Her vil jeg gerne fortælle lidt af Trankebars historie.
Ove Gedde:
Født den17.12.1594
13 år gammel studerer han på Sorø akademi
1615 Rejser han til Holland for at studere fæstningsværk.
1617 rejste han til KB med sin hustru.
1618 starter han sin lange rejse til Indien.
25.okt.1620 lander han på Trankebar.
Rejser hjem den 13.feb. 1621.
1620.
den 7 december starter byggeriet af Dansborg.
I fortet er der Dronningebastionen, konge- Frederik- og Christian bastionen.
Ved vandet Strandporten (mod nord ) Prins Carl bastion, store og lille port Jylland / Fyn.
I 1651 kom bymuren omkring Trankebar.
Sjælland
(den første ved hvet mod nord.)
Delmenhorst
Oldenborg*
Ditmarsken*
Holsten
Norge’
Danmark
Gyldenløve
Prins Jørgen (lige før Fortet)
På Paradepladsen lå spinde og karte huse.
Der var 64 ”hvide” i byen.
Dansborg :
Gårdspladsen var teglbelagt. Der var langs med muren indkvarterings rum og forrådskamre.
HESTESTALD med smedje lidt ud foran vandport
8 værelser til 7 mænd i hvert rum. Mod nord.
6 værelser til mod vest, fængsel, rustkammer og krudtrum.
4 værelser mod syd.+ Køkken og øl og vin rum.
Leyel byggede i hans tid en stenbro over voldgraven. Hvor S porten var. Senere blev den flyttet midt på.
Dansborg var helt færdig bygget i 1624
Kalk af muslingskaller / sort sukker og æggehvide bruges til afpudsning af væggene. De bliver glatte som et spejl.
For vinduerne brugte man fransk flet. (Som det man har på stolene)
Gedde havde efterladt 20 mand under kommandoren af løjtnant Henrik Hess og CHR: Mohlen.
Mohlen født i Holland
Hess var søn af rådmand Anders Hess i Helsingør og Dorthe Henriksdatter . Han var med på O.Geddes togt som Løjtnant på København Under Erik Gruppe
1621 - 1636.
Roland Crappe:
Gjorde sine ungdomsrejser til Indien 5 gange, først som kahytsdreng senere som skibsassistent og skibskøbmand. Blev skibskøbmand på ”Øresund ” der forud for Ove Geddes flåde forlod KB. 18 august 1618.
Ansattes i indien af O. Gedde 14 dec. 1620 som visitator og direktør for komp. Etat i Indien og aflagde samme dag ed. O. Gedde og Crappe var i konstant strid. D.10 feb. 1621 forlod Crappe ophidset Dansborg og fortalte Gedde at han måtte se sig om efter en anden visitator. Gedde lod Crappe bringe tilbage ved hjælp af ” Elefanten”s skipper, og det kom til et forlig. Da O. Gedde forlod Dansborg overlod han Crappe som den øverstkommanderende.
Gik til KB. 1622 med ”Kiøbenhavn ” Blev udnævnt d. 25 marts 1623 til General og Commendent.
Ved Crappes frahver. Er det Hess og Mohlen der har styringen på Dansborg.
½ år før Perlen, tog Vandhunden og Christianshavn fra KB 21 april 1622. Præst om bord er Hr. Mads, han førte en rejse journal. Som blev trykt i ”Dansk magasin” I:R:I:B side 104
Rejser Crappe tilbage Indien igen 27. marts med ”Perlen” ledsaget af ”Jupiter” og kom til Dansborg 14.marts
Der skulle havde været 80 om bord
På skibet var også Kaptj. Leonhardt Thomsen. Og Jon Olafson.
Skipper. Christopher Boye. Faderen engelsk moderen norsk. (Boye var skipper på Ove Geddes togt)
Skipper Peter Andersen
Konstabel. Niels Dreyer ( Olsen)
Assistent Søren Nielsen
Bøsse skytte: Anders Olufsen ( eller Søren Olsen)
Bent Andersen’ 30 år han var oprindelig skrædder.
Niels Friis
Niels Skoster
Peter Alkmaar
Peter Koning
Peder v Bergen (pedersen)
Proviant skriver Peter Frandsen
Medhjælper Christian Hansen
Styrmand Claus Dirichen
Rorgænger Frands Hansen (var Smed)
Bartskæret Henrik bartholomæus
Menig Hans Namensen (Sønderborg)
Herman Rygaardsen
Jacob Roode Fra Kønigsbjerg
Ivar Jensen (Hansen)
Stehen Andersen
Lars Simonsen
Peter Johansen
Trompeter Jørgen
Oppasser frands Mønnting 22 år
Tømmermænd Tord Nielsen KB
Overtømmermand Claus From (fromme)
Jungmand Thomas Jensen fra Flensborg
Jungmand Peder Jensen KB
Bådsmand Mickel Seiberg
Jon Olafson fortæller om sin tid i Trankebar.
De lå næsten 14 dage på skibet inden de blev kaldt til fæstningen.
De kunne meget tydeligt se en stor søslange, så de blev ved skibet i 3 timer inden de turde sejle iland. Han fortæller at den var mindst 900 alen lang.
Alle kom i land, under trommer og trompeters larm.
På mønstring pladsen blev vi råbt op, ved navn. I den første tid blev vi mønstret, hver eneste dag der blev exercerede og indøvet i våbenbrug, på krigsmanér. Vi skulle stå vagt hver 3de nat-
Vi blev inddelt i grupper med 7 i hver. Der skulle vælges en gruppeformand for hver gruppe. Som skulle sørge for at alting gik rigtig for sig.. .. hver stue blev kaldt efter gruppeformanden. Vi fik uddelt bordstel, krus, kander, skåle, tallerkner samt en vandkøler, som bestod af en stenkrukke, med en tynd hals. Den skulle nedgraves uden for vores stue, for at holde på køligheden.
Der blev lejet ældre indiske kvinder, til at hente vand til hver gruppe.. Kvinderne bar vandet hjem i stenkrukkerne. Vi fik også en indfødt til at vaske vores tøj. Vi fik en FANO i vaskepenge, som blev trukket fra vores løn.
Der blev ringet med kl. til hvert måltid som vi fik udleveret fra køkkenet. Vi fik en pægl fransk rødvin, en kande øl, efter endt mad skulle vi på vagt.
Der var poster fordelt på hele fæstningen og i vagtporten. – Guvernøren gik selv en runde af og til, for at se om der var nogen der sov på posten.
Når der kom peber fra Tanjore, måtte alle dem der ikke var på vagt, hjælpe til med at bære peberet til lagerrummene.
Vi afløste dem der skulle med skibet hjem til dk.
Der var mellem 80 – 90 kanoner på Dansborg. Kirkesalen blev bygget efter dansk mønster. Den fungerede også som domhus, rådhus og skriverstue.
I kirkesalen hang billede af Naiken og hans søn, De var ikke utiltalende, skriver han.
Naiken havde 900 kvinder Friller de 300 fik sønnen.
Uden for fæstningen var et særligt hvilested ( kirkegård) omgivet med et højt stakit og en jernlåge med en stærk hængelås !!!!
Præsten havde nøglen, når der var en død blev han fulgt af hele Fortets besætning. Æresfarvel med trommer og trompeter. Der blev på militærvis skudt 3 gange i luften.
Der var ingen kirkeklokke på fæstningen.
Der er en nat 3 mænd der sover på deres vagt. – de kom alle tre i fængsel, Guvernøren var hos Naiken i Tanjore. Når han kom hjem skulle de straffes.
Der var dog så mange syge soldater så man ikke rigtig kunne undvære nogen. Så man ville ikke henrette dem alle tre.
Der blev besluttet at i en hat skulle der være tre sedler . På den ene stod der død. Ham der fik den seddel skulle lade livet. En pæl på paradepladsen var henrettelse pladsen.
Man byttede altid mandskab når der kom et nyt skib hjemmefra..
Derpå var Henrik Hess - han var gift med Dorthe Lucht. Datter af tolder i Helsingør (david lucht)
Også Søren Harrebo( harbo) søn af Christen og Birgitte Mund.
Den daglige mad på Fortet; Morgen ris kogt i mælk. Fersk, fisk, flæsk færsk gedekød og forskellige fugle. Der blev holdt geder på fæstningen 100 stk.
På et tidspunkt er Jon uenig med en soldat, han giver ham en lussing. Han talte ilde om Island. De kom begge på træhesten.
Jon Olafson skriver også om en katolsk kirke på pladsen gad vide om det er inde i gården eller om det er den lille katolske kirke der ligger bag ved Fortet.
Han fortæller at det var en lille kirke som en katolsk præst havde bygget. Man holdt andagt der.
Jeg kan ikke se den kan forveksles med den oppe ved bymuren.
Da bymuren jo ikke var færdig bygget i 1624. Hvorfor fortæller han om 100 mand på bastionerne?? Havde det været bymuren må der da havde været mange flere.
Crappes ankomst.
1624.
Var Dansborg helt færdig udbygget
Han bliver modtaget på stranden Dansholm, d. 15. af Embedsmænd Talliarerne og Tempelpigerne
De ledsagede ham dansende til fæstningsporten. Da han betrådte Dansborg drønede der 9 kanonskud og Garnisonen, som var opstillet i gården, afgav salver.
Han overtog straks styret efter overkøbmand Chr. Mohlen. (Møller)
Byen var belejret af Naikens feltherre Calicut. Han begyndte dog fredsforhandling med Crappe.
Han tager til Tanjaur med 2 nye kobberkanoner og et maleri af Chr. 4. m.m. Crappe fik gaver igen til en værdi af 100.000 Rdlr.
Ufreden gav de Chr. Mohlen skylden for. Ved denne gesandtskabsrejse lykkes det Crappe at holde englænderne ude af Tanjaur.
.Toldhus på Paradepladsen.
På mønstrings pladsen er der mod syd 4 rum + køkken og hønsehus, depot rum for vin og øl.
Mod vest er der 6 rum, først tøjhus, og sidst i rækken fængslet.
Mod nord 8 kammer og port indgang + vagtrum.
1624
lykkes det ham at genforhandle traktaten 30 juli ”Mod en årlig afgift til Naiken.
1626 Posthesten kom til Trankebar.
Den
var så dårlig i stand, at den ikke kom hjem til dk igen.
Naiken Ragnato dør 25 nov. Sammen med ham brændes hans enker 119
Hans søn overtage styret. Inden Naikens død havde faderen givet nogle af sine yngre kvinder til sønnen .
1629
var der hungersnød, monsunen udeblev, mange fattige solgte deres børn for et mål ris.
Der blev bygget et Toldhus på Paradepladsen.
Præsten
Storm
rejser til Trankebar. Med orlovsskibet ” kom i fængsel for slagsmål, han slap ud med løfte om bedring.
Land udvidelse 1670 –76 og 1715 1739.
Folk døde af dysenteri.
1636
Præsten
Niels Andersen
ankommer den 7 nov. Med skibet” St. Anna”. Han prædiker offentlig på Potugisisk. Dog varede det ikke længe, så henfalder han også til druk. Folk i Trankebar: Ingen ville nu ikke hengive sig til den Lutherske tro, når det stod så ilde til med de to præster.
Han ville lære portugisisk ( der var så mange der var blevet fordrevet fra Porto Novo.
Christian Pedersen Storm
Var den ældste af de 2 præster som virkede på Dansborg.
Præsterne på Dansborg, for soldaterne på Dansborg med på drikkeriet.
Præsterne drak frygtelig sommetider for meget, så de kunne finde på at løbe splitter nøgen rundt i TR. (Med et lille lændeklæde) ved højlys dag. Niels Andersen med et sværd i hånden.
Præsten kunne så komme løbende m. sit sværd i hånden, og smadre krukker på makedspladsen, (Måske fordi der var handel på en søndag hvor folk skulle holde helligdag)
Han hakkede løs på en hest som stod og gumlede hø – Alle folk var faret af sted da de så præsten komme løbende.- hele markedets pladsen var et stort kaos efter præsten havde været der.
Hans forbrug af kvinder, var stor, som han mishandlede og voldtog.
På markedspladsen solgtes hver søndag ; høns /æg/kokosnødder/ frugter / ris/ krydderier/ betel/ lerpotter og smykker.
Smør i krukker (ghee)
Christian Pedersen Storm
Niels Andersen Udbyneder. Disse to var berygtet for deres umådelig drikkeri. – Deres samliv
Med portugisiske kvinder og mishandling af TR, s indbyggere. Da de ene præst blev fængslet forsøgte han at få soldaterne at gøre mytteri.! For den forseelse blev han dødsdømt, syet inde i
En sæk og kastet i havet. Den anden fik samme dom, den blev dog formidlet og i stedet blev han sat i land på en øde kyst på Ceylon.
Måtte N .Andersen gifte sig med en slave som han havde hugget fra en muslim.
Herman Causens
tjerner bliver overfaldet af Præst Andersen.
Philippa Texera
mistede sit barn i 4 mdr. efter at være blevet overfaldet af præsten.
May Giomar
bliver også overfaldet – døde senere af sine slag-
Anna Salazar
bliver hårdt såret.
Francisca
– sygeleje i 7 mdr. efter slag af præsten. Hun overfaldes 2 gange- døde af sine slag.
Bøsseskytten Michel van Dantzigs beskytter Francisca men overfaldes alligevel.
Pacheco
slave lå 12 timer inden sin død
Juan Borges
- mindre overfald- skænderi om en papegøje.
Manuel machodo
– fik smidt en jernstang i hovedet. –lå 2mdr. i sengen.
Juan fra Nagaparnam
blev slået i Rådsalen af N:A. uden at nogen greb ind.
Cristen Pedersen Storm
en nordmand. Det sket at præsten kom til kirke og kunne ikke prædike fordi han var fuld.
Storm havde giftet sig med en sort portugisisk slave ( Mesits) – Hans kærlighed var dog ikke større end han pryglede hende så hun mistede sit helbred og førlighed.
Disse to præster var hele Trankebar bange for. Dommen faldt med at: Drukning udi havet i en sæk med sten.. Præsten havde 3 slaver / Antonio / Maria / Dominga små børn. De midler præsten havde, skulle også gå til at disse tre børn fik en kristelig opdragelse. Hans straf var så høj fordi han ville rømme med et af kompagniets skibe. 4. sømil nord for Dansborg 1 mil fra land.
En Hollandsk kommandant fra fæstningen Paliacate Jûrgen Boddum havde besøgt kirken på Dansborg. Han fortalte senere til Leyel at han ikke turde tage til Dansborg for han var bage for de 2 præster.
Midt på ugen var præsten så fordrukkent, at han faldt i søvn på prædikestolen om søndagen. En soldat gik op på prædikestolen for at vække ham. Ide han tog præstens arm – blev han vågen og råbte ”Ej schenk voll, der Hr. Stackenborg soll es haben”. – Kirken rungede af latter. Fremover blev det en drikkeskål - ved alle selvskaber.
1636
Præsten
Niels Andersen
ankommer den 7 nov. Med skibet” St. Anna”. Han prædiker offentlig på Portugisisk. Dog varede det ikke længe, så henfalder han også til druk. Folk i Trankebar: Ingen ville nu ikke hengive sig til den Lutherske tro, når det stod så ilde til med de to præster.
Han ville lære Portugisisk ( der var så mange der var blevet fordrevet fra Porto Novo).
Skibspræst Niels Andersen
, på Skt. Anna blev da han kom iland præst på Dansborg 1634
Da han blev ansat havde han sat sig for at lære portugisisk en redelig vellærd mand, men det skulle senere blive til det helt forfærdigelige. Han blev en strid mand der bankede alle der var på hans vej.
Voldtog kvinderne. Havde flere dødsfald på samvittigheden. 1645 bliver præsten stillet for Rådet
For hans tyranni. Han kunne ved drukkenskab finde på at løbe halv nøgen rundt i Trankebar med sin sabel og jernrør maltrakteret mange folk. Med sin sabel havde han slået en muslimsk mans hest ihjel. Man kunne formåede at N:A: var en stor stærk mand..
Hestens ejer lod heste kadaver slæbe hen foran porten til fæstningen, og en mængde indere fulgte eks. og smed deres ødelagte ejen dele i en hope foran porten. Klage ville ikke nytte noget. – Pessart
Var på rejse og gamle Jacob van Stanckenborg, var magtesløs. Fæstningens soldater stod på Niels Andesens side. Niels A. tog hesten med hjem og flåede skindet af den.
To gange måtte præsten hives ud af et bordel i TR. Hvor han omgikkes dame ved navn Natalia.
Den 3. okt. 1645 bliver præsten dømt.
Og bliver dømt til forvisning fra TR, da TR .beboerne gik i forbøn for ham. Tilføjet de. 8 okt. Hans kone Monika beholdte huset og bohave, men fik ingen penge. Hvordan hun klarede sig vides ikke. N:A: blev sejlet til Ceylon , men ændrede ikke adfærd.