned af  gaden og ind til BOB. 1 ung mand på hver sin cykel.

Om natten er det hundene der hersker i gaderne, der er rigtig mange. Men deres gøen overgår ikke Ny Jerusalems kirkens ur. Det spiller hver time, og det er så højt at ikke engang moskeens  kalden kan følge med. Hver time sin  melodi.  En dag gik jeg på Kongensgade nær kirken.  Jeg havde nær fået hjerte stop så forskrækket blev jeg da uret begyndte at spille sin melodi.  Det er ikke rimeligt.

I nat var så festivalden slut for den "sorte" gud"  Han skal danse hele natten rundt i gaderne, lige til kl.7.00 ( stakkels mand) 

 

 

den 6.03. 13

Der har været et voldsomt uvejr i nat. Bølgerne banker ind mod land. det har stået ned i stænger. Så alt her er helt fugtigt. -  Her kl. 15.00 er solen dog kommet frem, og tørrer jorden. 
Forleden var her et politiskmøde, det fore gik på Paradepladsen. det var patimedlemmer  fra Jeyalalithaas pati, der skulle holde et møde. De havde inviteret forskellige højtstående politiker, men kun en enkelt var kommet. 
Der blev istedet for overrakt den store sum af en lak. Ca. 13 tusind kr. til den fisker landsby der kom først ind, efter at havde sejlet ud til en bøje et godt stykke ude.( Se billeder).
Fiskerlandsbyen nord på med det flotte navn "Kuiadiyoor" vandt.

22.02.2013

Efter 10 ugers venten, fik vi vores visa. Vi kunne komme af sted med et fly samme uge, det var bare så heldigt. Og nu sidder vi i Trankebar og nyder varmen, sammen med vores børnebørn og deres forældre.

Der er sket mange små forandringer. Vejen sydom bymuren er næsten færdig. Der er bygget en lille stopmur op ved Paradepladsen, så kun gående kan komme ind på selve brostens pladsen. De fleste af træerne mod vandet har det ikke for godt. Saltvandet er meget hårdt ved dem. Alle gadelamperne er blevet grønne i kobberet.  Alle indfaldsveje til Paradepladsen er blevet lukket , så der kun kan komme gående ind.  Der er sat bænke  og stenskraldespande op,  næsten hele vejen rundt. En bænk er brækket midt over. Skulle måske laves.???

Zieonskirken: ved kirken har man bygget et  lille mødehus på selve kirkegården, de har passet godt på  de grave der stod  på pladsen. Et af gravmonument er faktisk blevet bygget med ind i fundamentet, men på en fin måde. Man kan går rundt om gravstedet, alle gravstederne er blevet kalket. Der  er blevet bygget et toiletbygning mere, så nu er der bygning for mænd og kvinder. Der er sat 4 mindetavler op  og lavet en pæn gangsti , så man i regntiden ikke skal vade rundt i mudder. Der er brugt nye fliser og en del af de gamle granitfliser inde fra kirkegulvet. Inde i kirken er der også forandringer. Gulvet hvor der før var rå granit sten, er der nu lagt store blankslebne granitsten i en meget fin lysebrun farve. Der er kommet træ på væggene, op i 2 meters højde i koret. Der er kommet et pænt mosaik vindue i koret med Kirkelige symboler. Klokkerne har fået en gang bronze maling og sat op på en lille forhøjning. Den gamle kirkekiste er også kommet op på en lille forhøjning.  De gamle trækirkestole er blevet lakeret og er sat ”sammen” med knæfaldet. Der er kommet ny dør i vestsiden, hvor der før var en gammel hullet dør. Al træværket er blevet restaureret, lakeret og tager sig godt ud. Kirken står i en meget fin forfatning.  Hele kirken er kalket både inde som ude. Al restaureringsarbejdet står i 32 lakh  ( 1 lakh er 13 tusind kr. ). Og det er ikke med det, der er lavet på kirkegården, toiletbygning, gangstier opslagstavler. Det kommer oven i.

Guvernørboligen, ja man kan næsten blive lidt trist. Pudset falder af. Og i regntiden løber vandet ned ad muren inde i gården, og ind af vinduerne, så der står vand inde i rummet. Faktisk trænger alle vægge uden på bygningen til en gang kalkning.  De indvendige rum er meget fine.

Kommandørgården falder og falder. Men vi kan ikke gøre noget.

Byporten trænger hårdt. Måske kan vi få en kontakt.

Vores lille TMM, er der ikke så mange gæster i øjeblikket.  Måske kommer der lidt når Franskmændene kommer, der plejer at være i marts. Naikens hus i Guldsmedsgade står tomt, Hotellet lejer ikke den bygning ud mere. De små huse er der kontor og et lille billedmuseum.   Pandekagehuset er flyttet længere op ad gaden. 

Fiskerne tager stadig ud på havet og stadig er der små Katamaraner.

Nye fotos  under 2013

tirsdag 12.02.13

Poul sender billeder hjem fra Trankebar.
Eleverne fra Vestfynsefterskole  har været igang på kirkegården. Alle gravstederne er blevet kalket, jeg ved ikke om jorden er blevet ordnet. Vi har jo hvert år Trankebar borger igang med at rydde pladsen for ukrudt. - Der har været rigtig mange danskere i Trankebar. Jeg glæder mig også til det bliver vores tur, til at være på stedet.

Poul sender nyt.


Se flere billeder på fotosiden.

Morgenstemning Trankebar den 2. februar 2013.

 

Klokken er 6 morgen. Blev vækket af King Fisher på min tagryg af hvide hus. En herlig morgentur på stranden. Floden sover morgensøvn og har ikke til sinds at bryde gennem stranden for at møde de store dønninger fra Den Bengalske Havbugt. Fiskerbådene i Buckinghamkanalen skal bæres over stranden, hvis de vil have havvand under kølen. Til alt held så strejker fiskerne og har gjort det de sidste 5 dage.

 En konflikt med Sri Lankas militær, der opbringer fiskerbåde, der kommer for nær deres fiskerigrænse, har fået hele den tamilske fiskerflåde til at nedlægge garnene og holde bådene på land. Bedre gør det ikke at regeringen har sat prisen på diesel i vejret, så de dårligt har råd til at sejle i deres små plastikbåde.

Men bortset fra det, så går livet sin vante gang i  vores gamle danske handelsstation Trankebar.

Det er bryllupstid i denne måned og før fem lyder festmusik fra Jerusalemskirken, snart afbrudt af ham i tårnet, der udråber koranens kalden til den daglige morgenbøn fra Trankebars moske. Snart bliver der liv i nabokonens køkken, et par sten med en pande på, der efterfølgende frembringer morgenmaden til den endnu sovende ægtemand, som et par timer efter kommer ud fra morgenbadet og sætter sig til rette på plastikstolen og guffer morgenmad i sig.

Zionskirken har lige haft fejring af en stor renovering. Den gamle kirke hvor missionæren Ziegenbalg i

år 1706 holdt sin første prædiken lyser nu flot i landskabet og præsten fortæller stolt om sin nye præstebolig bag kirken med tilhørende toiletter til kirkens gæster i bedste blå indiske farve.

Også indvendig har den fået en omgang med kakler bag alteret og det gamle gulv udskiftet med lyse glasserede fliser til erstatning for det gamle gulv . Faktisk er de sluppet rimelig godt fra det, når man lige ser bort fra de gamle kirkeklokker fra kirkens fødsel, der nu stående i revnet tilstand på gulvet har fået en omgang guldbronce..nok lige lovligt indiske nok..men de er dog ikke blevet kasseret eller smeltet om- det må vi glæde os over.

Vejen bag Fort Dansborg er endnu ikke færdig, men de arbejder på højtryk. Det samme syn får man i Kongensgade ved den gamle danske lægebolig, hvor lægen van Theilingen havde sin residens. også her arbejdes der på højtryk. En pensioneret løjtnant fra det indiske militær styrer de 20 lokale håndværkere ,

Bestsellers huse i Guldsmedegade ligger stadig tomme efter at den lille cafe er flyttet hen i en billigere lejet

bygning , hvor gaden munder ud i Dronningengade. Et par skridt derfra har Mr. Sultan fra Danish Shop, byens aktive muslim, bygget 4 butikker, der venter på at blive udlejet. Sultan foræller, at han netop har sendt en ansøgning til samtlige regeringsmedlemmer med opfordrig til at genåbne den gamle jernbane fra Maiyuram til Trankebar. Stationen blev nedlagt i 1970 erne, men dæmninge, hvor toget kørte, er stadig intakt, der mangler bare 30 kilometer skinner. Hvor kunne det være sjovt om vi i fremtiden kunne ankomme med tog til Trankebar.

Elektricitetforsyningen lader stadig vente på sig , altså den stabile. Det samme gør vandforsyningen, men mon ikke den stadig større tilstrømning af turister, giver en efterspørgsel om at få forbedret forholdene til gavn for byens befolkning – det må vi håbe.

Aberne har igen gjort deres indtog i Trankebar,  skønt vi i flere omgange har forsøgt at fange dem og med den lokale abefangers hjælp sende dem langt væk – lige meget hat det hjulpet – de kommer igen, de frække kræ, til stor skade for Trankebars hustage.

Paradepladsen er nydelig og den flotte Guvernørbolig stråler de mange besøgende i møde. De bliver blot skuffede, når de forsøger at træde ind i huset og møder en sovende vagtmand, der blokerer døren.

Kunne de dog snart tage sig sammen til at få liv i den bygning. Vi kæmpede i 10 år for at få den renoveret og nu kan vi gå og ærgre os over at huset er tomt. På mandag har vi planlagt at aflægge District Collectoren den administrative Konge over området, for i det midste at presse på for at få liv i huset. Vi får så se om det hjælper.

Vores lille Maritime museum har det godt og har mange besøgende, fortæller den pensionerede skolelærer Krisnamuthi , der for 3000 rupies passer på vores kulturarv og  stolt fortæller de besøgende om stort og små. Han er virkelig et fund. Både han og museet får megen ros i gæstebogen.

Om få dage bliver foreningens hus Flora Cottage fuld af medlemmer og samme dag ankommer Marie, der er forstander på Vestfyns Efterskole i Tommerup medd sine 34 elever og 6 lærere.

Med sig i flyveren  har de,  udover egen bagage, en stor bogsamling af historiske bøger på dansk og engelsk om vores gamle koloni, der gerne skulle danne baggrund for oprettelse af Trankebars historiske bibliotek- et lille bibliotek, hvor de lokale og tilrejsende gæster på stedet kan studere Trankebars historie i fred og ro.

Bøgerne er indkøbt for en donation fra Hendes Majestæt Dronnig Margrethe og Prins Henriks Fond.

Udover at blive oplyst og oplivet med Trankebars historie, skal eleverne have kalket de gamle danske gravsteder på Nygade Kirkegård. En opgave som efterskolen flere gange  har påtaget sig sammen med lokale indiske kvinder.

 

Poul Petersen.

Træerne på pladsen, har det vist ikke så godt.

Nytår i Indien.

Sankar har sendt 3 billeder af folk fra nær og fjern er kommet til Trankebar for at fejre nytåret. - Pongal - At paradepladsen bliver brugt, er der tydelig tegn på.

Poul skriver.

Christian by religion and Indian by culture.

 

 Gennem mine snart mange besøg i Indien, har jeg ofte funderet over, hvordan de forskellige religioner kan leve nogenlunde fredeligt i det kæmpe store land,  når man i vores land snart ikke kan tillade sig at nævne andre religioners navn før fanden er løs. Vi er nærmest blevet konfliktsky for at omtale andre religioner.- I Indien virker det helt naturligt.. Da vi kom til Trankebar og skulle have renoveret Fort Dansborg, blev vi modtaget af Mr. Sultan . Han fortalte,  at man i deres by havde en forening, der samlede byens befolkning og når der var problemer, så satte man sig ned og talte om dem.. ”og vi er både hinduer, muslimer og kristne- og jeg er muslim” fortalte en stolt Mr. Sultan.- kunne det virkelig være sandt?

Som en del af Galatheaprojektet har en forsker netop undersøgt religionernes samspil i Trankebar.

Resultatet er blevet til en bog ”Al Religions Merge i Tranquebar” alle religioner flyder sammen i Trankebar...Hvor forbavsende det lyder, så lever man faktisk fredeligt sammen i Trankebar på trods af religiøse forskelle. En af de største skoler for piger har omkring 1700 elever. Det er en romersk katolsk skole, men eleverne, hvoraf de fleste kommer fra fiskerfamilier, er for 80 procents vedkommende hinduer. Alligevel deltager de i de daglige katolske ceremonier som led i den daglige undervisning.

Når man besøger den lille muslimske skole leder man forgæves efter burka klædte piger og religiøse symboler på væggene. De er der ikke eller også er de bare blevet opslugt af hindukulturen. – de er nemlig alle i bund og grund hinduer. Det har jeg hævdet i mange år. Selv de kristne tror på genfødsel og mange af de kulturelle tankegange i hindukulturen.

 Jo flere besøg, man aflægger i Trankebar, finder man også ud af , at der i  den tilsyneladende fredelige lille by  findes et utal af små konflikter, der ikke skyldes religiøse forskelle, men små konflikter, som findes overalt , hvor der bor mennesker. Sådan var det såmænd også i 1620, da danskerne kom til Trankebar. De mange historiske beretninger fra Trankebar, vidner om en verden, der bestemt ikke var rosenrød.

Jeg er netop hjemvendt fra Trankebar før Jul, hvor jeg sammen med Knud , et andet af vores bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Trankebar, besøgte katolikkernes pilgrimssted Vellankanni

ca. 50 km. syd for Trankebar. Vi var inviteret på turen af en af vores gode bekendte, den indiske professor Lazar, en mand for hvem netop den by betyder meget at besøge.

Knud spurgte ham om, hvordan han kunne få det til at hænge sammen, at han som katolik samtidig i sin dagligdag brugte mange ting fra hindukulturen og svaret  var helt fantastisk:

”I am Christian by religion and Indian by culture”.

Så enkel var forklaringen på, hvordan hinduer, kristne og muslimer sammen kunne fejre den ulykkelige begivenhed, hvor en Tsunami skyllede en stor del af byens befolkning i havet i 2004.

”Vi er jo allesammen Indere”

 

Jeg kan varmt anbefale bogen ”Al Religions Merge in Trankebar”  Kan købes på Nettet.

 


20.12.2012

 Den 11.dec. var Poul , Viggo og karin inviteret til "Troense Hotel." Årsagen var, at  Poul havde søgt Museums penge hos: Sydfynske Dampskibsselskabs Fond af 1985. 

I alt blev der delt 700.000 kroner til flere forskellige  foreninger.

Vi var meget glade for, at vi var blandt uddelingen, det betyder, at vi kan gøre mere ved vores museum i Trankebar. Foreningen modtog 25.000 Kroner
En stort tak. Det varmer.


Muren inde i Guvernør boligen.

Guvernørboligen.

Væggene på den nye guvernørbolig har ikke haft godt af regntiden. Der er en del udvendige skader hvor pudsen er faldet af.  Mest af alt  trænger hele det store åbne rum i midten til en ny gang kalk. Det skyldes    at al regnvandet fra førstesalen ledes ud gennem nogle huller, der medfører at alle væggene inde i  den åbne gård hele tiden modtager vand . Enkelte steder er pudsen også skallet af.

Det havde været ønskeligt om den åbne gård blev overdækket som den tidligere har været og vandet fra førstesalen blev ledt uden om gården. Bygningen har ikke været åbnet for offentligheden siden Turistministeriet overtog den..

Vi forsøgte at få et møde med turistministeren, men fik intet svar på vores skriftlige henvendelse.

Dansborg.

Museet har modtaget enkelte genstande fra de meget lille maritime museum i Pompuhar. Det er    genstande fra en dykning der blev foretaget i 1991 af et dykkerhold fra Goa, der fandt et hollandsk skib ud for kysten og optog nogle blybarrer + enkelte lergenstande + nogle rådne træstykker, som ligger indpakket i et par papkasser på Dansborgs depot…. De har talt om at det skal udstilles… men hvornår ??

Paradepladsen.

Er rigtig flot og mange benytter den om aftenen og i weekenden hvor der er rigtig mange mennesker.

    Van Theilingens Hus.

Renoveringen af bygningen foregår med omkring 10-20 håndværkere. Flot arbejde og byggepladsen flot opryddet. Bestseller har ansat en tidligere militærmand til at holde øje med byggeriet. Han sender dagligt    Rapporter til kontoret i Delhi om arbejdet.. Han fortæller at huset er færdigt til marts.

Masilinather   templet er blevet renoveret og rigtig flot.

Zionskirken  
er under totalrenovering både udvendig og indvendig hvor man har lagt nyt gulv. Den bliver flot.  Vi er dog bekymrede over de 3 gamle klokker, der står i jorden uden for kirken. Vi har bedt Sankar om at få fat i dem til vores museum. De er fra omkring år 1700 og revnede, men rigtig flotte.

Ny fodgænger og kørebane  til Fortet.

Der er ved at blive anlagt en ny vej langs floden fra Buckingham Kanalen til en parkeringsplads bag Fort Dansborg. Den bliver udført med betonsten og et fortov , så man kan spadsere langs floden. Flot

    Guldsmedegade.

Fransis, ejeren af Nemrana hotellet har startet et guest house i en ny bygning,  der ligger op til den tropiske have.

De 2 af Bestsellers huse , der tidligere husede ”pandekagehuset” og udstilling af brugskunst står nu tomme. Det samme gør Naikens hus.

Et nyt lille ”pandekagehus” er opstået i det lille hus nærmest Dronningensgade, der blev renoveret af Intach. I det hus sælges nu brugskunst.

Nygade Kirkegård    trænger til at blive ryddet for ukrudt og gravstederne trænger til en ny omgang kalkning. Det klarer vores forening efter Jul.

 




    Den tropiske have   er åben fredag, lørdag, søndag og bliver flittigt brugt.  

    Affaldssystemet.

Efter at kommunen har overtaget både renovation og renholdelse af gaderne inden for bymuren    er der blevet skåret ned på mandskabet. Det bære byen desværre præg af. Vi har bedt borgmesteren    sørge for at få gjort noget ved det.. I fiskerlandsbyen har beboerne overtaget affaldssystemet. Hver husstand betaler et mindre beløb og det virker. Det er ikke muligt at gøre det samme inden for byen,     da der ikke er ret mange husstande og prisen for den enkelte husstand vil blive for høj.

    Biblioteket.

Det forlyder, at byens bibliotek skal til at renoveres. Det betyder nok at den planlagte overflytning af biblioteket til guvernørhuset er droppet.

    Trankebar Maritime Museum.

Vores lille museum trænger til at få tætnet stråtaget, da det regner ind. Vi håber snart at få en fast bygning til museet. Vi har netop modtaget en bevilling på 25.000 kroner til driften af Sydfynske Dampfartsselskabs Fond.  Vi glæder os over at vores besøgstal nu nærmer sig de 30.000 gæster.

    Bibliotek

Efter Jul starter vi et lille bibliotek op, hvor både Trankebars borgere, byens besøgende, forskere med mere, kan studere Trankebars historie på stedet.. Vi har også planlagt at starte en oversættelsesafdeling, så vores bøger og rapporter kan blive oversat til tamil. Vores formand Karin er ved at opkøbe bøger for nogle af de midler vi modtog fra Kongehuset til oprettelse af et bibliotek i Trankebar.

   Sultan , der ejer Danish shop uden for Landporten er ved at opføre et hus med 4 butikker på Dronningensgade ud mod Guldsmedegade.

 POUL.

26.11.2012

Dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar?

Siden midten af november har vi nu gennem et par uger undersøgt, om der er reel interesse og behov for et dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar.

Vi har besøgt følgende uddannelsesinstitutioner i Trankebar og omegn, og diskuteret vore planer med lederne:                     

·        S. Theresa Stiftelsen i Kongensgade, som driver skole for ca. 1700 børn fra omkring 3 –18 år.

·         Plützaus Skole med ca. 200 elever fra ca. 6 – 11 år.

·        T.E.L.C. s Skole i Admiralsgade med omkring 500 elever fra ca. 6 – 15 år.

·        Den Muslimske Skole i Mosque Street med ca. 25 elever.

·        Hope Foundations skole med ca. 450 elever fra 3 – 15 år.

·        Hope Foundations Training Center, der giver undervisning og praktisk træning til fortrinsvis kvinder og handicappede af begge køn.

·        TBML College i Porayar.

·        Poompuhar College, der tilbyder undervisning på universitetsniveau til fattige landarbejderes børn.

Med skolernes medvirken har vi desuden uddelt godt 500 spørgeskemaer til forældrene på 3 af skolerne for at få en fornemmelse af deres interesse for ekstraundervisning til dem selv og deres børn. Lidt under halvdelen af familierne meldte positivt tilbage, at et eller flere familiemedlemmer var interesserede i at deltage i sådan undervisning.

Skolelederne gav samstemmende udtryk for, at der i særlig grad var et behov for undervisning i at tale og forstå engelsk langt bedre, end det er tilfældet i dag, for at også de mange fattige familiers børn kan få mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Desuden blev der udtrykt ønske om etablering af ekstrakurser i matematik, fysik og IT.

Skolelederne så meget gerne, at der blev skabt et projekt til udbredelse af kendskabet til dansk-indisk historie og kultur. Beboerne i Trankebar ved godt, at de bor på et historisk sted, men deres kendskab til historien er meget ringe.

Skolelederne var meget positive over for deltagelse i kultur- udvekslingsarrangementer. De ville meget gerne modtage elever fra Danmark med det formål at styrke deres elevers kendskab til Danmark og verden uden for Indien.

Resultatet af vore undersøgelser er, at der i Trankebar er en meget positiv holdning til oprettelse af et dansk-indisk skole-og kulturcenter. Vi ønsker derfor at arbejde videre med vore planer.

 

Trankebar den 26. november 2012

Poul Petersen                                                          Knud Helles

En lille hilsen fra de 2 udsendte.

Så har vi fået en UPS løsning  i Flora med en batteri back up.  

(Omskrevet:  Det er ligesom når bilbatteriet lader op  når bilen kører. Her er det bare tale om en oplader til huset. Nu har man lys i Flora, når strømmen  går. karin)

Vi har været ud ved Hope Foundations skole i dag. De er også meget interesserede i at samarbejde omkring noget skole/kultur.

I morgen skal vi ud på TBM college i Poaya , der hvor vi har været flere gange med elever. Og så nærmer det sig vores rejse sydpå mod Mitraniketan… vi regner med at forlade Trankebar fredag morgen ved 3 tiden  .

Poul og Knud



Jeg har lagt lidt billeder ind. Desværre kan de KUN komme nederst i rækken!!

Copenhagen Coin Fair - Møntbørs 2012,

Henrik Jahnsen medlem af bestyrelsen. ( suppleant) Henrik skriver.

"Undertegnede repræsenterede i dag Foreningen Trankebar på Copenhagen Coin Fair - Møntbørs 2012, der foregik på Radisson Blu Falkoner Hotel. Formålet var at gøre reklame for vores forening og vise vores medalje til mønt- og medaljesamlere."

"Der var et sted mellem 600 og 700 betalende gæster på udstillingen, og af dem vil jeg skønne, at omkring halvdelen standsede op ved "vores" bord. Jeg havde medbragt information om foreningen i form af små plancher, information om medaljen i form af en forstørrelse af Knuds artikel i Dansk Numismatisk Selskabs blad (Numismatisk Rapport) samt selvfølgelig eksemplarer af selve medaljen og af foreningens publikation om den danske handelsselskaber i Syd- og Østasien (også af Knud). Desuden havde jeg en del kopier af seneste medlemsblad, som jeg uddelte til dem, der var interesseret i medlemskab af Foreningen Trankebar."


2 til Trankebar.

I midten af november drager Poul Petersen og Knud Helles til Trankebar, planen er at se om der er tilslutning for en ide om en børnehave - skole - eller bare undervisning for voksne. De vil også se om de kan få et møde med Turistministeren angående Guvernørboligens fremtid.  ( I øjeblikket står den tom.)
Til dem der husker Guldsmedsgades " pandekagehus" kan jeg fortælle at husene nu er tomme, da INTACH ikke mere arbejder for Bestseller. Det kunne være dejligt om vi kunne finde ud af, at få lavet et nyt lille sted til et "Pandekagehus". 


2 nye bøger, har set dagens lys.


Bog 1.  " All Religions merge in Tranquebar." ( se under bøger) 

Bog 2.    http://www.eriksholm-bog.dk/    ( se under bøger)


 

Kongeskibets besøg på Fyn gav en donation til Foreningen Trankebar.

 

Vi har netop modtaget et brev om at Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har bevilget et beløb til vores arbejde i den gamle danske koloni Trankebar.

Beløbet skal bruges til at starte et håndbibliotek i vores dansk/indiske kulturcenter med Trankebar Maritime Museum. Byens nye kulturcenter, hvor både danskere og Trankebars borgere kan komme og studere vores fælles dansk/indiske historie, fortæller Poul Petersen, Tommerup, der er næstformand i Foreningen Trankebar.

Siden vi i 2002 startede vores forening har vi i flere omgange fået donationer fra Kongehuset. Det er noget der varmer og hjælper os godt på vej i vores arbejde med at bevare kulturarven. Vi håber snart at det vil være muligt at modtage Dronningen og Prins Henrik i Trankebar. Det vil være en stor drøm den dag kongeskibet Dannebrog

Ankrer op på reden foran Fort Dansborg, hvor skibene fra Danmark gennem de 225 år vi havde handelsstationen, lå for anker og blev modtaget med salut fra Fortet.

Bagsiden

                                                                                                                                     



      Der er en mulighed for at købe denne medalje.

Foreningen Trankebars Medalje er fremstillet af  Den Kgl. Mønt (DKM). Metallegeringen er sølv (lødighed 925 S), som efter prægning er patineret og behandlet med bivoks.

Advers: Admiral Ove Gjedde efter et nu forsvundet maleri af A.Vachter, gengivet i J.P. Traps "Billeder af Berømte Danske Mænd og Kvinder" fra 1867 samt fort Dansborg efter et stik fra Antikvarisk-Topografisk Arkiv på Nationalmuseet.

Revers: Grundrids af Dansborg efter et kort fra Det Kgl. Bibliotek samt årstallene for den danske periode.

The Danish Trankebar Association Medal has been commisioned to the Royal Danish Mint (DKM). The alloy is sterling silver (925 S), patinated after striking and surface protected with beesvax.

Obverse: Admiral Ove Gjedde after a lost painting by A.Vachter, reproduced in J.P.Trap's "Pictures of Danish Men and Women (in Danish), from 1867, and the Dansborg fortress after an engraving kept at the Danish National Museum.

Reverse:  Ground plan of Dansborg from a map kept at The Royal Library and the years of Danish possession


Vi i bestyrelsen har diskuteret, om der skulle være en mulighed for medlemmerne, at købe medaljen, skulle der være medlemmer der kunne tænke sig det, vil vi gerne høre fra jer.
Prisen for den ligger på 700 kr. - Skriv til:

Formanden@Foreningen-trankebar.dk

 





Forsiden

Klik på nedenstående.

https://picasaweb.google.com/henrik.jahnsen/ForeningenTrankebarsGeneralforsamling2012?authuser=0&authkey=Gv1sRgCKSX1MfP9pi6zwE&feat=directlink

Foreningen Trankebar hædrer Troels Holch Povlsen     ( Bestsellers grundlægger)

 Den lille Foreningen Trankebar,  der i 2002 tog initiativ til renovering af Fort Dansborg i den gamle danske koloni Trankebar, har gennem de sidste 10 år arbejdet på at bevare de fælles dansk/indiske kulturværdier i den lille fiskerby på Coromandelkysten i Sydindien.

 Udover at bevare de gamle historiske bygninger, fortæller Poul Petersen, næstformand i foreningen, har det ligget os meget på sinde, at styrke det dansk/ indiske samarbejde, der blev startet, da det første danske skib kastede anker ud for den lille fiskerlandsby  Tarangambadi,  som danskerne senere omdøbte til navnet Trankebar.  Det var i år 1620.

Kolonien var på danske hænder i 225 år indtil vi solgt den til Briterne i 1845.

 Efter Tsunamien, der ramte Trankebar hårdt, kunne vi glæde os over, at de historiske bygninger havde overlevet. De hårdt ramte var den lokale befolkning og især fiskerne.  Vi følte det som vores pligt at starte et hjælpearbejde til gavn for Trankebars befolkning.  Med indsamlede midler i Danmark gik vi i gang med at bygge en kæmpe kystsikring af granit til beskyttelse af byen mod de storme, der hvert efterår raser på Coromandelkysten.

 Kort efter Tsunamien blev vi kontaktet af Bestsellerfonden, der ønskede at sætte et udviklingsarbejde i gang for at hjælpe den fattige del af befolkningen på fode igen efter katastrofen.

Gennem 10 år har vores forening arbejdet sideløbende med Bestseller på store og små projekter i og omkring Trankebar.

Omkring 2000 kvinder har været involveret i de mange udviklingsprojekter. Bygninger er blevet renoveret med samarbejdspartnere som Nationalmuseet i København og den indiske bygningsrenoveringstrust Intach.

Alt sammen har gjort, at vi sammen kan glæde os over, at der efter den ulykkelige begivenhed i Julen 2004, hvor en kæmpebølge ramte den ubeskyttede kyst og stort set udslettede fiskerlandsbyen, er sket stor fremgang i byen Trankebar.

 I forbindelse med Foreningen Trankebars 10 år jubilæum har vi ladet fremstille en medalje hos Den Kongelige Danske Mønt i København til at hædre de personer, der har gjort en særlig indsats for en positiv udvikling af Trankebar.

 I Trankebar har vi hædret Mr. Sultan, ejer af ”Danish Shop” uden for Landporten.

Mr. Sultan er den person, der bød os velkommen i 2002. Han fortalte, at han var formand for en sammenslutning af de forskellige erhverv og religioner i byen og at de i Trankebar havde tradition for at arbejde sammen på tværs på trods af deres forskellighed både hinduer, kristne og muslimer.

Mr. Sultan har gennem årene gang på gang opfordret Foreningen Trankebar til at sætte projekter i gang til gavn for befolkningen. Det var ham, der allerede inden Tsunamien bad os lave en kystsikring.  Sultan kæmper også for at få genetableret den gamle jernbaneforbindelse til Trankebar, der blev nedlagt for omkring 40 år siden.

 I Danmark har vi valgt at hædre Bestsellers grundlægger Troels Holch Povlsen.

De mange, især kvindeprojekter, som Bestseller har startet efter Tsunamien, har gjort at Trankebars befolkning har fået vendt udviklingen i positiv retning.

 Vi har i vores forening, siden vi startede samarbejdet med Bestseller, følt, at vi arbejdede som 2 ligeværdige parter, der hver især havde det formål at støtte det dansk/indiske samarbejde til gavn for alle parter.

 De frø, der blev sået, da det første danske skib ankrede op på Coromandelkysten, har ikke været sået forgæves.

 Trankebar er et eksempel på, at det er muligt at leve og bo sammen på trods af religiøse og kulturelle forskelle.

Hædringen af Troels Holch Povlsen skete på Forening Trankebars årlige generalforsamling, der netop er blevet afholdt på Vestfyns Efterskole i Tommerup

på Fyn.


Poul Petersen, Næstformand

Tirsdag 25.04.12

Foreningen Trankebars Medalje

Bestyrelsen for Foreningen Trankebar besluttede i efteråret 2011 at lade fremstille en medalje, som kan uddeles til personer, der i særlig grad har gjort en indsats for at fremme foreningens formål.

Foreningen henvendte sig i oktober 2011 til Den Kgl. Mønt, som indvilligede i at medvirke til både design og fremstilling. Det var foreningen ønske, at medaljen skal kunne bruges både til uddeling i 2012, hvor foreningens 10-års jubilæum markeres, samt ved tilsvarende lejligheder i årene fremover.

Valget faldt på en medalje i sterlingsølv med motiver, der knytter direkte til foreningens aktiviteter. På forsiden (aversen) ses admiral Ove Gjedde, der ledede Christian d. IV's ekspedition til Indien og fortet Dansborg, som han anlagde efter erhvervelsen af Trankebar i 1620. På bagsiden (reversen) ses et grundrids af Dansborg samt årstallene for den danske besiddelse af Trankebar (1620 og 1845).

Den Kgl. Mønt har digitaliseret originalmotiverne og efterbehandlet dem med grafisk software. Herefter er motiverne overført til en automatisk fræser, som har fremstillet stempler i hærdet stål til avers og revers. Stemplerne er monteret i en hydraulisk presse, og sølvblanketter er præget enkeltvis. Hver præget blanket er herefter efterbehandlet i hånden, først med en patinering og dernæst med bivoks til overfladebeskyttelse.

Inden medaljen er klar til uddeling, bliver modtagerens navn og årstal for uddelingen graveret på kanten af medaljen.

 Henrik Jahnsen.

14 april.12

Sankar har sendt billeder fra Trankebar.

Fortet blev da vi var i Trankebar, slebet og gjort klar til en gang kalkning. Nu er de i gang. Det bliver en flot Plads, en fantastisk guvernørbolig og et nykalket fort, en paradeplads med fine lygter og bænke.

Søndag 18.03,12

33 grader i skyggen. Det er da flot. 

Viggo og jeg gik en tur på ” bagsiden” af Trankebar.  Der hvor den nye vej skal komme mod syd. Der har været gravemaskiner bag  fortet  for at rydde de vildt groende tornebuske. Vejen er næsten færdig planeret. Der mangler dog drænrør enkelte steder, som skal lede regnvandet væk , ud i floden.  Vejen er så bred, at to busser nemt kan komme forbi hinanden.    Der er lavet en cement væg ud mod det flade område.  Vejen  er nok færdig næste gang, vi kommer herned.  Så er det spændende, hvordan  tilgangen  gennem byporten bliver.

Der er også folk i gang med sandpapir og skrabere på Dansborgs yder- og indervæg.  Når de er færdige med at slibe den ren, bliver væggene kalket. Der var 3 farveprøver på væggen: Rosa, lysegul og æggegul, den farve Dansborg har haft de sidste par år. Jeg var på Fortet for at høre, hvilken farve de havde bestemt sig til. Kuratoren sagde :” Fortet skal  være den farve, vi altid har haft”.  Jeg sagde” rosa,” ??? ( Fortets  indgang har engang haft Rosa farve) Han sagde: ” nej, nej, nej, den skal være gul, den gule farve, som vi har  haft de sidste par år. Det kunne da ellers se frisk ud med et rosa fort. !!!!!!   Nå, det mente han nu ikke.!!

Paradepladsen bruges mere og mere. Særlig her i weekenden  er der mange folk. Der er også joggere, som tager et par runder i hurtigt trav. Til daglig kommer mændene og sætter sig i nærheden af en lysmast, og klarer dagens problemer. Mange tildækkede muslimske kvinder kommer også, vi spurgte:” hvorfor de kom her, svaret var, her føler vi os sikre, på grund af al det lys. Vi kan sidde her og nyde havluften, uden at blive generet af mænd.”

 Der er sælgere på pladsen.

 3 is vogne, den ene sælger hjemmelavet is.

 1 der sælger kogte bønner,

”lillemor” som altid har haft sin ”sengbutik” , sælger slik og tips.

1 cykel-The sælger.   Han har en stor potte med te, bagpå sin cykel,  som han går rundt til alle dem der sidder på pladsen, og sælger sin te.  Hvordan pladsen ser ud dagen efter, kan I godt forestille jer.  Der er kun sat en affaldskasse op.  Der skal nok komme flere. 

VI har haft lidt gang i museet, TMM, vi har fået sat skilte op, på engelsk og tamilsk. Vi er dog ikke færdige. Derefter regner jeg med en gang støvsugning kunne gøre underværker. Men I skulle se når skolebussen kører forbi, sikke en støvsky der bliver sat gang i.

Der er næsten ingen udenlandske gæster her mere, så vi er nok de eneste.

 

 

 

 

onsdag den 14.03

Jeg plejer godt at kunne tåle varmen, men vi er nu oppe på 33 grader. Turen ned til paradepladsen er lige det vi kan overkomme. Eller en tur til Poreia på scooter, efter penge. -  I næste uge kravler graderne op på 36 grader. Så ser vi om vi kan holde til det. Det  regnede hele dagen den 12.03. Det var rigtig forfriskende.  I går var det lidt overskyet med enkelte byger.- Så vi tog et smut til Karaikal.
Sankar har haft sine værelser lejet ud, næsten daglig. Den ene dag kom en fransk dame. Hende måtte de bede om at forlade huset igen efter 3 dage, hvor hun daglig var så fuld, at hun ikke kunne går lige hen ad gaden. Samtidig havde hun meget lidt tøj på.  Det turde Merinal ikke stå model til.;"Hvad tænker folk dog ikke om os. De kan jo ikke se, om det er her hun har drukket sig fuld"  Jeg kunne bestem give hende ret.! Jeg mødte hende et par gange på Dronningensgade, hvor hun næsten sejlede afsted. Der har været mange danskere som er droppet ind.
Det store hotel BOB er der kun et par turister, de siger selv, at hen imod april kommer der ingen. 
Så vi er snart de eneste udlændinge i Trankebar. 
Den 17 skulle Torkil Dantzer komme. De skal holde møde om fremtiden. Fra 1.april skal Poreiar  kommune selv klare renovationen. Det bliver spændende om de så helt dropper det igen!!!  - De siger, at de enkelte arbejdere får 3000 rupies pr. måned, kvinderne lidt mindre. For 8 timer om dagen. De har fri arbejds-beklædning og helbredsundersøgelse.
Der er så nogle af de fastansatte hos Bestseller, der mister deres job. Der er mange spørgsmål der hænger i luften.
Torkil Danzer har sagt sin stilling op, og jeg ved ikke om der kommer en afløser. 
Trankebar er stadig et dejlig sted.!!!!!!!

06.03.12

  Dette kunne man læse i en Indisk Tamil Nadu avis.


    Danish Tranquebar Association        celebrates decennium.  d. 11.02.12


Nagapattinam (TN), Feb 15 (PTI) The 'Danish Tranquebar Association', a Denmark-based organisation engaged in restoring and renovating the ancient monuments at Tarangambadi, the 17th century Danish settlement in the district, celebrated completion of ten years since its formation today. Paul Petersen, Vice-President of Tranquebar Association, said the Association's objective was not only to restore and protect the monuments at Tarangambadi, but also to improve the socio-cultural ties between Denmark and India. Listing the many restoration projects of Danish monuments completed so far, he said efforts are also being made to establish a big archaeological museum in the town. During the 18th century, the coastal town of Tarangambadi became Denmark's chief overseas settlement. The Danes built many monuments in the area, including a fort, churches and bungalows for Danish Governors. However, due to neglect, many of them were in a dilapidated condition until recently. Pained to see poor state of the monuments erected by their forefathers, a voluntary organisation 'Danish Tranquebar Association,' comprising a group of prominent citizens in Denmark came forward to renovate the monuments in 2002. With the support of the Denmark Government and other organisations, they have helped renovate many monuments in the town. Listing out some of the restoration projects completed so far, Petersen said the 400-year old Dansborg Fort was the first monument to be restored. Renovation of the majestic 'Gateway of Tranquebar', erection of coastal protection measures in the aftermath of tsunami, setting up of an Maritime museum comprising the relics collected from this area and renovation of Danish Governor Bungalow are some of the projects completed, he said. Together with the Bestseller Foundation, the Association is now engaged in restoring monuments in Gold  Smith street, renovating the Danish Parade ground and improving the basic infrastructure and drinking water facilities, he said. With the assistance of Danish National Museum, Copenhagen and the University of Copenhagen, a research work on the history of Tarangambadi is being carried out, he added.

 PTI CORR ARP. 

02.03.12

Trankebar  i 33 graders  varme.  En tur til Pondy i den varme var næsten ikke til at holde ud. – Men vi mente det var på tide at få en tur derind.

De fleste træer efter tyfonen er næsten fjernet.  Nu kan man igen køre ind igennem Cuddalore for at komme til Pondy.

Hvad der ellers sker i Trankebar?  Turist strømmen er næsten stoppet.  Her er dog skolerelever fra udlandet. Og nogle enkelte turister fra Frankrig.   Katrine rejser hjem i morgen, hun har boet alene i Flora. Strømafbrydelserne er stadig slemme.  3 timer morgen (fra kl.6.00 til 9.00 igen kl. 12.00 til 15.00  slutter med kl. 19.00 til 21.00)

Nogen gange er vi heldige, at det først slukker kl. 20.00 til 21.00  men for pokker, havde vi ikke et hus med bare en elpære i hvert rum, ville det ikke være til at holde ud.  I morgen søndag lukker de for strømmen fra kl. 9.00 til 17.00.   Så jeg synes for dem, der skal bo i Flora, er det nødvendigt, at vi får lavet et nødlys her og nu.

Ellers skal der bestemmes, at det bliver lavet så de første gæster kan få glæde af det i januar 2013.

Paradepladsen ser rigtig flot ud med al det lys. Måske er det lidt overdrevet at der hele natten er tændt for 40 lamper, mon ikke det skulle laves et sådant system, at hver anden var tændt om natten.

Jeg er gået i gang med at få lavet træarbejdet, lidt vindues arbejde  i  Zionskirken  og derefter de store huller i muren ud til Kongensgade. 

Der er kommet en ny direktør i Spiritual center, i stedet for Mancing. Det siges, at den nye direktør er gode venner med Biskop Martin.

Der har været en gruppe tyskere fra Halle, deriblandt Heike Liebbau. Dem fik jeg en god snak med. De vil gerne restaurere Ziegenbalgs hus i Admiralstræde. Der skal være museum.  Jeg var ovre for at se huset, jamen dog. Det ser ikke godt ud. Vinduer er faldet af deres hængsler ( ikke alle) dørene  er åbne så eleverne og geder kan rende rundt i huset. Tagstenene er faldet af, ( aberne) . Bedehuset som vi fik ordnet , har et stort hul i taget.  I rummet er der smidt gamle metal skoleborde ind.  Så det igen ligner en losseplads. Uha.

I TELCs lærerseminar er der kun 4 lærerstuderende.  (mandlige)  pigerne er der 8-eller 9 af. Huset ud til Paradepladsen  er ikke i brug, før var det hostel for de mandlige lærerstuderende Det havde TELC  jo planlagt til at skulle være et gæstehus. Det Hostel som de ville have os til at bygge, dersom vi skulle leje Kommandørgården, er  stadig ikke bygget færdig. De 4 mandlige lærerstuderende bor i Hostel nede bag  Ziegenbalgs hus. At det hele er gået  i stå, er såmænd ikke alene TELC`s skyld. Der er kommet nogle nye forordninger, som gør at skolerne ikke får de penge de skal have af regeringen. Så lærerne har ikke fået fuld løn i 3 måneder. 

21.02.12

Trankebar har de sidste par nætter været fyldt med musik fra Templet Angalaman, nede ved fiskelandsbyen. Der fejres den årlige Gudinde Angalaman. i folkemunde den "sorte dame".  Hver aften bliver gudinden  kørt rund i Trankebars gader. De første par nætter dog kun på Guldsmedsgade, Dronningensgade og Kongensgade. derefter udvider man kørslen  til de andre gader. Det hele ender med at Gudinden kommer ud fra Templet i ført sort langt hår og en trefork i den anden hånd har "hun" en bylt der skal ligne en baby.

Gudindens rolle bliver "spillet" af den samme familie og går i arv fra far til søn. Alle siger at faderen altid var bedre. !! - det hele går ud på at "gudinden" kommer ud af Templet, efter at man har drukket personen godt fuld og han derved er kommet i ekstase, derefter danser de alle med ham hele natten. Igennem forskellige gader i Trankebar. Det hele virker for en vesterlænding lidt pudseløjerlig. Dog går alle disse Indere, der har hende som gud, til den. Alle vil være med. "Gudinden" danser rundt hele natten.

Den ene aften var der kanonslag til ære for Gudinden. Jeg skal love for der kom nogle brav. - Det er næsten som om de var ved at sprænge et hus i luften.  Det foregår selvfølgelig også om aftnen og natten. Når man så lige er faldet i søvn, kommer sirenen fra Moskeen, derefter udråbes bønnerne fra en højtaler. Viste man ikke bedre, skulle man tro præsten råbte ved fodenden af sengen! Ja, så er klokken blevet 5 morgen. Så ligger man lidt og lytter, sker der mere, jo nu tager fiskerne ud på havet. Deres små 2 taks motor, fortæller at de er på vej ud. Jo, man keder sig aldig i Trankebar.
  

18.02.12

Tranquebar festival 2012

             On 17th  febuar 2012
             Turism Department.
Gouerument og Tamilnadu in Collaboration with
Bestseller Fund. Denmark. Celebrates.

"Tranquebar Festival - 2012"
                               and   
Inagurates Revonated Danish Governor`s Bungalow

                at Tranquebar

                 All are Invited



Dette var indbydelsen for den 17.02.12 hvor der på Paradepladsen foregik mange forskellige aktiviteter, så som wolly, kulestød, længdespring, svømning og for de små, "bide af bolle". Det var de forskellige skoler der var indbudt til at være med. 
Der var sat boder op langs Dansborgs ydrevæg. Hvor man kunne købe alt muligt, fra Sy ting til bøger. Der var sat en stor scene op til de "høje Herre" så som Fiskeriminister, Turistminister og Collektoren. Pluds medlemmer fra forskellige kontorer. - Torkil Dantzer holdt en fin tale  om samarbejdet  Indien  og  Danmark .
Derefter var der taler fra alle. Mødet skulle starte kl.16.00 - men de fremmødte V.I.P folk kom først kl. 17.30 efter at de var blevet vist rundt i Guvernørboligen.
Så alle de små søde unger der skulle på scenen, kunne bare sidde og vente og vente. De sidste kom på scenen kl. 21.00  -  Kl. 22.00 var det slut.  
Efter talerne var V.i.P folkene inviteret til middag på Hotellet. Hvor der var den hel stor forvirring, der var ikke siddepladser til alle. Så de personer fra de forskellige kontorer måtte stå op og spise. 

Der var som altid ved festlige lejligheder, sat lys op på bygninger. Rundt om paradepladsen var der rigtig kulørte lamper. Fortet var pyntet med lys kæder, helt op til flagstængerne. Hotellet havde kæder i alle farver. Og den nye Guvernørbolig havde klare pærer, som hang i fine buer ned over bygningen. På hele Kongensgade var der  sat lysstofrør op, helt op til Byporten. Der var rigtig mange mennesker på hele Paradepladsen.
Se billeder.



Søndag 12.02.12

Der har været en god snak ude i byen omkring Foreningens 10 års dag. I blandt tilhørerne var der mange der syntes, at det var en god eftermiddag og aften.  Brd. Sebastian gav en god hjælp.

Nu kan vi andre glæde os over at køerne fik en plakat, og elefanten en køretur. Elefanten havde faktisk  slået sit højre lårben, så den gik meget forsigtig ned af Kongensgade.

I dag er pladsen fyldt med søndags besøgende, som nyder pladsen, scenen er allerede væk. Alt er ved det gamle. Fortet har mange skoleklasser for tiden, da det er eksamenstid. De børn som ikke skal op til eksamen endnu, for en bustur til stranden og Dansborg. Ismanden sælger godt.

Viggo er på rundtur med en gruppe til Brødrehaven og Rehlingshave.
Kingfisher slår sine triller i vores palmetræ, og med sine fantastiske farver er det jo en fugl man kun kan holde af.

Dette er scenen!

Klar himmel, dejligt varmt og stille brise fra det Bengalske hav. Sådan begyndte  vores 10 årsdag. Alle var lidt spændte på hvordan det  ville gå. Vi havde hørt at collectoren ikke kunne komme. Når han ikke kunne komme, så ville der nok være flere frafald. Og ganske rigtig.  Men de vigtigste personer var der. Trankebars borgermester mm. 

Scenen kom i "småstykker" kl.12. En stor stak brædder, som blev sat sammen til en scene. Kl. 14 var de først nået til gulvet. Kl. 16.00  var scenen tæppet ikke sat op endnu. Kl.16 kom den første gæst. Som dog kørte igen, da han så at der ikke var kommet andre. 
Elefanten som var blevet hyret til kl. 14.00 kom først lidt over kl 15.00. Den blev kørt til Paradepladsen på en lastbil. Den skulle dog have en forhøjning for at kunne komme ned af lastbilen. Derefter blev den sendt til byporten, hvor den skulle vente på at de indbudte gæster indfandt sig.
 Kl.16.30 gik den ned ad Kongensgade. Hvor skolepigerne var blevet opstillet langs siderne af gaden. Kl 17 nåede optoget ned til scenen,  som var blevet opbygget overfor Fortet. Da stenhuggerne arbejdede for fuld kraft, med at få Paradepladsen gjort færdig til Intack og Bestsellers indvielse, den 17 feb. Da turistministeren kommer forbi!!!! Stenarbejderne bruger vinkelslibere for at skære stenene til, og det larmer ad pommern til. Scenen blev opbygget lige uden for hotellet.
Nogen gange glemmer man jo at man er i Indien. Og der går tingene ikke altid lige efter bogen. Så faktisk kendte vi ikke det program, som løb af stablen. Da vi havde Brd. Sebastian til at styre forløbet. Vi fik dog sagt det, vi gerne ville hvilket jo var at takke borgerne for, at de ville fejre dagen med os. Poul overrakte Sultan  "medalje" i ramme, Sultan sagde et par ord til tak. Og misforståelsen med hensyn til det der var skrevet i heftet, at han skulle havde fået penge af foreningen, den misforståel blev rettet. Knud fortalte om foreningens hefte, som han havde skrevet, og ville blive udleveret. Ind imellem alle talerne var der danseprogram. Skolebørnene fra tre forskellige skoler havde små danseoptrædener, som de optrådte med. Der var også lavet en tegnekonkurrencer imellem drengeskolen og og pigeskolen. Der skulle udvælges 1 vinder for pigerne og 1 for drengene. De blev kaldt op på scenen for at få deres præmier.
Hele herligheden sluttede kl.19.30
Hvor alle synes det havde været en rigtig god eftermiddag.




Fredag 10.2.12

I januar  var Merinal  ( Mønthandlerens hustru) med rundt for at spørge forskellige personer om de ville være med til at festliggøre vores 10 års jubilæum. Alle de vi spurgte, sagde ja. Så  nu er jeg meget spændt på om der sker frafald,  det ser vi i morgen.

Vores program ser sådan ud: Kl. 16.00 skal der komme en elefant sammen med et orkester og gymnasieelever, som kan det der med "stræk mars"  meget indisk. Skoleeleverne fra  6. 7. Kl. vil stå langs byporten ned af Kongensgade.

Alle vil gå ned til Paradepladsen. For at se de særlige indbudte som vil holde en tale. Eller bare sidde på scenen. 
De indbudte er Collectoren , som er den øverste myndighed.
Dernæst kommer Turist Officer. Nagapattinam.
Thar sildar, Tranquebar Taluk.
Chairman, Thranquebar, Town Panchayat.
St. Joseph, Development trust. Tranquebar.
Principal T.B.M.L. College, Porayar.

Så vil der være ind imellem talerne, små indslag af dans, musik og sang.

Der er arrangeret en tegne konkurances mellem 2 skoler. De bedste vil blive kaldt op på scenen. Og skal have en lille præmie.

Til slut . "Tak fordi I alle Kom"

Der er sat plakater op i byen og sat et stykke om dagen i avisen.  De store foreninger har fået en indbydelse på tryk.

Fiskerådet, muslimske råd, Indisk Trankebar foreningen og skolerne.

Så alle vil se frem til en hyggelig dag.






6.2.2012

Efter 16 dage i  Kolkata, Serampur, Bishunurpur, Sundarbans,  Darjeeling,  Pelling, Gangtok og Kalimpong, er  Viggo jeg jeg nu tilbage i Trankebar.
En fantastisk tur med mange gode oplevelser.  Bortset fra, at det ikke var Trankebar temperatur vi havde i nord, så gjorde det ikke oplevelserne dårligere.  En varmedunk i forenden af sengen kan gøre underværker.

Serampur var jo en "dansk" oplevelse. Vi måtte kravle over en havelåge for at komme ind på den danske kirkegård. Hvor der kun var 3 gravsteder med navn, de andre gravsteder var tavlen med navnene forsvundet. Det vigtigste gravsted var dog Ole Bie. 
Ole Bie født den 7 feb. i Trondhjem. Han antoges i As. Komps. tjeneste 1756
som assistent i Trankebar. Kom til Indien med skibet "Grev Moltke" Han blev ansat som Ass.og underbakhusmester. I 1759  avancerede han til overass. og konsumptieskriver.
I 1762 blev han udnævnt til Pakhusmester i Frederiksnagore (Serampor) 
På udrejsen brændte hans skib ved Nagapatinam, hvor han mistede alle sine ejendele. 
Han kom meget nedslået tilbage til Trankebar. Blev fritaget for at gå til Bengalen. Blev ansat som Interimssekretærni Trankebar.
Den 13 august 1772 blev han igen sendt til Bengalen som Kommissær og Interimsopperhovede for at undersøge forholdene i  Frederiksnagore. Kom den 4 sep. med skibet " Caroline Mathilde" og overtog samme dag som han ankom, kommandoren.
Han rejser dog tilbage til Trankebar igen 28 dec. var i Trankebar den 8 jan. 1773 , hvor han genansattes som sekretær  og sekretærrådet. I Bengalen havde han deponeret 3000 Rdlr. i komps. kasse.
I Trankebar bliver han gift  med Wendela Panck . Fik en søn i 1769 og senere en datter. Hustruen dør i 1783. Han rejser igen til Frederiksnagore.
I anledningen af en strid om Toldforpagtningen, fratrådte han stillingen som chef  den 30 jan 1785 og rejser hjem til Danmark. -  Der blev ikke lagt sag mod ham.-  Så han søgte igen om at komme til Serampor med titel som Guvernør, uafhængig af Guvernøren i Trankebar.
Ved den Kongelige Resol. af 4.april 1787 genindsattes han i embedet. Tingene går lidt op og ned for Bie. Han låner penge som han ikke kan betale tilbage. Englænderne overtager Frederiksnagore i 1801, tilbage giver den i 1802.
Den lutherske kirke  i Serampur byggedes under Bie.s Auspicier. Han dør den 18 maj 1805. Ligger begravet på den danske kirkegård. Som vi fik set, da vi fik en stige for at kravle over døren, ind til stenen. 
I Frederiksnagore fik vi også Cherfhuset at se. Det var under restaurering, men vi kunne godt komme ind i huset af en bagdør. Det har været en flot bygning dengang. Huset ligger på en stor plads, man skal igennem en "byport" som dog ikke er intakt mere.
Vi var inde ved universitet som ligger ved Hugli floden, en biflod til ganges. Vi kom dog ikke ind i huset, da der var sports dag, hvor huset var lukket. Vi var en tur til kirken, som vi også fik set. Noget af loftet er faldet ned. Der er kræfter igang for at få kirken restaureret. 
Alt i alt en god oplevelse omkring forbindelsen mellem Serampur og Trankebar.
Se billeder under  Foto.


Mandag d. 5/4-2004

Der har lige været 4 dage med Pongal festligheder. En form for nytårsfest. Mælk bliver kogt i lerkrukker over åben ild, den skal koge så længe, til mælken koger over. Så bliver der gjort Puja, som er en velsignelse for det nye år. Puja kan man bruge til alt, eks. når en bygning skal invies. Værktøj skal velsignes.

Alle har fri og vil være sammen med familie venner og bekendte. Trankebar var i 4 dage omkranset af mange mennesker, der virkelig nød Paradepladsen.  De gik aftenstur rundt på den nylagte plads, hvor alle lygterne var tændt.

På hotellet havde de også pongal fest, hvor vi blev inviteret. Der blev køerne også velsignet. Om aftnen blev vi inviteret til Poompuhar, hvor vi var VIP inviteret. Der var dans og taler af ministre, og lokale amtsfolk.

Vi blev kaldt op på scenen for at få overrakt  blomsterkranse. Se billeder.

Trankebar i sten.

Mine tanker fra København til Trankebar.

Viggo og jeg tog af sted fra Danmark på en regnfuld dag og med storm i vente. Fik en fin flyvetur til Dubai, hvor alt er endnu mere prangende end i Københavns lufthavn. Alt var bare over, over, over flot og med virkelig pyntede juletræer. Ved siden af træet sad Julemanden og nikkede til de travle turister. Det kunne ses vi var kommet til en rig stat.

Næste morgen var vi i Chennais lufthavn. Det er lige så grimt her, som det var pænt i Dubai… Bare det at skulle på wc. fik en til at tænke på: ” hvorfor gør du egentligt dette mod dig selv”? Intet fungerede, alt var sååå ”. Da vi kom ud af lufthavnen, slog Varmen os i møde, det kunne så opveje, det man nu skulle udsættes for. Star, vores taxi chauffør ventede på os uden for lufthavnen.- Stanken langs vejen ud af Chennai var hæslig, kunne jeg ikke huske det???? Nå, derefter trafikken.  For pokker da. Biler, motorcykler, og cykler i lange baner, ind imellem en ko, der ikke lod sig forstyrre af trafikken, som om den vidste, at der er ingen der kører den ned. Alle vil den samme vej. Vi kører mod Mahabella.

Langs med vejen er der opsat de mest farverige cementpotter, hvad de så end skal bruges til. Der kan købes alt langs landevejen. Gamle plastdunke, som sirligt og dekorativt er hængt op, og se helt pæne ud. Langs med vejen er der plastik og andet affald som hober sig op. Der er ikke et sted hvor man kan sige, ” nå, her er det da pænt.” Det eneste sted der er pænt og pyntet med planter, er ved betalingsbommene.  Her er planterne grønne og blomsterne er i fuldt flor

Kl. 10.00, varmen er begyndt at tage om mig. Sveden løb ned ad ryggen. Jeg havde dog nået at smide lidt af vintertøjet.

Da vi nåede til PondiCherry, var der et landskab, som så ud, som om der var faldet en atombombe. Store træer var knækket midt over som tændstikker, el ledningerne var revet ned, i faldet af træerne, mange småhytter var revet i stykker. Benzinstationerne med deres bliktage, var fuldstændig revet i stykker. Blikket fra taget var blæst af og lå rundt omkring i gaden. Mange fabrikstage var også blæst ned. Træer lå langs med vejen, enkelte var endnu ude på selve kørebanen. Store bananplantager var bare ”lagt” ned. I Pondy var mange af de træer der er plantet langs gaderne væltet. Så hele gaden var lukket af. Overalt sås ødelæggelser. Vi kunne ikke komme ind til Cuttelore by, den var fuldstændig lukket af for trafik.  Først da vi kom i nærheden af Trankebar, var ødelæggelserne ovre. I Trankebar ånder livet fredligt, ingen ødelæggelser.

Igen kan man spørge sig selv: ” Hvorfor gør du det mod dig selv.”  - Vandet man skal købe, der kan ikke bare lukkes op for vandhanen, jo, det kan man godt, men det er ikke drikbart. Strømmen der ikke altid er der.  Alt det tænker vi ikke på, når vi endelig er nået til Trankebar. Her er det stille og roligt. Her kan man gå i fred uden at tiggerne render efter en. Det skulle da lige være skolebørnene som tigger for at få en kuglepen eller en mønt. Men lad være at give efter, lad ikke dit hjerte løbe af med dig. Det bliver bare til en dum vane. Vil man endelig give noget, så gå ind på skolen og spørg om lærerne vil dele kuglepenne ud. …

Og så tilbage til mit spørgsmål:” Hvorfor gør du alt dette mod dig selv. Hvorfor ikke vælge et sted hvor alt fungerer, ligge ved stranden og dase i solen. O.s.v. ” Nej - fordi, Indien er et fantastisk land. Det er gudskelov ikke det grimme, man husker, men det smukke. Palmerne, solen og de smukke mennesker. Dejlige mennesker der alle kommer en i møde.  Hjælpsomme på deres dejlige facon, heller vise en vejen den forkerte vej, end at sige det ved jeg ikke. Vi har endnu ikke mødt en Inder der var ubehagelig eller truende. Derfor igen og igen vælger vi Indien.  Og så selvfølgelig Trankebar.

”Mit Trankebar” Denne lille flække langt fra alt. Trankebar som har sovet Tornerose søvn i næsten 200 år, er nu vågnet op til 2012. - Fra vi kom her første gang i 1989 er der sket en stor forandring.  Måske ikke alt til sit bedste. Dog mest til det bedste.

Der er kommet en fin plads ved Fortet, hvor man kan sidde og nyde havet, Fortet og den nu meget flotte Guvernørbolig.  Stadig mangler der ting at få ordnet.  Drømmen om at få Dansborg til at ligne et rigtigt museum er stadig langt fra mål. Jeg tror dog på, at det kommer en dag.  Foreningens lille fiskeri museum bliver også bedre, stadig mangler vi forskellige ting at få gjort.  … Vi må stadig tænke på, at det er Indien vi er i, og det er de Indiske vilkår vi skal leve under.  Vi skal ikke leve som de gamle Guvernører langt fra folket, men med folket.

 

15.11.2011

Kære medlemmer.

  Hermed vores forenings udgivelse af hæftet ”De danske handelskompagnier i Syd- og Østasien”.

Samtidig i dette meddelelsesblad,er indlagt et blad om Foreningens generalforsamling, som man bare kan hive ud af hæftet.

Knud Helles og Poul Petersen har været på besøg i Trankebar i november måned og hermed Pouls sidste indtryk fra vores gamle danske handelsstation på Coromandelkysten:

  Som altid, når vi tager flyveren mod Sydindien, har vi med os forskellige opgaver at tage fat på, når vi når Trankebar.

Byen summede af liv, da vi nåede frem. Den følgende uge var omkring 150 håndværkere og arbejdere i gang med færdiggørelse af Guvernørhuset, strandpromenaden, den tropiske have, den store granitsten og ikke mindst brostensbelægningen på Paradepladsen og opsætning af ”gamle”

Københavnerlamper i Guldsmedegade og på pladsen foran Fort Dansborg.

Fiskerne var som altid på havet fra morgenstunden og den efterfølgende handel på auktionspladsen med råbende beteltyggende fiskerkoner og slåskamp om de mest fordelagtige køb nøjagtigt, som vi har oplevet det de sidste mange år.

Forstranden var helt væk ved granitkystsikringen, og havet havde lagt på ved fortet. Halvdelen af fiskerbådene liggende i floden og Buckingham kanalen og de resterende på stranden længst mod nord.

Vores lille maritime museum har det godt. Pænt og nydeligt og med flere nye genstande, som vores ”collector” Sankar har købt eller fået af fiskerne. Vores lille kustode fortæller stadig meget engageret til de mange besøgende. Han er virkelig en gave. På bedste indiske vis bliver alle gæster registreret i en stor protokol og der bliver noteret, hvilken nationalitet de har. Det giver os et nøjagtigt tal, der fortæller os, om det går i den ene eller den anden retning. De sidste halvandet år har vi haft godt 22.000 gæster, og det er da helt godt. Faktisk svarer det stort set til antallet af besøgende på Fort Dansborg.

Det er hyggeligt, når et par skolebørn på vej hjem fra skole lige stikker hovedet indenfor for at se, om der skulle være sket noget nyt. - Vores eneste problem er, at vores flotte stråhytter desværre har en begrænset levetid. De er flotte, men holder nok kun til højst 2 sæsoners regntid. Derfor arbejder vi stadig på at få bygget en museumsbygning af sten efter en model af et hus fra danskertiden, der har ligget på vores lejede grund på Dronningensgade, hvor vi holder til. Vi har som tidligere fortalt fået lovning på 250.000 kr. fra ØK-Fonden til byggeriet, men vi skal skaffe yderligere midler og nok regne med et samlet beløb på ikke under 2 millioner kr. til en ny bygning.

Et par dage efter vores ankomst skulle hæftet om handelskompagnierne præsenteres for offentligheden. Det skete på vores lille museum med the og kiks, og forfatteren Knud Helles

præsenterede bogen.  2 dage senere blev den præsenteret i 3 lokale tamilske aviser og den engelsksprogede India Express. Den sidstnævnte benævnte den oven i købet som et forskerværk, så vi var glade.

Esther Fihl, professor på Københavns Universitet, hjalp os med at få interwievet en fiskerfamilie.

Den pågældende familie har gennem generationer fisket med Selling – den syede båd, der blev brugt som fragtbåd fra de store skibe, der lå for anker ud for fortet, når de skulle have deres varer

transporteret i land. Sellingen blev de senere år brugt til vodfiskeri med store 2-3 km. net ud fra kysten.

Vi fik sidste år en ”Selling” fra sydspidsen af Indien til vores museum. Den har dog en lidt anden form end de både, der lå ud på stranden i Trankebar, men teknikken og sammensyningen er den samme.. Inden vi forlod Trankebar fik vi en melding om, at der stadig lå en Selling nær Pondicherry. -Det viste sig dog ikke at holde.

 Efterhånden har vi kørt mange kilometer op og ned ad kysten fra Madras til sydspidsen for at finde en original båd. Enden af det bliver nok, at vi må have rekonstrueret en Selling, model Trankebar, efter de billeder, som vi heldigvis har.

Fredag startede den store folkefest i anledning af Guvernørhusets færdiggørelse. De næste par dage var der et mylder af skolebørn på Paradepladsen. En skøn blanding af leg og sportsstævne for alle Trankebars skoler. De lokale var blevet inviteret med en personlig invitation til hver husstand, endda på tamil - det var flot. Inden festen gik snakken blandt beboerne om nu maden ville være gratis. Det kunne vi heldigvis forsikre dem om, at den ville være.

Fredag aften var der modtagelse af gæster udefra – de særligt inviterede incl. Knud og mig.

 Der var poolaften med dinner og musik ved poolen i måneskin- vi var heldige, at vejret var med os, vi var jo i regntiden.

Det blev en spændende aften og et møde med spændende mennesker, fra den danske Ambassadør fra Delhi, et par fondsbestyrelser, et par i Indien boende danskere og 4 piger fra Århus med en dansk pølsevogn på vej gennem Indien for at skaffe penge til et projekt.

Snakken gik til midnat, og vi fortsatte næste morgen i Bestsellers huse i Guldsmedegade med morgenkaffen, før det igen gik løs på Paradepladsen. Kl. 10 blev vi – de særligt udvalgte- sat tilrette på blå plastikstole foran Guvernørhuset, og så gik det store program ellers i gang.

Ambassadør Svane holdt tale og pointerede det gode samarbejde mellem Danmark og Indien.

Han nævnte ikke det for tiden fastfrosne diplomatiske klima grunden Holck sagen-  Et spejderkorps fra Trankebars lærerseminarium lavede parade i bedste militærstil, og et hold piger fra den katolske skole trådte op… en virkelig imponerende forestilling.

Så blev Guvernørhuset åbnet for offentligheden.  I et af siderummene på den store bygning sad grupper af lokale skolebørn og byggede med lego.  De havde trænet i flere dage hjemme på skolerne.  Det at bygge med lego er åbenbart ikke noget helt naturligt for et barn, hvis man ikke har prøvet det før. Danske børn har nok fået det ind med generne.

Lunch blev serveret for vi udvalgte i Cafe Peter Anker på Toppen af Guvernørhuset og efterfølgende blev der vist film om restaureringen af huset i et filmlokale,

der også skal være en del af cafeen, når det er regnvejr.

Eftermiddagens program var åbning af den tropiske have – igen med ambassadøren som hovedgæst sammen med os og byens befolkning. Skoleeleverne lavede endnu en mageløs optræden, og vi vandrede ind i haven fra Donningensgade til den runde gryde midt i haven, der nu blev scene for eftermiddagens sidste optræden med sang, dans og musik.

Sluttelig blev snoren klippet til strandpromenaden, og vi endte ved den store granitsten, som Bestseller har ladet fremstille forestillende byen set oppefra. En kæmpesten på nok 3 gange 3 meter med brolægning rundt om liggende hvor Post Office Street løber ud i strandpromenaden ud for det lille tempel. Ligeledes en flot markering af byen Trankebar.

Efterfølgende et mægtigt aftenprogram for os inviterede og byens befolkning i det store åbne rum mellem de imponerende søjler. Et rum, der gennem generationer har været balsal for byens spidser. Vi glæder os til den bog, der snart udkommer, hvor en forsker fra Nationalmuseet har dykket ned i arkiverne og fundet historier om Guvernørhusets liv gennem tiderne.

Planen for Guvernørboligen er, at Bestseller har lovet at finansiere driften de første 5 år. Det skal være et åbent hus, som skal være byens kulturcenter. Det lokale bibliotek skal have til huse i bygningen. Bibliotekaren for det lokale bibliotek havde dog ikke de store forhåbninger om, at de ville få lov til at flytte biblioteket ind i Guvernørhuset

Et er planen, noget andet er, om inderne på lang sigt vil lade det være et åbent hus. Bygningen ejes af det tamilske turistministeriet, og inderne har ikke tradition for, at en bygning er så åben, som det er normalt i Danmark.  Vi får se hvad der sker, men vi håber.

Vi har allerede forespurgt, om vi kan få lov til at bruge bygningen til vores forenings 10 års fødselsdag den 11. februar, som vi har planlagt at fejre med Trankebars befolkning. Endnu er der ikke dannet en management trust og en daglig leder af huset.

Vores aften sluttede med en tur på det brostensbelagte fortov rundt på Paradepladsen i københavnerlygternes skær med den flot oplyste gamle danske guvernørbygning strålende.

Eneste kontrast til idyllen var den store larmende dieselgenerator, der forsynede plads og bygning med den uvurderlige strøm. Godt nok er der lagt nye elkabler i Trankebar by, men vi har stadig som overalt i det store land ofte lange daglige strømafbrydelser. – Som de skriver i turistbrochurerne ”Incredible India”.  Vi kan kun give dem ret.

******************************************************************************

  For at fejre, at det i 2012 er 10 år siden, vi stiftede Foreningen Trankebar, inviteres hermed alle vores medlemmer til at fejre dagen sammen med os i Trankebar .  (rejsen må I dog selv betale  d . 11. februar 2012.

Vi har endnu ikke et færdigt program. Det kommer på hjemmesiden, så snart det er klart. Jan Skaarup, vores Flora formand, har dog allerede bestilt en tempelelefant til lejligheden.

Flora er optaget. Man kan bestille en overnatning hos Sankar.

Udover byens hoteller og vores foreningshus Flora Cottage, der fortrinsvis er for husets partshavere,  er der mulighed for at leje værelser hos vores gode ven Sankar i Dronningensgade og det meste af et hus hos vores nabo Star i Posthusgade.

For de af vore medlemmer, der er i Trankebar i januar,  vil der være mulighed for at deltage i den indiske officielle indvielse af Guvernørhuset, der efter planen bliver afholdt i forlængelse af Pongal Festivalen den 17. januar 2012. Efter planen med deltagelse af turistministeren for Tamil Nadu.

Vi havde håbet på et dansk statsbesøg, men iflg. vores ambassadør har det lange udsigter grundet Holcksagen. Sagen volder dog ingen problemer for det øvrige samarbejde mellem Danmark og Indien og tilsyneladende giver det heller ikke danske firmaer problemer i samarbejde med inderne.

Dagen efter forlod Knud og jeg Trankebar efter at have igangsat den årlige kalkning af vores forenings hus Flora Cottage  i Dronningensgade.

  Poul Petersen

 Vores bestyrelsesmedlem Henrik Jahnsen arbejder på at få Den Kongelige Mønt i København

  Til at fremstille en Medalje til vores jubilæum.

 '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Poul og Knud er kommet hjem. Med sig havde de en del billeder.
Her kan I se billeder fra festlighederne. Indvielse af de forskellige ting, som jeg før har omtalt.
Det er Bedstseller Fonden der har lagt mange penge i de forskellige ting. Jeg lægger billeder ind  på Guvernørboligen og 2011.




Mandag 07.11.11

Knud Helles og Poul Petersen skriver hjem.......
Så fik vi afholdt en lille ceremoni omkring udgivelsen af vores lille bog om de danske Asienkompagnier. Der var journalister fra 4 lokale aviser til stede, så der kommer nok noget i avisen om et par dage.

Mødet blev holdt i Trankebar Maritime museum.

Se billederne på TMM

Lørdag 05.11.11

Guldsmedsgaden. med den nye belægning og de fine gadelamper.

Lørdag 05.11.11

Det nye skilt.  Vejviser til Trankebar Maritime Museum.

Lørdag 05.11.11


Poul Petersen Har sendt brev hjem.

Netop hjemkommet fra en tur langs stranden. Fort Dansborg stråler i solen som altid.

Tænk at det har ligget her siden 1622.

Trankebar ligner sig selv. Fiskerne på havet, auktionen med råbende kvinder med få spredte tænder i munden og med en betel tyggende rød masse i mundvigene, som en skarp kontrast til den solbrændte sariklædte brune kvindeskikkelse.

Skolebørnene der flokkes hen ad Dronningensgade før og efter skoletid hoppende over vandpytterne fra flere dages regnvejr..

Vi har været heldige indtil nu. Næsten ingen regn de sidste 2 dage. 28 grader og en let brise fra havet.

De arbejder på livet løs i guvernør boligen og på Paradepladsen. Det samme sker på strandpromenaden. Helt unormalt arbejdes der fra 7 morgen til 10 aften.

På mandag har vi aftalt at afholde en lille festlighed med præsentation af foreningens nye bog om kompagniernes historie. Pressen er blevet inviteret og vi håber at de dukker op på Trankebar Maritime Museum, vores lille perle i Dronningensgade som nu har fået et par flotte skilte med henvisning til vores destination i de simple stråhytter, der fint nok danner en kontrast til den snart nyrenoverede guvernør bolig henne om hjørnet.

Museet har det fint. Det ser nydeligt ud og er meget tiltalende for de mange besøgende. De sidste halvandet år har vi haft over 21.000 gæster og det er da helt pænt for et nystartet museum.

Jeg sidder her i vores lille hvide hus med 8 lokale malere rundt omkring mig der giver bygningen den tiltrængte hvide farve inden regnen vender tilbage, vi er jo i regntiden og det kan ofte være voldsomt efterfulgt af storm og høje bølger.

Vi har fået isoleret taget mod varmen. Det gør at jeg faktisk kan sidde her i rummet med åbne vinduer uden fanen kørende konstant og larmende.

Vores ven Torkil fra Bestsellerfonden skulle være ankommet i dag for at planlægge den store folkefest på næste fredag/lørdag. Hele byens befolkning er blevet inviteret

Endda til spisning både til frokost og aftensmad – rigtigt flot!

I aftes havde vi besøg af lederen på den lille East Coast School lidt uden for byen som en del af jer kender. Jeg skulle hilse.

I går forsøgte vi at komme ind på det lille bibliotek ned ved floden, men der var lukket. Måske fordi de påtænker at flytte alle bøgerne til den nye guvernør bolig – en smuk tanke. På vejen var vi ved at blive rendt ned af en flok vandbøfler der var på vej ud i floden.

Vi venter på den tamilske oversættelse af det nye hæfte om kolonierne.Vores foreningsmedlem Prof. Lazar havde lovet at lave arbejdet, men han er taget til et møde i Madurai og kommer først tilbage sidst i næste uge, så den må venter. Det vigtigste er at vi får præsenteret hæftet. Vi har valgt at lade den sælge fra vores museum for 20 rupies. Det blå hæfte om foreningens arbejde sælger vi for 10.

Vi leder med lys og lygte efter en bådebygger, der kan rekonstruere den gamle Selling, vi håber at det lykkes. Vi leder også efter efterkommere af sellingkasten

En fiskerkaste, der iflg. historien skulle være den kaste, der stod for sejladsen med disse både. Vi har sat Sankar på opgaven og afventer snart at der sker nyt.

Den ”Selling” vi købte i Trivandrum sidste år har det godt på museet efter en gang olie ser den hammer flot ud. Her kan man virkelige se teknikken i en båd sammensyet med kokusgarn, så den er bevægelig og kan  holde til den hårde tur gennem brændingen både sydpå og her på Coromandelkysten.

Båden har gemme historien både været brugt til at fragte varer fra de store skibe på der lå for anker ud for Fort Dansborg og været den båd man anvendte til fiskeri med store ofte 2-3 km. Lange net som man trak ud fra kysten med Sellingen.

 


 

 

 

 

 

 

 

Mandag 24.okt.

Bestseller Fond Danmark har udsendt en invitation til indvielse af deres Tropiske Park og Strand Promenaden i Trankebar.

Skulle der være medlemmer eller andre interesserede der skal en tur til Trankebar, kan vi oplyse at det sker:

Den 12.november 2011 hvor der
vil være forskellige festligheder i byen, alle er velkommen.

Planen for offentligheden.

 NOVEMBER EVENT TIDSPLAN FOR offentlige aktiviteter

 

 

 

 

 

 

DAG

TID

VENUE

Offentlige aktiviteter

 

Fre.

11.11

 

 

10:00 til 05:00

TCRC

håndværk udstilling

 

15:00 til 07:00

Paradeplads

SPORT:   indledende runder:

 

FORT 

 Projektaktiviteter stall, håndværk boder, gratis adgang for besøgende, mad indkøb   skurven - forfriskninger

 

 

 

 

 

 

Lør.

12.11

 

 

 

10:00 til 12:30

OCEAN

Boat kaproning

 

Svømning konkurrence

 

Paradeplads

Mass drill af lokale børn

 

NCC spejder parade

 

13:00 til 02:00

Paradeplads

FROKOST

 

15:00 til 06:00

Paradeplads

SPORT: sidste runder:

 

17:30 til 06:00

 

Præmie fordeling

 

18:00 til 08:30

DK - indendørs

Kulturel begivenhed

 

20:30 og fremefter

Paradeplads

DINNER

 

 

 

 

 



05.09.11

Guvernørboligen er så  langt fremme nu, at man kan skride til en indvielse. Dette oplyser Torkild Dantzer.
Han oplyser også at der vil være 6 andre ting der bliver indviet den dag. 
Indvielsen skal ske den 12. nov. hvor Foreningen Trankebar også vil være  tilstede. 

Den Tropiske have.
Paradepladsen. (Hvor man har lagt brosten)
Guldsmedsgaden. (Hvor der også er kommet brosten.)



Det hele vil slutte af med en stor fest.

      Se flere billeder under Guvernørboligen.

Billederne er sendt fra Trankebar den 1 august ved  Sankar, Foreningens kontaktmand i Trankebar. 

Nu bliver det spændende at se hvad bygningen skal bruges til. Der er flere forslag i luften.
Herom senere.

Den åbne indergård

Der er kommet nye billeder fra Trankebar.

Guvernørboligen 1. august 2011

Guldsmedsgade set fra Dronningensgade mod havet.

Set mod Dronningensgade.Det er hjørnet af parken til venstre.

Paradepladsen, der mangles stadig brosten her. I hullerne skal der sættets et træ og en Gadelampe.

Baghaven Der er lavet små udgravninger.

Guvernørboligen set oppefra.

        Nye billeder fra Trankebar.


Sankar i Trankebar, har været en tur rundt. Det ser ud som om Guvernørboligen er ved at være færdig restaureret.
Paradepladsen mangler lidt endnu.


I Trankebar er der til daglig 35 grader, en enkel regnbyge,  brisen komme inde fra land, ikke fra havet. Det var grunden til, at Guvernørerne havde deres haver ude i landområderne, under skyggefulde træer.


torsdag 30.06.2011

Kære Medlemmer.
Der er kommet et interessant link på nettet. Det er de kort jeg omtalte på vores generalforsamling 2011. Kay Larsens:  Dansk Ostindiske Personalia og Data --  Det er et rigtig spændende arbejde der er lagt på nettet. Som giver mere indblik i, hvem der på en eller anden måde blev berørt med Trankebar. God sommerlæsning.!

www.pkv.dk/dop

Trankebar Højskole.

TRANQUEBAR  HØJSKOLE

Ny skole under eksotiske himmelstrøg - om dansk koloni-historie og indisk kultur

 Det er et meget spændende kapitel i dansk historie: Den lille fiskerby Tranquebar, som vi købte retten til hos kongen af Thanjavur, og derpå gjorde til den første danske koloni. Tranquebar blev hovedsædet for dansk handel med Indien, byen oplevede store opture og rutsjende nedture. I 1845 – efter 225 år – var det slut. Vi solgte kolonien til briterne.

Der findes megen viden om Tranquebar. Breve, dagbøger, missionærers beretninger, kassebøger og meget andet skriftligt materiale. Der er også forskning om byen. Om dagligdagen på Fort Dansborg, om skibene og deres laster, om kulturmødet mellem danskere og indere, om nutidens fiskersamfund og meget mere. I de seneste år har Nationalmuseets Tranquebar-initiativ bragt et væld af ny viden frem om den gamle koloni.

Og endelig er der stor interesse for Tranquebar. Byen er en dansk ”darling”, en by vi ikke vil glemme. Der hældes i disse år store summer i restaurerings-projekter i byen, og danske turister kommer nysgerrige til østkysten af Tamil Nadu for at udforske sporene efter danskertiden.

Tranquebar Højskole er et nyt tilbud om at fordybe sig i byens spændende historie.

Højskolen falder i to dele.

Først to dages intensive oplæg om Tranquebar. Dette kursus finder sted på Vartov i København. Vartov ligger i hjertet af København, overfor rådhuset. Grundtvig var præst ved Vartov kirke i mange år og boede her. I dag rummer de historiske bygninger Grundtvigsk Forum, akademi, bibliotek og forlag. Det er også kursuscenter. Og da vore tanker med Tranquebar Højskole bygger på Grundtvigs tanker om oplysning, er det nærliggende at holde kurset på Vartov.

Dernæst kommer en uges pause, inden rejsen går til Tranquebar. I 8 dage bor vi på byens hotel og programmet bliver en blanding af oplæg (nogle på engelsk), udflugter og tid på egen hånd.

 

Bag ideen står Foreningen Tranquebar og journalist Vagn Olsen. Fra Foreningen deltager formand Karin Knudsen, næstformand Poul Pedersen og Knud Helles både i København og Indien.Poul og Karin kender Tranquebar som egen bukselomme efter utallige ophold dér. Vagn Olsen har lavet flere TV-programmer om Tranquebar og været rejseleder på grupperejser til byen.

Vi har længe talt om at lave oplysning om den lille by og dens fortid, og da først navnet Tranquebar Højskole var kastet på bordet, var der ingen vej tilbage: Forsøget skal gøres.

Er der interesse for projektet, fortsætter det i de kommende år.

Tranquebar Højskole er født.

Højskoledagene bliver:         23.09. - 24.09. i København (del 1)

                                                29.09. - 09.10. i Tranquebar (del 2)                                                      

 

 

PROGRAM  DEL 1

 

Fredag 23. september

09:00-10:00   Ankomst og morgenkaffe på Vartov

10:00-12:00  Esther Fihl, professor, dr.phil. Københavns Universitet

                      

”Tranquebar

Esther er forskningsfaglig leder af Nationalmuseets    Tranquebar-initiativ og  giver en oversig over den forskning, der har fundet sted de seneste år. Hun er kommet i Tranquebar siden 1980erne og fortæller om de brydninger, byen  har oplevet efter tsunamien 2004.

12:00-13:00  Frokost på Vartov

13:00-14:15  Louise Sebro, projektforsker, Nationalmuseet

”Guvernørens residens – hverdag og fest”

  Louise har studeret skriftlige kilder, dagbøger og   breve, der fortæller om arbejdsliv, privatliv, fester,

 officielle besøg og farvestrålende ceremonier i

 guvernør-boligen. 

14:15-14:45  Kaffe

14:45-16:15  Erik Gøbel, seniorforsker, Rigsarkivet

  ”De danske kolonier i Indien. Handel og søfart mellem  Danmark og Tranquebar”

Erik har i mange beskæftiget sig med tropekolonierne

og trekants-handelen  mellem Tranquebar, Guldkysten

og Vestindien.

16:15-16:45   Pause

16:45-18:15   Nils Engberg, museumsinspektør, Nationalmuseet.

  ”Hvad voldgraven gemte”.

   Nils var dansk deltager i udgravningerne ved Fort  Dansborg i 2008 og   fortæller om, hvad man fandt

  ud af om voldgrav, og hvad fundene fortæller

  om tilværelsen på fortet.

19:00             Middag

Overnatning på hotel Danmark, der ligger skråt overfor  Vartov.

  

Lørdag 24. september

08:00-09:00  Morgenmad på Vartov

09:00-10:30  Asta Bredsdorff, cand. mag og forfatter

                         ”Willem Leyels liv og farefulde rejse til Indien” 

  Asta blev født i Indien, hendes mor var amerikansk, hendes far var missionær.

 Hun kom til Danmark som 9-årig. Har skrevet om engelsk maritim historie og om Willem Leyel,

 der bestyrede handelen i Indien fra 1643

10:30-13:00  Besøg på Nationalmuseet og fremvisning af museets Tranquebar-effekter

13:00-14:00  Frokost på Vartov


14:00-15:30  Helle Jørgensen, cand. scient. i antropologi

”Tranquebar – hvis historie?”

  Helle boede i Tranquebar 7 måneder forud for sin PhD om kolonitiden og dens betydning i dag –

 for inderne og for danskerne

15:30-16:00  Kaffe

16:00-17:30  Foredrag ikke fastlagt ved redaktionens slutning

17:30-18:00  Afsluttende bemærkninger og oplæg til Indiens-rejsen


PROGRAM  DEL 2

 

Torsdag 29.9

12:00  Afgang København - Chennai                   

 

Fredag 30.9

03:45  Ankomst Chennai, bagage-udlevering og direkte i bus til Tranquebar.

Undervejs stop for morgenmad og strække ben. Ved ankomst indkvartering. Hviletid.

Hen under aften tager Karin Knudsen, Poul Pedersen  og Knud Helles os med på en rundvisning.

 

Lørdag 1.10

           Højskole i Tranquebar

  Søndag 2.10

           Højskole i Tranquebar

Mandag 3.10

           Højskole i Tranquebar

  Tirsdag 4.10

           Højskole i Tranquebar

 

Onsdag 5.10

 Dagsudflugt til Thanjavur.  Det var i Thanjavur, admiral Ove Gjedde fik aftalen om  Tranquebar i stand i 1620, efter lange forhandlinger med maharajaen. Vi besøger paladset, hvor maharajaens efterkommere stadigt bor. Hvis vi er heldige, kan vi få adgang til   biblioteket og se samlingen af danske   bøger. Vi besøger Schwarz-kirken, opkaldt efter den  danske missionær Christian Schwarz, der var maharaja Serfojis fortrolige i mange år.

Der er også tid til at se et af Sydindiens flotteste templer, Brihadisvara.

  Torsdag 6.10

           Dagsudflugt til landsbyerne omkring Tranquebar.   

 

Fredag 7.10

Fridag. Brug dagen til at slappe af eller til at opleve byen på egen hånd

 

Lørdag 8.10

           Kørsel til Chennai. Stop i Pondicherry for frokost og sightseeing.

           I Chennai afskedsmiddag på restaurant og til lufthavn

 

Søndag 9.10

           Ankomst København

 

Pris:            16.900 kr.

Prisen inkluderer Tranquebar Højskole del 1og 2:

Samtlige foredrag, fredag helpension, lørdag halvpension,

1 nat på hotel Danmark, fly København-Indien, bus og

udflugter i Indien, hotel i Tranquebar og halvpension

 

Ikke inkluderet: Transport til og fra København

                          Drikkevarer

                         Frokost i 7 dage i Indien

Drikkepenge i Indien

Visum til Indien

 

 

Pris for del 1 separat:             3.200 kr.

Del 1 i Danmark kan købes separat, hvis man ikke har

Mulighed for at rejse med til Indien. Prisen dækker

samtlige foredrag, fredag helpension, lørdag halvpension,

og1 nat på hotel Danmark.

 

Ikke inkluderet:   Transport til og  fra København

                        Drikkevarer

 

 

 

Tilmelding:

Vil du med? Send mail til Vagn Olsen, syren@paradis.dk

Turen gennemføres ved 12 tilmeldte.

Frist for tilmelding:   Fredag 1. juli 2011

Rejsens pris forfalder  umiddelbart efter tilmelding

Teknisk arrangør er rejsebureauet Viktors Farmor, der er medlem af rejsegarantifonden

Prisen i Danmark er baseret på enkeltværelse 1 nat

Prisen i Indien er baseret på delt dobbeltværelse. Enkeltværelse er muligt mod et tillæg.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Vi arbejder på at få den lavest mulige pris og det bedst mulige arrangement.

Enhver fordel opnået i pris vil komme dig til gode i den endelige

opkrævning.

 

Har du spørgsmål til Tranquebar Højskole?

Ring eller skriv til:     Poul Pedersen, tlf 40922637,                    poul@vestfynsefterskole.dk

 

  Vagn Olsen, tlf 20453612, syren@paradis.dk

      

 

 

Onsdag 25.05. 11

Det er ikke kun herhjemme, man ikke kan have sine ting i fred.

Jeg har lige fået en mail fra Sankar, hvori der står. ” Der er nogen der har taget vores skilt”

Skiltet førte vej til vores museum i Dronningensgade. Skiltet var sat fast i ”gaden” med cement.

På Paradepladsen sliber de stadig sten, de er dog kommet helt ned til Guvernørboligen. -  Der arbejdes stadig på Guvernørboligen. Der er ikke så langt igen, til den er færdig.

02.05.2011

Hjælp os med at skaffe penge!

 

Kære medlemmer.

Trankebar Maritime Museum, vores dansk/indiske mødested i Trankebar, har nu eksisteret i over et år.

Vi har fået bygget et par fine bambushytter og har den glæde at have haft godt 16.000 besøgende det første år.

Vi føler, at vi er kommet rigtig godt i gang.

 

Vi har et stort ønske og det er at få bygget en rigtig museumsbygning.

Bambushytterne er flotte, men holder ikke i længden til det hårde klima på Coromandelkysten.

Vort håb for fremtiden er en bygning, der udover museet også kan bruges til undervisning om vores fælles dansk/indiske historie, et kulturcenter, et hus, som også Trankebars indbyggere føler er deres hus.

 

Vi håber, at nogle af vore mange medlemmer kan hjælpe os med at finde penge til projektet.

Fonde, firmaer, banker og privatpersoner. Alt kan bruges.

Måske har I nogle kontakter, som kan bruges?

 

Vi har fået lavet nogle fine tegninger af et forslag til en ny museumsbygning.

Tegningerne er udfærdiget efter et hus, der var beliggende på grunden i dansker tiden, og siden revet ned.

Print tegningerne ud, gerne i farver, hvis I har mulighed for det. Hvis I ikke kan udprinte tegninger, kan jeg gøre det og sende dem til jer. Vis tegningerne til de kontakter, I har. Giv os evt. navnet på en kontaktperson, så vi kan kontakte vedkommende. Så skal vi nok tage et møde om sagen.

 

Indtil videre har vi modtaget godt 90. 000 kr. i fondsmidler, blandt andet 50.000 kr. fra kongehuset. De penge bruger vi til indretning af museet og den første drift.

 

Til en ny museumsbygning har vi fra ØK s almennyttige Fond fået lovning på

250.000 kr. såfremt vi samlet kan skaffe de 2 millioner, som den nye bygning koster

incl. grunden.

Vi håber, at vi ved fælles hjælp kan skaffe midler til veje, så vi kan sætte byggeriet i gang inden det forhåbentlig kommende statsbesøg af vores Dronning i Trankebar

til september2011.

Forslag kan sendes til poul@vestfynsefterskole.dk   evt. ringe tlf. 40922637


Gå ind på Foto TMM. Der ligger der flere billeder, som kan kopieres. Højre klik og klik gem som.

24.04.2011

Nu nærmer tiden sig til Foreningens generalforsamling.
Se under: Generalforsamling.

fredag d. 1. april.

Dette skilt er sat op på hjørnet ved busholdepladsen. Det er vist ikke rigtig slået igennem endnu. Det med ikke at bruge plast. Mange steder hvor jeg handler i Trankebar, giver de en plastpose. Når jeg siger nej tak ikke en plastpose. Så griner de lidt af min medbragte pose. - Det vil nok tage lidt tid inden det slår igennem. Meningen er da helt rigtig.

Der kommer ikke mere hernede fra for denne gang. I morgen er vi på vej til Danmark.

Onsdag. 30.03.11

På Guldsmedsgaden er de kommet rigtigt langt med brolægningen. Bliver de ved i det tempo de har nu, så bliver de færdig med gaden om en uge. Så mangler de bare det ude ved kanterne. Vi kunne ønske det var det samme for Paradepladsen.

Jeg har tænkt meget på gadebelysningen. På paradepladsen er der plads til over 30 lamper. Sikke et lyshav!!!  Mon ikke det bliver en ekstra lysregningen til kommunen.

Dertil kommer Kongensgade, Dronningensgade og  Guldsmedsgade. I øjeblikket er der en lampe der lyser på Posthusgade. Ingen på Kongensgade. 2 på Dronningensgade.  Det bliver dejligt med lidt mere gadebelysning.

Torsdag den 24.03.11

Endelig fremskridt i Trankebar. Nu kan vi hente penge over for Sultans butik. ATM åbner i morgen. - Så er det slut med at køre til Poreia for at hente penge. Nu mangler vi bare en god og billig folkerestaurant. Et sted hvor man kan sidde i et nogenlunde pænt rum, for at indtage en " hurtig" gang Indisk mad. 
Gaden er også blevet asfalteret, så nu kan der også køres hurtigt !!! Der er dog lavet 2 bump.!! Nu mangler Kongensgade og Dronningensgade, de er stadig slemme at køre på.Eller for dens sag skyld at gå på.

Van Teilingen er ved at få muret søjler op. De rev jo de gamle ned. - Det gør de på den måde, at de murer op med firkantede sten, og liber dem runde. I Guvernørboligen var der invielse, eller Hindu puja hvor der bliver sat et græskar op med hår og sneglehus. Det plejer at være den døde murer, men den er der ikke.

På paradepladsen høres stadig den skringrende lyd, fra rundsaven. - Er han ikke døv, så bliver han det da.- Det kan høres helt op til vores hus.

Stadig lidt turister fra udlandet. I går kom en nordmand forbi, i dag en fra Frankrig. Det var fra et magasin om rejser. 

Jeg har haft en snak med Præsten  i Karaikal og Trankebar. Om kirkegården. Jeg har hele tiden haft en kodelås på ind til kirkegården. Kunne vi godt få lov til at lade den hænge, så turisterne kan komme ind på kirkegården hele året. De skal bare have koden at vide.
Og så huske at lukke igen.  Spørgsmålet var så om det kunne lade sig gøre, om vi kunne afprøve det for resten af året. derefter igen tage en snak, om det var OK.
Det gik de begge med til. Så nu prøver vi at lade det "køre" på den måde. Sankar kender koden. Og han vil
se efter om præsten skifter låsen ud.

Sankar og jeg har været på kommunekontoret for at få tilladelse til at sætte et skilt op på Kongensgade. Det fik vi faktisk lige med det samme. Så det var jo dejligt. Skiltet kommer op i morgen. Så ser vi om der kommer flere gæster i TMM. Det er jo nu skoleklasserne kommer, nu hvor eksamen er ved at være slut.  

fredag 18.03.11.

Guldsmedsgade.
Der er ikke sket mere med brolægningen i gaden, der arbejdes på liv løs, med genopbygningen af husene. Jeg skal ikke gøre mig klog på arbejdsmetoden. Men alligevel. De har siden vi kom i jan. arbejdet på et hus i Guldsmedsgade. -Taget.- Der skal lægges små firkanter af plader, som er blevet skåret ud af en stor plade. Derefter bliver de malet hvide og lagt op på taget.- Taget er endnu ikke færdiglagt. Det forekommer mig meget langsomt.!!  - "Pandekagehuset" bliver flittigt brugt.

 Guvernørboligen ser rigtig flot ud. De har taget stilladset ned fra bygningen ud til Paradepladsen. - På Paradepladsen høres hver dag en slibelyd. - Det er granitstene der skal passes til. Den stakkels man han må da fuldstændig blive ør i sit hovede, af den lyd. Han starter tidlig og bliver ved til kl. 18.00 . Nogen gange er de 2 om det arbejde. Havet har været brusende, det går et godt stykke op på strandbredden. Flodlejet er næsten sandet til. Fiskerne har en lille sejlrende, de kan komme ind ad.

Ellers er Trankebar meget stille. Der har været mange turister, i øjeblikket er der flest franskmænd. Hotellerne er absolut ikke fyldte. der kommer en turist i nød og næ. - Det store Tempel i Posthusgade, der sker der lidt engang imellem. Der bliver sat en figur på de små bedesteders huse. Ellers intet.

Kirkegården er vi færdige med. Tmm har fået nye skilte, men så viste det sig at de var forkerte. Så om igen. Jeg har sat navn på de forskellige ting på TMM. Der er ingen i gang med den anden båd, det kommer siger Sankar.
Flora er tom. Ingen gæster. Sankar har fået sine 3 værelser færdige. De ser pæne ud.

03.03.11

Huset van Teylingen, er under kraftig reparation. Lige efter vi flyttede museet ud af huset, gik arbejderne i gang med at "rive" ned. Først taget, derefter verandaen, som er bygget på  søjlerne. Der er betonbjælker som holder gulvet oppe. De skal udskiftes med træbjælker. To arbejdere var i gang med at banke loftet ned. Det kunne de 2 yderste søjler ikke holde til. Pludselig lå arbejder og søjler på jorden. Arbejderne kom gudskelov ikke til skade. men søjlerne blev knust.
 
Da vi skulle have Tsunami-båden ind på museet, var jeg bange for at de ville vælte lige netop den ene søjle, som er styrtet om. Da de ikke kunne få båden ind, uden at den var på højkant. Ville båden vælte over på søjlen kunne det samme havde været sket. At søjlen kun var holdt oprejst af loftet, og båden ville havde væltet søjlen. Godt det ikke skete dengang.

26.02 11

Der tørres stadig kokasser i Trankebar. Ikke mere inde på kirkegården, da den er aflåst, men på cementvejen uden for.

24.02.11

2 dage med regnbyger. De største kom i eftermiddags. 
 
På Nygades kirkegård er der et hold arbejdere gået i gang med at få et indvokset træ ud af gravstedet. Der er 2 grave, der  er ved at blive ødelagt af indgroet træ. -  Træet kom ud i dag.
Den ene grav er en af de store nr. 7 i bogen om gravsteder af K.Kryger og L.Gasparski. Det er et anonymt gravsted. Træet har lavet en dyb revne i den buede del, så der skulle meget kyndige hænder til, for at få træet ud. .. Træet har ellers fået gift flere gange i løbet af de sidste par år, men intet har hjulpet. For at monumentet ikke skulle gå til, var det nødvendig at pille mursten ud, og i morgen skal murerne mure det op igen. Vi har fået noget af den mørtel, de bruger på Guvernørboligen.... Det andet gravsted er nr. 29 Det bøvlede vi også med i 2006. Nu måtte der ske noget drastisk, ellers ville den grav også styrte sammen...
I 2006, blev der gravet ned til fundamentet, da kom der en flisebelagt gang med 4 søjler frem, en i hvert hjørne. De ligger nu igen under jorden.

 Det er utroligt, hvilke kræfter et sådant træ har. Ved brønden har et træ flyttet cementen rundt om brønden, et godt stykke ud fra selve brønden .  

 

22.02.2011

Den 21.02.2010 Startede vi Trankebar  Maritime Museum. Da jeg havde fået gæster blev der ikke gjort noget ud af dagen. Men i dag, blev det fejret med te og karameller. Der blev hængt blomster op foran huset, tegnet kolam og skrevet på jorden foran huset "Welcome".
De gæster som har været på museet siger;" det er da et par dejlige huse i har fået lavet, det passer til udstillingen". Jeg mener også vi kan være glade for hytterne.
Sankar har fået lavet et midlertidig W.C. bagest i haven, hvor der i forvejen er en septiktank. Jeg har fået lavet en mand og dame af en plade, sådan at jeg kan klæde en fisker på, med lungi og tørklæde på hovedet. Damen med sari og fiskekurv under armen, de bliver så sat foran hytten. Vores vagtmand er rigtig glad for museet. Han fortæller glædeligt om alle tingene. Jeg skal så bare se at få skrevet sedler om de forskellige ting der er udstillet.

Dagen i dag begyndte med gråvejr. Fra Kl. 11 har det bare småregnet og temperaturen er faldet fra 31 grader til 24, det føles helt koldt.

Fredag 18.02.11

Så er TMM flyttet. Sidste læs kom her i dag. - Jeg startede kl. 9.00 formiddag og sluttede kl.18.00. En lang dag med mange begiveheder. Alle ville gerne hjælpe til. Først blev hytten sat op. Den blev flyttet i et stykke, sådan da, to bar inde i hytten, to udefra. Derefter hen på stedet hvor hytten skulle være. Derefter kom nettene op at hænge. Det var virkelig sjovt, når jeg mente det skulle hænge på en måde, kom vagtmanden og ville have det på en anden måde. Jeg hængte billeder op, ja, så skulle de nu hænge et andet sted. --  Til sidst blev det nu som jeg ville have det.  Jeg håber så bare han vil lade tingene være som jeg har sat dem. Han mener alt skal ligge i en bunke, og jeg mener de skal fordeles pænt!!!  - jeg mangler kun nogle småting, det skal nok gøres i morgen. . .. 
Midt på dagen fik vi besøg af en familie fra Goa, han havde arbejdet i marinen, det var jo lidt interessant for ham at se hvad vi havde, selvom udstillingen ikke var færdig.  Derefter kom der er skoleklasse fra Karaikal. Jeg havde lige talt med Mathan i telefonen, derefter lagt den på bordet uden at tænke over hvor dum det nu lige var. Først senere opdagede jeg, at telefonen var væk.- Så nu skal jeg ud for at købe en ny.
Se  billederne på TMM.

torsdag 17.02.11.

Vores naboes have og vores har fungeret som campingplads for Vestfyns efterskole. Eleverne skulle havde været til Egypten, det måtte de droppe, på grund af uroen i landet. I stedet kom de til Trankebar. Ved deres hjælp fik vi flyttet museet og kalket kirkegården.  De fik 5 gode dage i Trankebar. - Læs på deres hjemmeside.-
Guvernør boligen er ved at se mere og mere færdig ud. Det bliver et rigtigt smukt hus.
 Den franske  optagelse af en T.V. serie er slut. Serien kommer til at hedde "Rani"  Skulle der være enkelte medlemmer der falder over den serie i Frankrig. Vil vi gerne høre derom. -
Der arbejdes på højtryk på Paradepladsen. Vi glæder os til at se den færdig. Der er dog et stykke vej endnu.
Fortet har fået 2 kanoner, de står foran fortet ud til havet. ( se under billeder) De er dog af glasfiber, efterladt af filmholdet. Men de ser meget ægte ud.!!
Kirkegården er blevet færdig, det ser også rigtig flot ud derovre. Museet er færdig bygget, nu skal jeg til at sætte udstillingen op. Det volder mig lidt problemer, da huset er palmetræsblade hytte. Der er ikke rigtig til at sætte billeder op på et palmeblad!!!!
Jeg har i flere omgange været rundt med turister. Fortalt  på Fortet og i kirkerne.
Trankebars lille "pandekagehus"  i Guldsmedsgade er et godt sted at slutte.

Fredag 11.02.11

Tirsdag den 08.02.2011 udgav Foreningen Trankebar et hefte om Foreningens historie og om hvilke ting vi har lavet i Trankebar. Der var indbudt gæster og journalister til at være med til at gøre dagen festlig. Blandt gæsterne var fra Indien Mr. Sultan og Fiskeråds formanden, Sankar, Museets vagtmand. Af journalister var der 4, fra forskellige dagblade. Fra Danmark var Jan Skårup og Gitte, Frank Skovgård og Solveig, Gustav Anneberg, Knud Helles, Viggo Knudsen og Karin, Poul Petersen alle medlemmer af foreningen. Der blev serveret te med kiks, som man gør i Indien. Samt 3 hurra for foreningen. Mødet blev holdt i TMM i Kongensgade. Mødet sluttede med, at vi gik ned i det nye TMM (som næsten er færdigbygget) i Dronningensgade.  

Mandag d.31.01.2011

Trankebar ligner stadig en kulisse by, blot er kulisserne flytte til Dronningsgade. Der er bygget mange små boder på  gaden, der er sat palmer, som på afstand ligner rigtige palmer.Fortet er stadig fyldt op med ting og sager på Mønstringspladsen. - Kirken er igen sig selv.- Alle el-lamperne er kommet op også vifterne. Men vi kan godt mærke, at det filmhold  tager meget plads. Mange af Trankebars gader er fyldt op med biler store som små. Folk ude fra, kommer også for at se hvad der sker. 
 I Guldsmedsgade er de begyndt at lægge sten. Der arbejdes på guvernørboligen. De små huse i Guldsmedsgade er også på vej op til at blive fine huse. --- Så der sker pludselig meget.
I dag har der været strejke ved grænsen til Karikal, så vi har ikke kunnet komme ud efter ting. Men nu ringede Matan, nu kunne vi . Så slut...... Vi måtte skynde os afsted.- Strejken gik ud på at der var 2 fiskere fra Nagapatinam, som var blevet skudt af militæret på Ceylon. - For at der skulle være mere genlyd i deres protest, spærrede de grænseovergangen til Karikal. Så vi havde faktisk været på vej dertil siden kl.10 i formiddags. Der skulle lige handles ind til badeværelserne i Flora og mad til dem der kommer i morgen. Poul, Gustav og Knud. Men først kl. 17.00 sluttede strejken.

Tmm er næsten ved at være færdig. Der skal lige lægges gulv i det forreste hus. Så kan vi begynde at flytte tingene ind i husene. Det bliver meget spændende. På Kongensgade kommer der mange gæster, da folk jo går lige forbi, når de skal ned til havet eller Fortet. Men nu skal de hen af Dronningensgade, for at se TMM. Vi håber på det bedste.

tirsdag d. 25.01.

 Ankommet til Trankebar. Hele byen er på den anden ende. Alt er forandret. Kirken har ingen faner i loftet eller elektrisk lys. Fortet er "ombygget" ingen takker på muren , men fine firkanter. Store kanoner i skudhullerne.
Fortet hedder ikke Dansborg, men Mahe. - Paradepladen er  ombygget til en markeds plads, vi kan bare ikke købe noget. "Fanger" bliver sendt i land fra små både. Det engelske millitær holder ro og orden.
Kikker man ordentligt efter er det hele en stor kulisse til en Fransk film.
De fleste af byens gader nær fortet er fyldt med lastbiler, biler med alt muligt udstyr. Alle byens hoteller er optaget. Man kan kun overnatte i Kariakal.

Flora er næsten færdig med sin hovedreparation, taget er blevet fint. I soverummene er der lagt små sten, som inde  i stuen. Al træværket er blevet malet. Bordet i Samlingsrummet er blevet slebet i underkanten. Spisebordet har også fået runde kanter. Nu er der rengøring for resten af pengene.

Trankebar Maritime Museum, til daglig kaldt TMM. Er ved at blive bygget. Vi skal desværre ud af Van Teilingens
hus. Da  Bestseller skal bruge det til Bank. Vi siger tak for lån.-  Det nye TMM bliver bygget i fiskehyttestil. 2 store langhuse. .Jeg synes det ser godt ud. Men i længden er det nok bedst med et stenhus. Foreløbelig skal der hentes penge hjem, inden vi kan drømme om et nyt hus.

Vejret her er selvfølgelig bedre end det i DK. Dog har vi det meget blæsende. Jeg tror der kun har været 2 dage med stille vejr.  Dykkerne kunne såmen ikke sejle ud. Dersom de var ankommet til Trankebar. Der er kun få fiskerer ude på havet.


31 okt. 2010

Trankebar søndag morgen.

En herlig morgenstund . Solen har afløst nattens renvejr. Det friskede virkelig op. En nye dag tog sin begyndelse

Med jagt på et par kakerlakker i vores badeværelse. De er pokkers hurtige de små kræ .

Klokken 9 kørte vi med vores nabo Star ud den kirke hvor han fungere som frivillig præst om søndagen.

Menigheden var ret så beskeden, men stemningen pragtfuld. Normalt er kirken fuld, men på grund af den megen regn vi har fået, er bønderne nødt til at have udplantet risen ellers bliver de små planter for store… så Vor Herre måtte finde sig i at mangle et par sjæle.

Nu sidder vi oppe i tårnet på det hvide hus og lytter til larmen fra byggepladsen ved de nye templer. De arbejder på fuldt tryk selvom det er søndag.

På havet, der er ret så stille i dag ,suser en fiskerbåd forbi. Der har ellers ikke være meget fiskeri som der plejer.

Mange af bådene ligger oppe i floden.

Den Selling vi har købt i Trivandrum bliver nok leveret tirsdag. Vi har i hvert fald aftalt med Star, at han godt må bestille en lastbil… Han påtænker måske at sende en gruppe unge frivillige fra Trankebar ned for at læsse den.

I baggrunden lyder musik ovre fra Ziegelbalgs Spiritual Center. De holder vist en udendørs gudstjeneste .

30 okt. 2010

Mere nyt.

Der er rigtig aktivitet i byen. De er ved at opføre 5 templer foran det gamle tempel ved havet. Det er et kæmpe byggeprojekt. Fiskerfamilierne er væk.

Guvernørboligen skrider meget fint fremad. Intachs mand Das styrer projektet og er en meget fin person.

Desuden har han en undersåt der regerer på Paradepladsen Chandra Murthy.. virker også som en fin fyr. Han har sine problemer med Public Work Departments folk der udfører arbejdet. Vist for mange høvdinge. Men det går fremad.

Anders brolægger fra Marstal får

dem til at lave en fin brolægning-dels på Paradepladsens fortov og dels i Guldsmedsgade… Det bliver rigtig flot med brosten på gaden.

Arbejdet på Guvernørboligen er planlagt til at skulle være afsluttet til marts.. så nu går det hurtigt. De er gået i gang med at fjerne noget murværk inde i haven på van Teylingens hus. Das forventer det vil tage 5 måneder at renovere bygningen.

I morgen går jeg i gang med at filme og tage billeder.

Flora ser ok ud, men trænger til en gang rengøring før der kommer gæster—eller også må de første gæster gøre det…

Vejret er fint rent bortset fra kraftige regnbyger .31 grader…

Ifg. Intach folkene er der faldet ro over Trankebar’s befolkning.

Priserne på den båd vi har købt i Trivandrum er 40.000 rupies + måske 20 til Transport. De planker som Sankar har købt kostede omkring 25.000 inkl. transporten….Bådebyggersjakket på 4 mand skal have samlet 450 rupies pr. dag.. Sankar mener den kan genopføres på 10 dage. Jeg tror det vil tage noget længere tid, da der skal fornys flere planker.

OkT.

Kære venner, Vi ankom i går og kørte i Trivandrum direkte hen til stranden, hvor vi fandt en fisker der ville sælge en syet båd. Star vores nabo har lovet at hente den med lastvogn. Kun 670 km. Til Trankebar. Kan måske ske først i næste uge. Så har Sankar fået en Selling fra Chennai området. Det drejer sig om gamle træstykker der skal samles. Vi er enige om at få det gjort i januar hvor der er mange folk hernede-som et levende museum. gæsterne kan se den samlede båd og forholde sig til hvordan den gamle Selling vil blive.Den ligger i floras have og Sankar har en bådebygger som kan samle den. Det er den bådebygger der har fundet frem til den.

Vi har lavet en aftale med Sankar og Merinal om hus og grund. De begynder at rydde haven på mandag. Så udvider vi bambushytten hvor tømrerne holder til og flytter museet .laver bådebyggeri i haven også under bambusdække.

Jeg har aftalt med Torkil at han finder en arkitekt fra Pondi der kan tegne en bygning til os. Han er på vej med flyveren i nat til DK.

Der har været over 10.000 besøgende på vores museum siden starten.. så skønt meget beskedent, så sælger det godt.kh. Poul

okt

Poul Petersen og Knud Helles.

Den 26 okt. til 8 nov. smutter Poul og Knud til Sydindien. De vil ned for at se nærmere på en Sellinger. En bådtybe, som desværre er ved at forsvinde. Vi har før ledt efter denne type båd, dog uden held.

Der er flere forskellige ting på programmet. - Derom senere.


Trankebar med Nicolaj Coster-Waldau.

www.dr.dk/hvem her kan du på din PC se udsendelsen.

Fik du ikke set udsendelsen onsdag aften, så har du en chance på mandag kl. 14.00 på dr.dk 1.
På PCen kan du gå ind på dette link. : http://www.dr.dk/NU/player/#/ved-du-hvem-du-er/1145
Du kan også gå ind på dr.dk så kommer dr.dk forsiden. Derefter klikker du dig ind på DR NU forsiden, der kan man finde ugens programmer.



Længes man efter Trankebar, er der en mulighed her. - onsdag 29 sep. kl. 20.00 på DR.1 Kommer udsendelsen med Nicolaj Coster-Waldau slægt, den er ikke kedelig!.
Efter at der er kørt to af udsendelserne over skærmen, kan jeg kun anbefale jer, til at se med. Og selvfølgelig er det for mig sjover, at se med, da jeg fik lov til at være med!!!. Hvordan det kommer til at se ud, er jeg meget spændt på.
Der kommer også lidt fra det gamle hus fra 1844 i Poreia, så se med.

Ved du hvem du er? (3)

En række kendte danskere tager på en overraskende rejse tilbage i deres slægt. De opklarer dystre familiehemmeligheder og afslører forfædres voldsomme skæbner. Rejsen bringer dem gennem danmarkshistorien og verdenshistorien i jagten på at finde ud af, hvem de selv er. Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldaus slægt rummer både tragiske og fascinerende skæbner. Flere kom ulykkeligt af dage, én var hovedperson i en af danmarkshistoriens mest slibrige sladderskandaler. En anden oplevede storhed og fald i en dansk koloni i Sydindien. Nikolaj Coster-Waldau følger hans spor. Tilrettelæggelse: Søren Lindbjerg www.dr.dk/hvem Sendes også 04. og 07.10.10





Det kunne være på disse grunde, vi kunne tænke os at museet kunne ligge.

Karin har kæmpet i 3 uger for at få en aftale med TELC. De er ganske urimelige og vil foruden at de vil have os til at bygge et hostel til deres lærerstuderende til omkring 1 million kr. også have ret så store penge under bordet til deres bestyrelsesmedlemmer….

Så, vi står nu i den situation, at vi nok dropper kommandørgården fra vores forenings side. På et tidspunkt kommer TELC nok tilbage og vil sælge bygningen. Bestseller vil godt købe den, men på nuværende tidspunkt vil TELC ikke sælge, kun leje ud i 20 år.

Vi er dog så heldige, at TELC ikke kan opføre en grim betonbygning på stedet, da det ligger inden for den beskyttelseszone på 200 meter, hvor der ikke må bygges op til et beskyttet monument som fort Dansborg.

Så, mon ikke TELC på et tidspunkt kommer tilbage, når de mangler penge – vi får se.

Bestseller vil have van Theilingens hus bygget om til hovesæde for deres mikrokreditbank. Et fint formål der støtter fattige især kvinder med lån.. Så den bygning bliver reddet.

Men, vi mangler et sted til vores Maritime museum. Karin fortæller at det går rigtig godt.

Vi har kig på et nabohus til vores hvide hus + 3 små grunde der alle ligger ud til hotel Tamil Nadu –altså en hjørnegrund samlet.

Begge dele er til salg. En mulighed kunne være at bygge en helt ny museumsbygning som de har oppe i Thorsminde på Strandingsmuseet. Vi har blot et problem. Vi har kun godt 70.000 kr. på foreningens konto.

Jeg kunne forestille mig, at vi køber nabohuset som det første, lejer de 3 grunde i 10 år og starter med at sætte nogle bambushuse op til museet… Så kan vi vise danskerne at vi eksisterer i nogle beskedne rammer og derefter gå i gang med at søge fonde om penge til en permanent museumsbygning.

Vi arbejde hårdt på sagen. Skulle der være nogle af vores medlemmer der kende nogen, der har 300.000 til overs til køb af den første grund med hus, så må de godt lade mig det vide… gode ideer er altid velkomne.

Det vigtigste er at vores nystartede Trankebar Maritime Museum får lov til at køre videre og vokse sig stort.

Mht. Sellingen, som vi har arbejdet hårdt på at skaffe , så arbejder Sankar hårdt på at skaffe en. Det forlyder at et hotel i Chennai har købt resterne af en. Vi forsøger at få navnet. En person fortæller os også at der skulle være en i Vallangani. Det undersøger Sankar også. Sidste mulighed er at bygge en kopi. Den opgave er Sankar sammen med fiskerne også sat på.

Som I kan høre, så arbejder vi hårdt på sagen. Jeg håber at Poul her til efteråret kan tage til Trankebar og sætte en byggeri i gang.

juni 2010

konventets hus

Jeg har været til møde her i Trankebar, med direktøren for lærerseminariet. Jeg fortalte at jeg ikke kunne skrive under på det papir, som vi endelig fik tilsendt i mandags. Grunden er, at den bygning de vil have FT skal bygge for dem, bliver al for dyr i DK kroner ca. 550 tusind. Det kan vores lille forening ikke klare. - Jeg fortalte at dersom vi kunne deles om udgifterne, men nej. Ok, så må vi vente og høre hvad Biskoppen siger når han kommer hjem fra ferie. (d. 23.07 ) Han skulle komme til Trankebar den 24, så må jeg se hvad jeg kan gøre. — Jeg fortalte også om, dersom vi havde en sponsor, om de så ville sælge kommandørgården. Men der fik jeg intet svar. (De har før sagt nej. ) Nu hænger jeg her til på lørdag og kan ikke rigtig komme videre.

De 2 huse der skal fjernes.!!

I Trankebar er der oprørs stemning. 2 huse ved byporten skal fjernes. De er ulovlig bygget. Folkene i huset mener det er Intach der er skyld i det, ja, også Bestseller og Foreningen Trankebar. Hvem der har skyld i denne strid er nok regeringen selv, de har set igennem fingrene med, at de huse er ulovligt opført. Der er en lov der siger, at man ikke må bygge noget på en afstand af 100m. fra et beskytte mindesmærke. Det samme kan komme til at gælde nede ved Fortet. Der er der også ulovlige opførte bygninger.
Der var så en gruppe på lidt over 100 personer, som gik i protest march ned til Intach husene i Guldsmedsgade. Jeg var oppe ved byporten for at tage nogle fotos, det var nu ganske fredeligt, dog ville de jo høre hvorfor jeg tog billeder. !!!



møde

DSB havde lidt at lære her !!! Merinal og jeg skulle med tog til Trichy til mødet med dem fra TELC. Vi tog toget tidlig morgen for at kunne være i Trichy kl.11.00 Toget kørte faktisk præcis kl.8.05 Det var et express tog, på under 3 timer nedlagde vi 150 km. Betalte pr. person 38.00 rupi. det er i danske kroner knap 3.50kr. Stik lige den DSB. Med bumletoget kostede det 1.15 kr. Jamen, er det ikke fantastisk.

Vi holdt møde i 3 timer, som jeg syntes var et godt møde. Med lovning på 15 år leje, og lidt under bordet til gengæld.Det med pengene under bordet kunne jeg ikke gå ind for. De får en ny bygning, det må være det. Merinal prøvede at overbevise mig om, at nu fik de jo ingen penge ved selve byggeriet ( som de vel plejer) Så skulle de da have lidt. Nej, de får en ny bygning dermed færdig. Bare det at vi skal finde penge til det nye Hostel, bliver jo lidt af en post. Det var det vi forhandlede med. De får et nyt hus til deres seminar elever, og vi får Kommandørgården. Bedstseller har lovet at restaurere Kommandørgården. Her sparer vi da penge.
Jeg kan godt se jeg havde fået skrevet noget forkert, med penge under bordet. Men det har jeg sagt absolut nej til. Det jeg mente var at noget for noget, vi bygger Hostel tilgengæld får vi kommandørgården.

På vores gade i dag, har der været en kvindegruppe nede fra “bestsellerhuset” De skulle vise deres kunnen i Kolam. Kolam er et tegning i forskellige mønstre som der inden solens opgang tegnes uden foran døren (på gaden) Det er for at hilse velkommen til de gode ånder og holde de dårlige ude. Før var tegningerne kun tegnet med kridtpulver, i dag bruger man alle mulige farver. Det ser ret flot ud.

Kolam


Hver dag høres Skramlen fra gravkoen, der flytter sten uden på den stensætning de er i gang med foran Templet Masilamani Nathar Kovil. Det skal nok blive godt.
Jeg fortalte om at Guvernørboligen, så ud somom der ikke var sket noget. Det passer dog ikke. Hele den side der var faldet ned, og det meste af bagsiden er bygget op. Og det ser godt ud.
På kirkegården er “krukken ” på Ejebyes gravsted faldet helt ned. Der er ca. 10 geder på stedet, og de æder godt af græsset. Så det ser rimeligt ud.
På TMM. har Sankar fået samlet nye ting, som han har lagt lidt tilfældigt, det har jeg været i gang med at sætte lidt pænere op. Der skal så bare skrive nogle skilte. Der er rigtig mange gæster, kan jeg se i gæstebogen. Vores vagtmand er rigtig glad for at fortælle om hans arbejde. Han er glad for at tale med gæsterne. Og han siger han er glad for sit arbejde.

Jeg har haft møde med dem fra TELC, de er mere positive end før, de har sagt ja til et lejemål på 10 år. Så kommer det næste, hvad vil de så have i stedet for. Nu har Merinal (Sankas hustru) og jeg lavet et forslag, som Torkil (Bestseller) også skal se på. Vi holder nøde i eftermiddag. Så bliver det sendt til deres kontor. De skal helst have det inden den 14. Det har noget med valg af ny bestyrelse at gøre !!!
Biskoppen har jeg kun talt med pr. telefon. Da han skulle på ferie hos sine børn i Dubai.

Den 7 juli, 33 grader i skyggen. Det er pænt lunt, vandet driver af en. Der har været overskyet fra kl. 12 middag. Inderne siger, vi skal lige have en gang regn, så vil temperaturen falde. Flodlejet er helt lukket af, der er ingen forbindelse til havet. Derfor ligger bådene nede foran fortet, hvor de før gik ind i flodlejet.
Guldsmedsgaden er ikke færdig, derimod er der lavet en bred cementvej der hvor Guldsmedsgaden går over i Dronningegaden. Vejen gå næsten hen til Admiralsgade. der er ved at blive lavet en pæn bred vej uden for det store tempel. Nu ligger det næsten som i gamle dage, med en “gade” foran. Tempelhaven er også blevet ryddet, det ville være sjovt om de bronze figurer dukker op i oprydningen. Paradepladsen ligger som før vi tog af sted. Guvernørboligen det samme. Rundt om fortet er der ryddet for træer og buske. Bestsellers plantage ser rigtig godt ud. ( den mod syd) Al arbejde med nedlægning af elkabler er færdig. Så nu får vi el nedefra!!!!
I dag havde jeg en fin oplevelse, mindst 20-25 stk. delfiner kom svømmende forbi da jeg var nede ved fortet. Synes selv jeg fik nogle fine billeder. I går havde jeg en dårlig oplevelse !!! Jeg fik plantesaft i øjet. Det var uheldigvis den saft som man også bruger, når man vil “tage” sit liv, så jeg måtte til øjenlægen, fik piller og øjendråber. For pokker hvor det gjorde ondt, jeg må sige ” aldrig har jeg prøvet noget ligene”



marts 2010

Sidste hverdag i Trankebar.

Ja, så er det kun en nat mere her i det dejlige hvide hus. Vi vil nok komme til at savne varmen, havet og Merinals mad.

Jeg har været på fortet her da de lukkede op. Tømrerne er i gang med døre og vinduer. De skulle gerne blive færdig har til aften.

Sankar har været her og afregnet med det vi skylder for de ting han har skaffet til museet. TMM. Vagtmanden skulle også have sin løn. !!

Så undrer jeg mig stadig over de huller de har lavet i vejen. Nu bliver de muret op!!!  der er sikkert en mening med galskaben, men jeg forstår det ikke.!!!

Jeg skal en tur i havet, det bliver sidste badetur i denne omgang. Havet er såååååå  fantastisk. Det tror jeg, bliver et savn. Sidde og kikke ud over vandet, se hvor flittig fiskerne er, hvordan den fisker på sin katamaram sidder på sine knæ og kan styre båden, mine knæ ville da ikke kunne holde til at sidde i den stilling i flere timer. —-  Sandet er begyndt at flytte sig igen. Nu er der mere sand i syd end nord.

Huller.

Så blev jeg lidt klogere på de huller de laver i vejen på Paradepladsen. Jeg har gået og undret mig over de huller, som de nu graver i den ny anlagte vej.

Det er til lamper og træer. Hvorfor de så er så store de huller, må jo være fordi det bliver store træer. Men lamperne behøvede vel ikke så stort et hul.

Guvernørboligen. De flytter stadig sten, fra den nedfaldne mur.

Graderne i Trankebar er kommet op over 32 grader, nu skal man virkelig tage sig sammen, når man vil beslutte sig at gå ud i solen.

Viggo og jeg er på nedtælling. Vi skal ud til Merinals skole fredag aften. Skole uddeling af priser til “ungerne”. Derefter underholdning.!!! . -  Så er der KUN en dag tilbage i Trankebar i denne omgang. Søndag tager vi til Mahabella.

Stolene.

Jeg har nu fået sendt stolene vi fået ordnet, over til Jerusalems kirken. De blev flyttet af drengene fra Hostel, som skulle i kirke. 7 stole i alt. Præsten takkede Foreningen Trankebar for at have repareret stolene, inden slutningen af gudstjenesten.

Jeg har fået hængt de sidste billeder op på Fortet. Det ser rimelig ud. For en gangs skyld roste kuratoren mig!!!!   “Vi gjorde så meget for hans fort, som jo også var “mit” fort, det var han sååå glad for.” Da billederne var hængt op, gik tømreren i gang med at reparerer skodderne. De er ophængt med messing hængsler, og de kan ikke klare saltvandet, så de knækker simpelthen, de skulle også havde været smurt for lang tid siden, det ville måske havde hjulpet lidt.

I Guvernørboligen er de ved at rydde op efter  sammenstyrtningen, nu kan vi bare håbe på at de bliver ved.

Alle gaderne i Trankebar, inde ved kanten af gaden, er de ved at grave  render til el ledningerne og vand.  Nu er det ikke kun Paradepladsen der er rode, men alle Trankebars gader. Det skal nok blive godt!!

Paradepladsen er stadig i ombygning. Vi får nok ikke set det færdige resultat, før vi kommer igen.

Biskoppen har endnu ikke givet lyd fra sig, om de vil leje kommandørgården ud til Foreningen Trankebar.

Ellers kan jeg fortælle, det er godt badevejr. Det er dejligt efter en svedig dag, lige et smut i havet. Forgæves prøver jeg at få nabokonerne med i vandet. Jeg tror aldrig det vil lykkes mig.

Vi er jo i gang med vores sidste uge her i Trankebar. Det føles lidt rastløs, er der allerede gået 5 måneder??? har vi nu nået det vi ville??? TMM kører fint, der er en pensioneret skoleleder, der passer museet. Han er glad når han har fået solgt et postkort eller en bluse. Gråspurvene hygger sig rigtig i den lille hytte vi har fået stil op. De flyver ud og ind af de åbne vinduer. Og gør museet mere levende. Der er også spor i sandet, der er lagt ud på gulvet. Jeg kan se der er besøg af en rotte og en kat. Vagtmanden siger han har ikke set den, men der er altså spor i sandet.


Behagelig larm.

Hver aften har denne drengegruppe nu spillet på blikkrukke og danset “stik”dans. Der kan også synges til.
De øver sig fra kl. 6.30 til kl. 9 . i gadelygtens skær i krydset ned til templet og hotellet. I aften skal jeg nu lige have et billed og lidt video af dem. Det gjorde stor lykke, må jeg sige. De fik set billederne og videoen bagefter.
Hvad der ellers er gang i. Jo henne på Kongensgade hvor de nu har arbejdet siden vi kom.Er de nu i gang med at grave vejen op igen, men denne gang på tværs, med en vis bestem mellemrum. Jeg fatter det ikke. Så har de gravet en rende foran den gamle voldgravs mur. Nu har de smidt cement i og skal til at bygge en mur op. Jeg troede de ville gøre det oppe på muren.
Nu ville jeg gerne have et billed ind, men det lykkes ikke.

Intet nyt.

Hun er da sød!!!

Hun er da sød!!!

Solen brager ned fra en skyfri himmel. 32 i skyggen. Næsten ingen turister, men masser af fisk.

Trankebar ligger hen i en fiskedunst. Men det er jo sådan det skal være. I dag hvor jeg skulle ned for at bade, kom denne fiskedunst mig i møde, da jeg drejede rundt om hjørnet ved det sidste hus på Posthusgade. Puha er de nu også begyndt at lægge fisk ud hernede. ( Ellers foregår det jo oppe ved fiskelandsbyen, nordpå.)

Jeg kravlede op over stenene, dernede på stranden sad en lille fiskepige, sammen med sin mor. Faderen havde tømt nettet ved stranden, og var på vej ud igen. Konen samlede fiskene sammen i en stor bøtte og lille pigen sad og legede med fiskene. Hun kikkede ind i munden på den lille fisk og “kørte” lidt sand hen over dem. Ja, man skal jo begynde i en tidlig alder. Jeg vil tro hun var omkring 2 år. Dejlig det var hun nu, som hun sad der i sandet og legede med fiskene.  Jeg fik min svømmetur, og hun gik sammen med moderen langs stranden hjem.

Her på gaden lyder der hver aften sang og lyden at stokke der ramler sammen. Det er en flok unge mænd der over sig til festival, som kommer i april. De danser i en rundkreds og slå stokkene imod hinanden, som så giver en bestem rytme. En gang imellem er der trommer med, tromme er det nu ikke, men de spiller på blikfade. Det hele lyder knaldgodt. Der er en af dem der er leder, Han fløjter når der skal skiftes position. De øver sig i mange timer, man for helt lyst til at være med. Det hele forgår i gadelygtens skær.



Næstformanden.

Næstformanden Poul Petersen er taget fra Trankebar.

Han kom herned med en fra Liones Tommerup, Niels Jørgensen.  Der var en del omring TMM. Trankebar Maritime Museum, der skulle gøres færdig. Det har Næstformanden taget sig af. Han har også været ude for at se om der dog ikke fandtes en Sellinger. Det vil ikke rigtigt lykkes. De  kom hjem efter en hel dags kørsel og havde ikke fundet noget der bare lignede en Sellinger. Mon vi så ikke bare skal til at få bygget en ????

Biskoppen skulle havde fået sit brev i dag. Det vi sendte ham omkring Kirkegården. Vi ville se om det  kunne lykkes at få en aftale med dem om, at der kunne sættes en kæde omkring porten, så bare gederne kunne komme ind for at æde græs. Jeg har ikke haft “damer” til at ordne stedet i år. Der er også fra Bestsellers side planer om at plante en række træer ned af midtergangen.  Vi håber vi for et svar inde vi skal hjem.

Hvordan ser det ellers ud i Trankebar.

Jo, Guvernørboligen står stadig hvor den stod for 200 år siden, der er ikke sket mere forandring end at den stadig forfalder. Paradepladsen er ved at få sin egen form igen. Der er flyttet mange læs jord, nu er de så ved at planlægge voldgraven. Den skal makeres med sten, desværre har de gravet noget af den bro som går over voldgraven, op. Det var nok ikke meningen. Jeg har været henne for at give INTACK nogle tegninger fra den tid, hvor broen blev planlagt. Jeg håber de gør det rigtige.

Fiskelandsbyen er ved at se pæn ud, Bestseller har fået ordnet det sådan at de også rydder for affald der. Fiskerne slæber stadig fisk ind. Kommer man ned langs havet hvor de lander fiskene, så er der en “herlig” lugt af fisk. Fiskene ligger til tørre på jorden, derefter bliver de puttet i sække som derefter går til Kerela m.m

Trankebar er stadig et dejligt sted at være. Vi nyder stilheden, den ikke fortravlede hverdag og Merinals mad.


Sand storm.

Her er hans fine  Tsunami kvinde statue.

Kl. 10 var jeg inviteret ned til “kraftcentret” hvor de havde en dag for Trankebars beboer. Kvinder mænd og børn. Der kom ikke en kvinde (jo mig) men ingen fra Trankebar. Derimod kom der flere mænd og 8 -9 drenge.

Der var lagt op til at man skulle udfolde sig i ler. Drengene var rigtig gode, de fik lavet en oksekærre. Med en okse foran. Den var rigtig fin. De lavede også en bil. Mændene lavede køkkenredskaber, hvor pussigt. !!! Jeg lavede en katamaram og en sellinger.  Katrine Rose kom et smut forbi og vi satte os ind for at få en pandekage te og kaffe.

Poul, Viggo og Sankar er et sted nordpå, for at finde en Sellinger, det bliver spændende når de kommer hjem, om der var en sådan.

Og så BLÆSER der en halv pelikan. Alt bliver belagt med et fint lag sand. Paradepladsen er en stor støvsky. Der ligger så meget fint tyndt sand, som bare hvirvler op for et godt ord. Når busserne kommer ind eller ud fra pladsen står det hele gråt i gråt. Det må knase godt mellem tænderne. Jeg sidder oppe i tårnet og skrive, her er bordet belagt med et fint lag sand. Selvom jeg tørrer bordet, er der ti minutter efter sand på bordet igen. (mon PC:en har godt af det???) Ude på havet er det skumtoppe. Fiskerne 2 stk. - kæmper bravt med at sejle imod strømmen, nordpå går det lidt bedre. Det ser meget sjovt når han stikker sit bræt ned i vandet, som han bruger til at ro med. Hver gang det kommer op af vandet blinker solen i det. Nu har jeg næsten fået sandblæste brilleglas. Så jeg slutter her.


En varm torsdag.

Vi sad i køkkenet og læste avis. Pludselig kom der musik i ikke særlig køn udgave. Og en mandestemme der sagde et eller andet på tamilsk. Nå, hvad var nu det ???  Jeg måtte da lige ud på gade for at se hvad det var for noget.  Der stod en mand med sin knallert og talte i mobil.  Han kunne da ikke lave så meget larm. Da han var færdig med at tale, startede han sin knallert og sikke en larm. Han havde på sit styr fastgjort en lille båndoptager og en højtaler. Det var ham der kunne give al den lyd fra sig. Han solgte  grønsager. !!! Herligt

Fiskebåden er i dag trukket op på land. De trækker båden op med “mandekræfter”, det ser ret så fantastisk ud.

Der er en dims der kaldes et spil. Der er 16 mand der drejer spillet rundt. Dem har de 2 af. For at spillet ikke  skal rende sin vej, har de bundet den fast til en af de store kampesten som er lagt langs kysten. Det var bare ikke nok, da spillet flyttede sig. De måtte så grave et hul bagved spillet for at gøre den fast med en kæmpe sten, som blev gravet ned i sandet, hvor de havde bundet et reb rundt om stenen.Nu stod den fast.

I dag har de fået båden en bådlængde op på land. Nu skal den så repareres. Båden er en træbåd, hvor bunden er belagt med glasfiber. Gad vide om de skal til at pille al glasfiberen af for at komme ind for at reparere træværket. Der ligger er stort  arbejde forude.

På det lille museum kommer der en del gæster, vi har solgt bluser, men ingen postkort.

Kommandørgården:

Mødet med Biskoppen som var aftalt til idag, er blevet aflyst fra deres side. Vi har nu bedt dem om at finde ud af om de vil leje deres bygning ud til os, og give os besked. Vi har givet dem et ultimatum, som går ud på: Vi restaurer Ziegensbalgs hus, gør Bedehuset helt færdig og kalke forhuset. Mod at vi lejer Kommandørgården i 20 år. - NU er det op til dem!!!!!


Lidt nyt.

Godmorgen til endnu en dejlig varm dag. Vi kan godt mærke

at vi kommer ind i en varmere periode.
Der er næsten slut med danske turister, der kommer franskmænd i stedet.!!!
På museet har vi solgt bluser, det ser ud til at det går rigtig godt.
Postkortene bliver også solgt.
Hvad sker der ellers i Trankebar.? Vejene er stadig under opbygning. Der hvor der ikke er cement vej er der rigtig støvet. Kommer skolebussen en tur ned ad Dronningensgade er alt støvet til. På paradepladsen har de været med en buldozer for at grave op, de gør klar til at voldgravsmuren kan  opbygges igen. Desværre var de ved at grave “broen “op også . Så jeg var en tur ned til arkitekterne, for at vise dem tegningerne af broen, at de da ikke måtte grave den gamle bro i stykker. Om det hjælper ved jeg ikke.
Om natten blæste det op, en af de store både som ligger på red, havde fået vand ind, da de havde glemt at lukke en dør. Næste morgen lå båden under vand, 2 både af de store, trak den ind på det lave, så de kunne pumpe den fri for vand. Nu ligger den inde på den flade sandstrand, med lidt vand under kølen.
Så har der  igen været en festival. det var fiskernes dag. Der var tempelpiger der dansede 5 i alt og en mand. “Kongen og hans slavinder”  Sankar siger at de danser næsten i trance og kan fortælle noget om fremtiden, så man tror på at en gud har besat pigerne. Men det er ikke altid det sker, siger han. Optoget gik fra fiskernes det blå Tempel ned langs stranden og ud til de store gude figurer som er blevet opbygget efter Tsunamien. Kvinder med lerpotter på hovedet, hvor de har ris og mælk, går med i procession.  På pladsen foran guderne koger de mælken og putter risene i, lige som til pongal. Når risene er kogt bliver de hældt over guderne. Det sker alt sammen med musik fra “levende” trommespillere. Der festes med kanonslag og raketter. Kl. 10 er det  hele forbi.
Dagen efter var alle fiskerne igen på havet. Jeg talte over 100 både. Det lyder som om der er et kæmpe fly på vej. Når fiskebådene skal trække nettet ind, som de er flere både om, kommer der en sort sky fra motoren, jeg troede at skibet var gået i brand, men det var bare motoren der osede. Fiskerne har tomme både med derude, som de så fylder med fiske. En for en tager de ind til kysten for at losse dem af. Sådan har det nu været i over en måned. - På vej om til Gude pladsen, ligger der tørfisk, så der er en fæl stank af tørfisk.

I går skulle vi sende små pakker hjem til DK. Tænk jer, man kunne ikke få frimærker. Dem fik hun først om 2- eller 3 dage. Vi kunne køre til Posthuset i Poreia. Jo, TAK.



Vi har lige haft besøg af to kunstnere som kommer fra Norge. De har vundet et projekt som, erudsmykning af et gulv. Gulvet ligger i en nybygget kunstbygning i Kristianssand. Det er et billede af Trankebar set fra oven, hvor gaderne skal være som et terrazzogulv, hvor de fylder op med ting de har fundet her i Trankebar. Det er mursten, plastikstole, glas og porcelæn. Alt det er blevet banket og skåret i småstykker, pakket og bliver sendt til Norge, hvor det så skal nedlægges.

Når det lige blev Trankebar, så var det jo fordi ”Elefanter” med Ove Gedde kom til Kristianssand.



Voldgrav mod vest.

I Trankebar er der ca. 19 aber som holder til midt i byen. De er meget hyggelige at have her, men de ødelægger  de gamle tage. Kun  kort tid efter at foreningen havde ordnet taget på Bedehuset, var der igen tagsten der var revet løs. Vi kørte til Nagapatinam, til Amtsbygningen hvor der er et kontor for Vild life. De måtte kunne hjælpe os. Ok jo de havde da mænd til at indfange aber, det er de rigtig gode til, I skal bare betale deres rejse frem og tilbage, plus bananer til aberne. Det lød jo fantastisk. Manden der havde forstand på abeindfangning kom, han satte et bur op, som aberne så skulle gå ind i og hente bananerne. Han var her en uge, og måtte konstatere at aberne nok var for kloge.  - Aberne skulle indfanges og køres 200 kilometer syd på hvor der er et reservat.

Vi har så været i Nagapatinam igen for at spørge om der ikke var mulighed for at fange aberne på en anden måde, da de da ikke ville gå ind i det lille bur han havde med. Kunne man indfange dem med en skud bedøvelse???  -   Nej, så ville der træde alt for mange restriktioner i kraft og alt for mange instanser skulle spørges. Så det kunne ikke lade sig gøre. “Lad mig lige tale med ham indfangeren igen, måske er det rigtigt med et større bur. !!!  Så nu venter vi på, hvad der nu skal ske.

På paradepladsen har de nu fundet resterne af den vestlige voldsgravmur. Muren ligger kun 30 cm. under pladsen. Selve pladsen er ikke andet end et stort udgravnings plads. Det skal nok blive rigtig godt når de er nået til vejs ende.

Sankar samler ting sammen til det lille museum vi er ved at stable på benene. Det bliver godt når vi kan få tingene ind i huset. Så vi har mulighed for at se hvordan det kan indrettes.

Guvernørboligen ligger stille. Der har ikke været arbejdet på stedet i lang tid. De venter nok på at murstenene bliver tørre, oven på al den regn.


Aktiviteter

Foreningen Trankebar fik inden vi rejste hjem i marts 2009, en ordning på, at vi ville hjælpe med at restaurere taget på “The Prayer hall ” Den gamle bygning ligger i Admiralsgade, som har haft en omskiftende tilværelse.

Bederum, seminar, elevsamlingsrum. NU ligger huset hen som en ruin. hvor taget lige så stille falder ned. Rummet bliver brugt til opbevaring af ” skrammel”  .  Huset er fra 1741.

Nu sker der det, at først skal huset rengøres for “skramlet” og derefter begyndes der på at restaurere taget. Hvad bygningen så skal bruge stil er ikke planlagt. Men mon ikke skolen har en plan. De snakker om Computer

rum. Vi ser !!!

Ziegenbalg’s hus ligger ved siden af.  Det hus fik han bygget til sig selv i 1716. Det har de seneste år været brugt som bolig for præsterne.  Til Ziegenbalg’s 300 år dag skulle huset restaureres og bruges til museum for at vise Ziegenbagls arbejde i Billeder og andre ting som fortæller hans historie.

Huset blev ikke færdig restaureret, da der ikke var flere penge i TELC. pengekasse. Huset stod som bedehuset tomt. -  Bedehuset var dog lukket af, det var Zigenbalg’s hus ikke . -  Det var knap så heldigt. Da huset blev brugt til “legehus” .  Eleverne fra skolen brugte det til lidt forskelligt.

Nu har Foreningen ” sat sig på det”  Vi har en aftale om,  at vi får sat lås på huset og restaureret de vinduer som er blevet ødelagt. At der bliver ordnet omkring huset, så det kan bruges til det, det egentligt skulle bruges til, nemlig et museum.

2009

Sidste nyt

Til alle Foreningen Trankebar medlemmer.

I har nu alle fået tilsendt bladet pr. post  med  et indbetalingskort. (I der har betalt for 5 år har ikke fået et)

Det store spørgsmål til mig er nu, “Hvad skal vi indbetale.”!!!!

For et år hedder det 125 pr. person. Vil man betale for 5 år, er det 500kr.

Jeg sidder nede i Trankebar sammen med Viggo. Der har været næsten 2 måneder med regn. Solen har idag været fremme et par timer, for derefter at forsvinde i regnvejr igen. Men hellere det end SNEVEJR.

Taget på bedehuset er færdig, men der er så sket det at aberne har revet fat i tagstenene igen, så der er flere tagsten der igen er blevet løse. - Vi prøver i øjeblikket at fange aberne, ja altså ikke os, men en abefanger. Det har ikke lykkes ham at fange en eneste. Dersom han få fanget nogen aber, skal de transporteres til et vildtreservat, hvor de slippes løs. Det vil nok tage dem et par måneder at finde tilbage, dersom de ikke kan undvære Trankebar.

Hvad laver vi ellers. Jo, Flora er blevet kalket inde i alle rummene. Dog trænger vi til sol så det hele kan tørre. Alle huse her er meget fugtig, også det hvide hus. Cement gulvene bliver fugtige, så det faktisk ikke er rart at gå på  med bare tæer.

Jeg har brugt nogle dage sammen med et filmhold, som er ved at lave en udsendels klar til DR.DK. Det er ikke direkte Trankebar det drejer sig om. Men en historie hvor Nicolaj Coster- Waldau  der finder sine rødder. Det har krævet at der skulle filmes inde på Fortet.  I den sydlige ende hvor guvernøren havde sin bolig, ville vi jo gerne ind.Det har været en ret så kedelig oplevelse. Nej og nej og nej, det kunne ikke lade sig gøre at komme ind. Hvorfor kan man jo spørge sig selv. Der er intet, INTET. inde i de rum, andet end gamle kontobøger og skabe. Dog kun fra dette århundrede. Kan man forstå det. !!! Og de stakkels vagtmænd kan jo ikke gøre ved det. De passer jo bare deres arbejde.

Poul var her i 14 dage, hvor vi var rundt og se på forskellige projekter. Det var små kunsthåndværksteder. Et sted hvor de lavede bambusting, et andet med palmeplade og til sidst en pottemager. Det var ret så interessant at se.  Vi har også lovning på at starte et maritimt museum i van Teilingenshus. Det er vi gået i gang med at samle gamle Fisketing sammen til museet.


Udstilling på Hørvævsmuseet.

Til alle Foreningen Trankebar medlemmer.

I har nu alle fået tilsendt bladet pr. post  med  et indbetalingskort. (I der har betalt for 5 år, har ikke fået et)

Det store spørgsmål til mig er nu, “Hvad skal vi indbetale.”!!!!

For et år hedder det 125 pr. person. Vil man betale for 5 år, er det 500kr.

Jeg sidder nede i Trankebar sammen med Viggo. Der har været næsten 2 måneder med regn. Solen har idag været fremme et par timer, for derefter at forsvinde i regnvejr igen. Men hellere det end SNEVEJR.

Taget på bedehuset er færdig, men der er så sket det at aberne har revet fat i tagstenene igen, så der er flere tagsten der igen er blevet løse. - Vi prøver i øjeblikket at fange aberne, ja altså ikke os, men en abefanger. Det har ikke lykkes ham at fange en eneste. Dersom han få fanget nogen aber, skal de transporteres til et vildtreservat, hvor de slippes løs. Det vil nok tage dem et par måneder at finde tilbage, dersom de ikke kan undvære Trankebar.

Hvad laver vi ellers. Jo, Flora er blevet kalket inde i alle rummene. Dog trænger vi til sol så det hele kan tørre. Alle huse her er meget fugtig, også det hvide hus. Cement gulvene bliver fugtige, så det faktisk ikke er rart at gå på  med bare tæer.

Jeg har brugt nogle dage sammen med et filmhold, som er ved at lave en udsendels klar til DR.DK. Det er ikke direkte Trankebar det drejer sig om. Men en historie hvor Nicolaj Coster- Waldau  der finder sine rødder. Det har krævet at der skulle filmes inde på Fortet.  I den sydlige ende hvor guvernøren havde sin bolig, ville vi jo gerne ind. Det har været en ret så kedelig oplevelse. Nej og nej og nej, det kunne ikke lade sig gøre at komme ind. Hvorfor kan man jo spørge sig selv. Der er intet, INTET. inde i de rum, andet end gamle kontobøger og skabe. Dog kun fra dette århundrede. Kan man forstå det. !!! Og de stakkels vagtmænd kan jo ikke gøre ved det. De passer jo bare deres arbejde.

Poul var her i 14 dage, hvor vi var rundt og se på forskellige projekter. Det var små kunsthåndværksteder. Et sted hvor de lavede bambusting, et andet med palmeplade og til sidst en pottemager. Det var ret så interessant at se.  Vi har også lovning på at starte et maritimt museum i van Teilingens hus. Det er vi gået i gang med at samle gamle Fiskerting sammen til museet.

Pressemeddelelse oktober 2009 fra: Hørvævsmuseet på Krengerup Pressemeddelelse oktober 2009 fra:  Hørvævsmuseet på Krengerup Efterårsferie på Hørvævsmuseet: ”Glimt  fra Indien” Museet har åbent fra d.10.til d.18. oktober alle dage - også mandag - kl. 13 – 17 Lørdag d. 10. oktober kl. 11-13       ”Glimt fra Indien” alle er velkomne Onsdag d. 14. oktober kl. 19.30 Fortælling om ophold i Indien. Indien har med sine gamle kulturer og særlige natur tiltrukket danskere i århundreder og gør det stadig. Det fremgår af de udstillinger, der vises i efterårsferien på museet. Den gamle danske koloni Trankebar har fået sin egen støtteforening, der med informerende opslag og udstilling af tekstiler og tæpper fra området viser noget om tilværelsen for mennesker i det område. Ved Karin Knudsen. ”Porte Novo” er et pigeskoleprojekt, der fortjener særlig opmærksomhed for det har eksisteret i 77 år og er nu blevet helt uafhængig af støtte. Enker og deres børn er en udstødt gruppe overalt i Indien, og et lille projekt, hvor der bl.a. væves viskestykker på danske væve, støtter op om en gruppe af disse udstødte. Udstillingerne følges op med personlige beretninger allerede ved åbningen d.10. oktober kl. 11, hvor arrangørerne gør rede for deres kendskab til et af verdens folkerigeste lande. Der er gratis adgang til denne åbningsceremoni. I forbindelse med udstillingerne har ”Fair Trading” hjulpet med at finde genstande frem, som Museet formidler salget af. Der kan således (ud over museets sædvanlige varer) købes viskestykker og servietter, vævet på ”Enkeprojektets” danske håndvæve. Et andet hjælpeprojekt ”Hellig ko” sælger fantasifulde og smukke tasker, lavet af genbrugsmaterialer, og som noget nyt har vi også tænkt på børnene og de unge ved at forhandle trælegetøj, smykker og tørklæder. I vævesalen får man fortalt og demonstreret hørdyrkning, fra dengang det var en betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug, og man kan følge væveprocessen, som den foregik på Tommerup Væveri, Man får et levende indtryk af arbejdsforholdene i midten af forrige århundrede, når en af vævemaskinerne sættes i gang.. Rasmus Nyrup udstillingen vises stadig og i caféen er pileflet og billedtæpper fortsat udstillet. Lørdag d. 10. kl. 11 – 13  åbner museet med et arrangement for alle interesserede, hvor udstillerne fortæller om baggrunden for de forskellige projekter. Onsdag d.14. oktober kl. 19.30 fortæller Ea Madsen og vise lysbilleder fra sine år i Indien. om sine oplevelser som bosiddende i Indien og Bangladesh. På museets vegne Bodil Lindeloff, formand, Gunhild Berg.


2008

Næsten alle langhuse, som blev bygget efter Tsunamien, er blevet revet ned. Fiskerne er flyttet hen i de nye huse.Pladsen hvor langhusene har ligget, er nu bare en stor murbrokker plads. Der sker nok en oprydning lige så stille. Der hvor man gik over den bro som er bygget op af mursten. Der ligger der stadig 5 langhuse. Der bygges nye huse på den plads hvor alle de små fiskerhytter har stået. Så om et par år kan man nok ikke se, at der har været en Tsunami.


Trankebar i regn.

Endelig. Det har taget sin tid at komme på nettet. Ikke fordi vi har været dovne, men der er også nytår hernede, hvor alle butikker har haft lukket. I dag lykkedes det. Vi kan fortælle at det regner af og til. Når det regner, så regner det virkelig. Dronningensgade ligger under vand, så vi der bor i Posthusgade er bare heldige.

Trankebar ligner sig selv, dog med mere rene gader, fine nykalkede huse og masser af turister. (Nytår). Dette blot for at fortælle, at vi er i byen !!

2008

Vi har været til møde i går aftes. Intach fremlagde deres plan for fremtiden i Trankebar. Det så virkelig godt ud. Efter det så kan vi jo bare læne os tilbage og sige nu er Trankebar i gode hænder. Med til mødet var Mr. Rajaram, Director of Turism, Tamil Nadu og Mr. Banerjee, Secretary of Turism, Government of India, Ministry of Tourism. Den lokale borgmester og Sultan. Der var folk fra Intach, der fremlagde de forskellige ting, der er sat i gang.

Ajit fra Intach havde sammensat et program, hvor vi kunne få indblik i, hvad der var at lavet i Trankebar indtil nu og hvad fremtiden ville bringe, dersom man havde penge nok. De fik udleveret et hæfte, hvor alle detaljerne var nedskrevet. Billede, som viste, hvordan det så ud nu, og hvordan det kunne komme til at se ud. Senere kom Collectoren, han nåede ikke at se programmet.



Torsdag 7.02.08: Stor travlhed her til morgen. Der var folk der for frem og tilbage på Posthusgade. En mand der sprøjtede for moskito langs gaden, andre der kom kørende på motorcykler. De standsede op lige uden for vores hus. Postmesteren der bor lige overfor var uden for, at se hvad der foregik. Han blev spurgt om et eller andet som jeg ikke forstod, så kørte de igen. Postmesteren råbte op til os “Collectoren kommer den vej forbi” Nå, det må vi da se.

En af renovationsvæsnets cykler standser op, han fik besked på at han skulle blive stående. 7 biler svingede om hjørnet, nede ved paradepladsen ind på Posthusgade. Stoppede ud foran vores hus.
Alle sprang ud af bilerne, jeg sprang ned af trappen for at hente kamera. Ud på gade for at tage billede. Så her er det.!!!!

Collectoren skulle høre om det nye system med at samle skidt sammen, og få det genbrugt. Jeg fik lige indskudt, at Trankebar har aldrig været renere. Selv turister bemærker det. - Collectoren sagde så: “Så mangler i jo bare træer langs vejen, så komposten kan bruges der”. Der blev fortalt, at der var blevet plantet træer. - Så hurtig som de kom lige så hurtig var de væk.

2008

Nationalmuseet graver

2-udgravning_v_fortet_026.jpg Nils Engberg er kommet igang med at grave, det skete her i formiddags kl. 11.00 indisk tid. (04.02.08) Efter at havde diskuteret frem og tilbage hvordan man skulle måle op, fandt de frem til felt som kunne bruges. Derefter blev der gjort Puja, for at velsigne arbejdet og arbejderne.
Nu graver de og sigter.

Der er blevet ansat 9 mandlige arbejder og 5 kvinder. Der er tre fra det indiske ASI og Nils. Alle er meget spændte på, hvad der dukker op.


Arkiv for marts, 2008

Udstilling på Strandingsmuseum St. George

Logo for Strandingsmuseet INVITATION

Strandingsmuseum St. George inviterer dem med ledsager til åbning af museets nye særudstilling onsdag d. 19. marts 2008 kl. 14.00 – 17.00.

Museet vil være vært ved et let traktement.

Særudstillingen ”Den danske handelsstation Trankebar” vil blive åbnet af Karin Emma Ida Knudsen, Formand for Foreningen Trankebar. I samarbejde med Foreningen Trankebar har Strandingsmuseum St. George lavet en særudstilling omkring den tidligere danske koloni og handelsstation i Indien, Trankebar.


Van Teylingens gravsten

grav-1.JPG På den katolske kirkegård, uden for Trankebar, er der en meget fin lille gravsten. (se billedet ) Skriften på stenen er næsten ulæselig. Der ses dog ord som Danmark, født d. 29. januar 1812, død august …3.. 187 .

Da jeg så stenen for et par år siden, tænkte jeg ikke så meget på at studere stenen så grundigt. Kun at det var en flot sten. I år ville jeg gerne finde ud af lidt mere om det gravsted, da den mindede lidt om de flotte gamle gravsteder på Nygades kirkegård.




2007

Palmebladsmanuskripter på Syddansk Universitetsbibliotek.

Tirsdag d. 18.9 var der åbning af udstilling af Christian Christoffer Ejbys hjemsendte palmeblade fra Kolonien Trankebar.

Der var lavet en lille fin udstilling med effekter omkring de 2 æsker med palmeblademanuskripter. Der var en del fotos bl.a. af Ejbys gravsted i Trankebar. – Det er den første grav til højre, man kommer til, når man drejer ind på Nygades kirkegård. – ( Jeg fik dog ikke set hele udstillingen, da snakken gik meget livligt. Mange kendte hinanden, og der var en del bekendte der gerne ville have tid til en snak). Udstillingen er åben indtil slutningen af september, så de af jer, der ønsker at se den, kan se den i Informationssalen, Syddansk Universitetsbibliotek, Campusvej Odense (gratis adgang).

Advarsel til dem, der ikke er stedkendt: Det er stort som en lufthavn. Ret så stort og uoverskueligt. Godt de snakkede dansk, folkene der. Man kan nemt fare vild.


Erik Hellerup Madsen, medlem af vores forening, var personen, der fandt æskerne med disse Palmeblademanuskripter i et brand-skab, på biblioteket. Senere fik han god hjælp af forskningsspecialist P.S. Raman, en inder der bor i DK. Han har studeret den gamle skrift i Indien og kan læse palmebladeteksterne og hvad der var skrevet på alle disse blade. Raman har brugt rigtig mange studietimer på at læse sig igennem de 2 bøger. Den ene bog er på ca. 60 palmeblade, hvor der er skrevet på langs af bladet. På hvert blad er der skrevet 6 linier, på begge sider. Den anden bog er lidt længere, men samme blad- antal, i stedet for 6 linier er der 8. Raman fortalte, at da han skulle læse bogen igennem ved af en lup, var det meget svært, når bladet var så langt. Bogen er skrevet med lidt ældre tamilske bogstaver, så ud fra det, kunne han sige, at bøgerne måtte være fra ca. 1670 - næsten det samme tal, kom Kaare Rasmussen fra institut for fysik og kemi SDU frem til ved at lave en C14 analyse på en lille stump fra et af palmebladene. Han sagde:” ca. 1676 må man have fældet træet. Lidt frem eller tilbage”. Raman fortalte: ”Den lille bog har nok taget en uge at skrive. Den store en måned.”

Hvad handlede bøgerne så om ??? Indisk mytologi og moralske fortællinger. Der kunne inddeles i 3 kategorier, på indisk:

  • Venpa : Meget strikse fortællinger.
  • Viruththam: sang imellem historier.
  • Aathichoodi.: Moralske fortællinger.

Rama gav os en lille fortælling fra en af bøgerne: ”Koen, der mødte en sulten tiger.” Den historie findes stadig den dag i dag i Indien.

Hvornår præcis bøgerne er kommet til Danmark kunne Erik Hellerup Madsen ikke sige. Det kan være vi senere, kan komme det nærmere. Da han ikke er færdig med emnet – endnu…

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.08 | 16:38

Fantastisk fund. Mange brikker blev sat på plads omkring Jens Jacob Wodschow og skæbnen Wodschow/Runge/Thaae. J.J var min 2xtipoldefars bror.

...
11.08 | 19:39

selv Tak jeg er i øvrigt direkte efterkommer af Cathinka Kierulf

Venligst

Klaus Gotschalk

...
17.04 | 07:11

Min forfader Daniel Michelsen Kroyer (Krøger) var indskrevet som del af mandskabet på Doequeen i 1743 (Asiatisk Kompani).Findes han på kirkegården?

...
15.02 | 18:51

Hej
vi har besøgt Serampore for et par år siden.
Er genopbygningen i gang af guvenør / chefboligen?
Min tiptip oldefar Jacob B. Scavenius var 1. faktor i 1780

...
Du kan lide denne side