Fra Sundet til Insle of Wight

Fra Sundet til Isle of Wight

Skibene, i "flådens udredning" som er et komplet regnskab
over indkøb og leveringer til Den Ostindiske flåde, nævnes fem skibe:

Elephanten,

Lybske Davis (senere David)

Jagten Øresund

samt to borgerskibe:

Christian

København

En Hollandsk fløjte var forsynings skib. Den skulle følge med
flåden til Kap Verde og der tømme sin last af forsyninger over i de andre skibe.
Derpå skulle den tage last med salt hjem. Jagten Øresund blev sendt af sted før
de andre.

Da ordre om at lette og sætte sejl lød, havde alle været om
bord et godt stykke tid. Nogle havde været med, da skibene blev udstyret, andre
kom om bord, da de lå på reden, med alle havde været om bord, da skibene
sejlede til Kronborg. Mange kendte hinanden i forvejen. Lederne var jo alle
rekrutteret fra den kreds af borgere, der om gikkes hinanden både selskabeligt
og forretningsmæssigt, og de var også mere eller mindre i familie med hinanden.
men på en lang rejse som den, de begav sig ud på, gjaldt helt andre regler for
omgang med hinanden. Ove Gedde har i alle tilfælde kendt mange af dem fra sin
tid i kancelliet. Mange officerer var ældre end ham.

Købmændene var både ældre og erfarne i handlen med Ostindien.
Deres hovedformål var at tjene mest muligt. Den mere almindelige del af
mandskabet føjede sig nok til at starte med, med de skulle lige se ham an. Hvad
var han for en fyr, ung og adelsmand? Alle skulle stikke deres grænser af, og
Ove Gedde skulle føle sig frem og ikke støde nogen. Han var meget bevidst om,
at han var kongens gesandt og var blevet pålagt en stor opgave. Han har haft
ca. en måned, hvor ham kom nærmere ind på livet af dem. De menige søfolk kendte
også hinanden fra andre udmønstringer, og håndværkerne var ikke helt fremmede
for hinanden. De havde også et vist kendskab på godt og ondt til deres
befalingsmænd. Fra de satte ud fra Bremerholm i slutningen af oktober, og til
de sejlede ud af Sundet den 29. november har alle nogenlunde lært hinanden at
kende. Det var situationen hin november nat.

Den 29. november om natten var det bælgravende mørkt. Det
blæste nok også med byger, sådan som vejer nu er i november. Senere på dagen
var de begyndt at gøre søklar . Al løst grej på dækket skulle under dæk eller
surres, sejlene gøres klar, så man kunne nøjes med at hale i den løse ende af
et slipperstik, for at sejlet kunne falde. Fald var slanget på dækket, se de
frit kunne løbe i blokkene. Fremmede var jaget fra borde. Nu er skibet vores,
ingen fremmede skal forstyrre os. Farvel til slægt og venner. Så kom ordren til
at bemande gangspillet og hale ankeret op. Rorgængeren var på plads og
mandskabet var i riggen klar til at sætte sejlene. Så snart ankret slipper
bunden, begynder skibet på sine bevægelser. Det dypper snuden og skummet
sprøjter op. Så lægger det sig til den side efter, som sejlene presser det. Vi
er fri. Vi skal til Ceylon. Vi skal opleve alt det "som bonden aldrig
ser". Men først skal vi igennem Kattegat. Om natten den 29 november 1618
er der hverken bøjer eller fyr at sejle efter. Det eneste lys , de havde var
"fyrmandens" lanterne at sejle efter. Der var dog erfarne navigatører
med, som havde prøvet det adskillige gange. Nu skulle det vise sig, om mændene
kunne deres job. Et er at sejle fra København til Kronborg, noget helt andet er
at sejle i mørke og snusket vejr på et skib, man ikke rigtig kender. Vil
sejlene opføre sig, som de skal, er det rigtige fals, vi har fat i, hiver
makkeren med eller pjækker han bare? Utallige spørgsmål og små problemer skal
løses i de første dage. Holder skibet tæt, når belastningen på skroget ved bidevindsejlads 
vokser. (sejle mod vinden).

Den 5. december er de 20 mil fra Nessit, det må være
Lindesnæs ved Norges sydspids, og den 15. passerer de Dover. Da kom de ind i en
hollandsk flåd på 25 skibe, som alle skulle til Lissabon, skrev præsten i
ligprædiken. Begge beretninger skriver, at den danske flåde ankrede op under
Wichten udi England den 17. december, efter at de havde været i storm og regn i
18 dage. Det fandt de skibet David liggende, og samme dag ankom København.
Næste dag blev Det Brede Råd samlet, og det besluttede, at alle skibsråd skulle
aflevere en samlet oversigt over proviant og andre fornødenheder, som de
manglede. Det skulle være omhyggeligt udført, for det de bagefter manglede,
skulle de selv for egne midler anskaffe sig. Oversigten skulle afleveres til
Visitateuren Peter van Xanten. Han var overkøbmand om bord på David, og navnet
tyder på, at han var hollænder. Samme dag den 19. kom den Hollandske Fløjte
(skibstype) og berettede at skibet Christian var sejlet ind under Norge.

Samme dag er den kejserlige gesandt Boschouwer og Peter van
Xanten sejlet ind til Newport, og der havde opfordret alle til at sværme i land
og tære på kompagniets penge. Da Ove Gedde ikke kunne stoppe der pr. brev eller
sende bud, gav han ordre til, at ingen måtte forlade deres skib, med mindre de
fik speciel skriftlig tilladelse til det. Så tog han selv til Newport den 23.
og gav ordre til, at visitateuren kun måtte have en tjener og en købmand hos
sig. Alle de andre skulle holde sig til deres skibe. Såfremt nogen undtagelsesvis
skulle til byen, skulle det være på egen bekostning og ikke på kompagniets,
eller skulle visitateuren selv stå til regnskab for beløbet over for
kompagniet. Samtidig fin han også ordre om, at indkøb og transport skulle
foregå samlet for hele flåden. Da han jo havde fået en oversigt fra alle skibe
over deres fornødenheder, kunne han købe det hele ind på en gang og
transportere det hele til skibene i deres egne både. Visitateuren havde også
for skik dagligt at købe frisk forsyning af kød og anden proviant til skibene
og leje engelske både til at sejle det ud til skibene. Han fik ordre til at
købe ind for flere dage ad gangen og fragte det ombord på egne både. Og da han
også havde fået at vid, hvad hvert skib skulle bruge, skulle han også
omhyggeligt holde regnskab over det beløb, der blev brugt til hvert skib, så
skibene kunne stå til ansvar for deres forbrug. Det syntes såre logisk, og det
burde ikke være nødvendigt at belære en overkøbmand om sådan elementær
regnskabsføring. Her viser den unge admiral at han godt kunne tage vare på de
ham betroede penge. Købmændene troede, at Ove Gedde var et let offer for deres
kreative måde at købe proviant på. Det er første gang, Ove Gedde beretter om
vanskeligheder med hollænderne.

Så må julefreden have sænket sig over flåden, for den næste
dato som er i rapporterne er den 30. december. De har holdt jul og som
tjenestemand har der ikke været noget at skive om. Rapporten er helt igennem
meget nøgtern. Kun enkelte gange tilkendegiver han sin mening. De 30.
besluttede Det Brede Råd, at flåden skulle ligge inder Wichten i 4 etmål
(søfartsbetegnelsen for et døgn) og vente på Christian. Derefter skal vinde
blæse fra en gunstig retning i et døgn før de letter. Skulle Christian viser
sig, før de 4 døgn er gået, skal man stadig vente på et døgns gunstig
vind.  Samme dag besluttede rådet også,
hvor mange der skulle spise i kahytten på David. Der var flere personer, der
mente sig berettiget til at spise i kahytten, end der var plads til. Fra denne
dag skulle der kun være otte, der spiste i kahytten, resten kunne finde deres
måltider i "øverste hytte", hvor de dog skulle få mere mad end
skibsfolkene de har måtte spise sammen med dem som vi i dag kalder
mellemledere. Det var bartskæreren, lægen, skriveren, overkvartermesteren,
overtømmermanden og alle andre over- et eller andet.

Under opholdet på Isle of Wright forlangte den engelske
guvernør betaling af Ove Gedde for at ligge på reden. Dette syntes Ove Gedde
ikke var behørigt, så han drog op på kastellet og viste guvernøren skibspasset.
Det var guvernøren glad for, og Ove Gedde blev behandlet efter rang og stand.
Derefter kom guvernøren om bord op Elephanten og blev som gengæld for den fine
behandling han havde givet vores admiral, fyrsteligt trakteret. Det indebærer
som skik var dengang, at hver gang en af de høje herre udbragte en
"skål" blev en kanon fyret af.

Den 1 januar 1619 blev en travl dag for Det Brede Råd. Samme
dag blev Siks Jakobsen, skipper på København og medlem af skibsrådet, dømt til
tab af 2 måneders løn for ved snak med folkene næsten at have fået dem til
mytteri.

Boschouwer og visitateuren Herman Rosenkrants, der ikke var
i familie med Kaptajnen på David, forlangte penge af ekspeditionens beholdning.
De havde brug for flere penge end de 1000 daler, de havde taget af Davids
kasse. Foruden de 800 daler visitateuren havde, ville de tage 1300 af
Københavns skibskiste. Der ville blive aflagt regnskab for det hele, så pengene
ville ikke blive brugt unyttigt, står der i rapporterne. De foresourgte også om
de 400 eller 500 daler, som Erik Grubbe havde bedt om at låne af kompagniets
penge. Ove Gedde svarede, at det ikke kunne være til stor skade, da Erik Grubbe
jo havde indskudt 5000 dale i kompagniet.

Men de selv kunne gøre, som de ville, og stå til regnskab
for en eventuel manko på kontakterne i Ceylon. Efter deres befaling gav han
også købmanden på Elephanten 50 daler. Det var en travl nytårsdag. De 24-årige
admiral har måtte forhandle sig til rette med to benhårde erfarne
forretningsmænd med erfaring fra det hollandske handelskompagni.

Samme dag ankom Thyge Stygge, kaptajn på Christian. Han
berettede at skibet Christian var sprunget læk og var blevet repareret i
Hokalff i Norge. De havde mistet tre ankre og fået beskadiget det fjerde og lå
nu i Dunse- måske er det Dungeness? - og ventede på gunstig vind for at komme
tilbage til flåden. Det Brede Råd besluttede samme dag at sende Thyge Stygge og
Amling von Ossdem over land til Christian og bringe skibet til flåden ved først
givne lejlighed. Der blev bevilget dem 100 daler til fortæring og Thyge Stygge
blev refunderet 50 daler for fortæring på rejsen til flåden.

Så var der ro i to uger. Den 15. januar blev det bestem, at
de ikke ville vente længere end til den 17. på Christian. Hvis skibet ikke var
kommet den 17. skulle man "gange til Seils" og efterlade dem nogle 
breve.

Den 17. kl 8 satte admiralen signal, at han ville sætte sejlene
til middag. Men det kunne han ikke, fordi Boschouwer og vores folk, som han
skriver, ikke var kommet om bord. Folkene, dvs. mandskabet, har nok holdt øje
med gesandtens chalup. Så længe den stadig lå i havn, sejlede flåden ikke.
"Så kan vi nok tage et bæger til" har de sagt til hinanden. Og de havde
jo ret. Boschouwer skulle også transporteres til kejserriget Candy. Det var
frustrerende for den unge admiral, men over middag kom Christian, også var det
jo godt at de ikke havde lettet. At gesandten overså Ove Geddes signal var en
respektløs handling og har nok ikke bidraget positivt til deres indbyrdes 
forhold.

Den 18. var Det Brede Råd atter i funktion. denne gang
handlede det blandt andet om sovepladser. I de to borger skibe måtte der kun
sove 4 personer i kahytten, da det ellers forårsagede stor disordre. resten
skulle sove i den øverste hytte, altså sammen med folket. Ifølge
skibsartiklernes § 49 er det kaptajnen, der anviser sovepladser. Her måtte Ove
Gedde altså selv gribe ind. Der var nok ikke den samme mandstugt op
borgerskibene blandt de såkaldte civile, som var på kongens skibe.

Det blev også besluttet, at skibsrådene ikke måtte give
tilladelse til at tappe drik fra lasten eller udlåne nøglen til drikkevarerne i
kahytten uden at have fået tilladelse af præsidenten, dvs. Ove Gedde. Han
skulle vide hvor meget der blev brugt og sikre at ingen fik mere, end der
tilkom ham. Det har nok været tappet lidt mere end den daglige ration.
Forbuddet var begrundet med, at "ingen må forbruge mere end sømmeligt 
er".

Ved samme lejlighed blev en rokade blandt befalingsmændene
vedtaget. Christoffer Stygge skulle være Erik Grubbes fændrik i stedet for
Johan Venstrermand, Thyge Stygge, øverstbefalende for soldaterne, fik Jørgen
Orming til sergent i stedet for Murmands. Til sidst skulle Otto Urne tage
Christoffer Stygges plads som korporal for Adelsbursene dvs. kadetterne.

Medens de stadig lå ved Isle of Wight, måtte de sende to
mand hjem på grund af en farlig sygdom. Det var fændrik Johan Wenstermand og en
trommeslager fra det ene kompagni. Så kan man spekulere på, hvad det var for en
sygdom. Ove Gedde er diskret og røber ikke, hvad de fejlede. Det ser ud ti, at
der er to9 af samme navn og den anden Johan Wenstermand forbliver ombord og gør
karriere inden Bremerholm. Tre mad rømmede: Borgmester af Malmøs søn, som var
soldat, skipper Niels Malmøs søn, som var Ove Geddes personlige tjener, og en
anonym sømand fra Elephanten. Livet til søs  nok været lidt for meget for de unge
mennesker. Til gengæld blev der mønstret 4 sømænd til Elephanten og nogle
sømænd og soldater til de andre skibe. Det har enten været nogle danskere, der
af en eller anden grund var strandet på øen, eller nogle indfødte. Dengang tog
man det ikke så nøje. En mand var arbejdskraft uanset nationalitet, og de fik
alle samme behandling, som det fremgår af beretningen.

Den 22. januar fik visitateuren skriftlig ordre til at
henvende sig til skibet Christian for at undersøge, om de manglede noget og
hvornår de var klar til at sejle med flåden. Den havde jo under turen til
Lindesnæs mistet tre ankre og fået et anker stærkt beskadiget. Desuden havde de
fået repareret skader på riggen og ved samme lejlighed rettet på den, så skibet
sejlfærdigheder blev forbedret. På denne henvendelse blev der af kaptajnen
svaret, at de var klar til at sejle næste dag. Dog mente de, at Det Brede Råd
og styrmanden skulle forgaddes, samles eller spørges, forinden.

Samme dag blev Det Brede Råd samlet, og det besluttede, at
flåden skulle sejle videre næste dag, og at det første sted de skulle få
forferskning, vand og proviant, skulle være Kap Verde. Dersom de ikke kunne få
noget der, skulle de sejle til Ill de May, det må være Mayo, en af de
Kapverdiske Øer. Den 23 januar sejlede flåden fra Isle of Wight med kurs mod
Kap Verde. Efter ophold på 36 dage sejlede flåden ud i Atlanterhavet.
Ovenstående beretning om begivenhederne på turen fra Sundet til Isle of Wight
og under opholdet ved øen er, hvad Ove Gedde har syntes var passende for
tjenesterapport til chefen. Det var de nøgne kendsgerninger. Med hvad gemmer
sig bag de nøgterne ord? Alt det selvfølgelige og hverdagsagtige nævner han
ikke.  Holdt de datidens juleskikke? Hvad
med den 31. december? Der står heller ikke noget om stemningen i flåden blandt
mandskabet.

De sidste dage havde været begivenhedsrige, og Ove Gedde må
have fået kendskab til vanskelighederne med den brogede flok af soldater,
søfolk og købmænd, der lå og ventede på ham. Hvis man ved lidt om sejlads og
skibe, kan man komme med et kvalificeret gæt på hvad der foregik bag
kulisserne. 18 dage fra Øresund til Isle of Wight? Selv om skibene ikke sejlede
så hurtigt, synes det at være lang tid for at sejle til den Engelske kanal. Men
det var dårligt vejr og ikke alle om bord var vant til at sejle på denne
årstid. Alle danske skibe, såvel kongens som købmandsskibene, lagde normalt op
for vinteren i løbet af oktober. Først rasede efterårsstormene, så kom isen, og
til sidst på den anden side af foråret kom der igen vejr til at sejle
forsvarligt. De skik holdt sig fra middelalderen helt op til midten af 1900
tallet.

Ove Geddes flåde begyndte sit togt, da alle andre skibe var
lagt op for vinteren. Dens sejlegenskaber var nok datidens bedste, men set med
vores målestok var de nok ikke for gode. De var langsomme og tog sikkert en
masse vand ind, både gennem kanon portene og fra dækket ned i lasten. På
vejrdækket har der været store solide træriste, så an fik lys og luft ad den
vej - men der kom også vand ind, når søen slog over dækket. I det hele taget
var der koldt, mørkt og - fat at sige det mildt - fugtigt under dæk.

Den samlede besætning har været ombord siden begyndelsen af
november og indtil de stævnede ud i Kattegat, har de arbejdet med at klargøre
skibene, de har lastet og surret, været op i riggen og i det hele taget lavet
alt det sædvanlige arbejde. de har delt mad og køjeplads og taget bestik af
hinanden. De menige har fundet ud af, hvordan man skulle behandle netop deres
kvartermester eller fændrik og hvordan skipperen ville have, at man skulle
opføre sig over for ham, kort sagt alle de småting, som er på en arbejdsplads.
Lederne har også observere de menige og sikkert fundet ud af, at den ene var
villig og dygtig, eller den anden godt nok hurtig og dygtig, men altid under
protest. De skulle leve tæt op ad hinanden i lang, lang tid. Så da de satte
sejl i nattens mulm og mørke den 29. november, og der skulle sejles i et stræk
til Isle og Wight., har det taget mange kryds for at komme ud af Kattegat, og
det var mørkt og blæsende. Det havde været en hård rejse, fremgår det af rapporten,
David var på reden da Elephanten ankom. Samme dag kom København, det mindste af
de to borgerskibe. Den 19. ankom den hollandske fløjte, deres forsyningsskib og
berettede at Christian var sejlet ind under Norge. Den var sejlet i læ for det dårlige
vejr. Det yder på at vejret har været mere end skibet kunne tage. Når man er klar
af Lindesnæs ved Norges sydspids får man hele den mægtige vestenvind og sø fra Nordatlanten 
væltende ind i mod sig. Flåden var blevet splittet  af det dårlige vejr og aftalen  var at skibene skulle mødes ved Isle of Wight og vente på hinanden, 
hvis de ikke 
kunne følges ad. Skibene skulle så slikke sårene efter det hårde vejr. Sejl og rig  skulle gennemgås, og evt. lækager i dækket eller skibssiderne  skulle kalfatres.
Skadet proviant skulle erstattes der var nok at tage sig til.

Nu havde Ove Gedde et langt stræk i søen foran sig. Han må have
vendt og drejet begivenhederne uden den første del af rejsen under opholdet ved
Isle of Wight og har draget sine slutninger. At komme for meget på kant med Kejseren
af Candy´s gesandt var nok ikke tilrådeligt, da gesandten havde stor indflydelse
på kejseren. Det kunne skade ham , men der var et stort modsætningsforhold mellem
dem. Forflytning af personel, efter at afgangen var sat, var et klogt træk. De måtte
jo ikke forlade skibene, og de måtte ifølge skibsartiklerne heller ikke lave deres
egne private møder. Det viser sig senere på rejsen, at Ove Gedde altid har fastlagt
både straffe og forflytninger efter at afgangen er sat. Men den unge admiral har
fået en stor opgave. Han har nu haft tid til at tænke over det, der skete under
opholdet ved Isle of Wight, oghan skulle ikke gå vagt om vagt. Kaptajnen sørgede
for, at alt gik efter reglerne, skipperen håndterede skibet og styrmændene navigerede.
Ove Gedde kunne spadsere på halvdækket agter og fundere over den opgave, han havde 
fået.

 Kopi fra:  http://chr4.dk/index.php/fra-sundet-til-isle-of-wight


 

de 2 præster

Her vil jeg gerne fortælle lidt af Trankebars historie.

Ove Gedde:

Født den17.12.1594 

13 år gammel studerer han på Sorø akademi

1615 Rejser han til Holland for at studere fæstningsværk.

1617 rejste han til KB med sin hustru.
1618 starter han sin lange rejse til Indien. 

25.okt.1620 lander han på Trankebar.

 

Rejser hjem den 13.feb. 1621.    

 

1620.     

 den 7 december starter byggeriet af Dansborg.

 

I fortet er der Dronningebastionen, konge-  Frederik- og   Christian bastionen.

 

Ved vandet Strandporten   (mod nord )   Prins Carl bastion, store og lille  port Jylland / Fyn. Som dog ikke kan være fra 1624.

I 1651 kom bymuren omkring Trankebar.

Sjælland   (den første  mod nord.)
Delmenhorst

Oldenborg*

Ditmarsken*

Holsten

Norge’

Danmark

Gyldenløve

Prins Jørgen (lige før Fortet)

På Paradepladsen  lå spinde og karte huse.

 

Der var 64 ”hvide” i byen.

Dansborg :     Gårdspladsen  var teglbelagt.  Der var langs med muren indkvarterings rum og forrådskamre.

HESTESTALD  med smedje lidt ud foran  vandport

8 værelser til 7 mænd i hvert rum. Mod nord.

6 værelser til  mod vest, fængsel, rustkammer  og krudtrum.

4 værelser  mod  syd.+ Køkken og øl og vin rum.

Leyel byggede i hans tid en stenbro over voldgraven. Hvor S porten var. Senere blev den flyttet midt på.

Dansborg  var  helt færdig bygget i 1624
 

 Kalk af muslingskaller  / sort sukker og æggehvide bruges til afpudsning af væggene. De bliver glatte som et spejl.

For vinduerne brugte man fransk flet. (Som det man har på stolene)Også skodder til at lukke helt for vinduet.

 

Gedde havde efterladt 20 mand under kommandoren af løjtnant Henrik Hess  og CHR: Mohlen.

Mohlen  født i Holland

Hess  var søn af rådmand Anders Hess  i Helsingør og Dorthe Henriksdatter . Han var med på O.Geddes togt som Løjtnant på København  Under Erik Gruppe


1621 -  1636.

 Roland Crappe:

Gjorde sine ungdomsrejser til Indien 5 gange, først som  kahytsdreng   senere som skibsassistent og skibskøbmand.  Blev skibskøbmand på   ”Øresund ” der forud  for Ove Geddes flåde forlod KB. 18 august 1618.

Ansattes  i indien af  O. Gedde 14 dec. 1620 som visitator og direktør for  komp. Etat i Indien  og aflagde samme dag ed.  O. Gedde og Crappe  var i konstant strid. D.10 feb. 1621 forlod Crappe ophidset Dansborg  og fortalte Gedde at han måtte se sig om efter en anden visitator. Gedde lod Crappe bringe tilbage ved hjælp af ” Elefanten”s skipper, og det kom til et forlig. Da O. Gedde forlod Dansborg overlod han Crappe som den øverstkommanderende.

Gik til KB. 1622  med ”Kiøbenhavn ” Blev udnævnt  d. 25 marts 1623  til General og Commendent.

Ved Crappes frahver. Er det Hess og Mohlen der har styringen på Dansborg.

 

½ år før  Perlen, tog  Vandhunden og Christianshavn fra KB 21 april 1622.  Præst om bord er  Hr. Mads, han førte en rejse journal. Som blev trykt i ”Dansk magasin” I:R:I:B side 104

 

Rejser  Crappe tilbage Indien igen 27. marts med ”Perlen” ledsaget af ”Jupiter” og kom til Dansborg 14.marts

 

Der skulle havde været 80 om bord

På skibet var også Kaptj. Leonhardt Thomsen. Og Jon Olafson.

Skipper. Christopher Boye.  Faderen engelsk moderen norsk. (Boye var skipper på Ove Geddes togt)

Skipper  Peter Andersen

Konstabel.  Niels Dreyer ( Olsen)

Assistent        Søren Nielsen

Bøsse skytte:  Anders Olufsen ( eller Søren Olsen)

                    

                       Bent Andersen’  30 år  han var oprindelig skrædder.

                        Niels Friis

                       Niels Skoster

                       Peter Alkmaar

                       Peter  Koning

                       Peder v Bergen (pedersen)

Proviant skriver      Peter Frandsen

Medhjælper            Christian Hansen

Styrmand               Claus Dirichen

Rorgænger             Frands  Hansen  (var  Smed)

Bartskæret              Henrik bartholomæus

Menig                     Hans Namensen (Sønderborg)

                               Herman Rygaardsen

                               Jacob Roode  Fra Kønigsbjerg

                               Ivar Jensen (Hansen)

                                Stehen Andersen

                               Lars Simonsen

                               Peter Johansen

Trompeter              Jørgen

Oppasser                frands Mønnting  22 år

Tømmermænd       Tord Nielsen  KB

Overtømmermand  Claus From  (fromme)

Jungmand              Thomas Jensen  fra Flensborg

Jungmand              Peder  Jensen  KB

Bådsmand             Mickel Seiberg

 

 

Jon Olafson fortæller om sin tid i Trankebar.

De lå næsten 14 dage på skibet inden de blev kaldt til fæstningen.

De kunne meget tydeligt se en stor søslange, så de blev ved skibet i 3 timer inden de turde sejle iland. Han fortæller at den var mindst 900 alen lang.

 Alle kom i land, under trommer og trompeters  larm.

På mønstring pladsen blev vi råbt op, ved navn. I den første tid blev vi mønstret, hver eneste dag der blev  exercerede  og indøvet i våbenbrug, på krigsmanér. Vi skulle stå vagt hver 3de nat-

Vi blev inddelt i  grupper med 7 i hver. Der skulle vælges en gruppeformand for hver gruppe. Som skulle sørge for at alting gik rigtig for sig.. .. hver stue blev kaldt efter gruppeformanden. Vi fik uddelt bordstel, krus, kander, skåle, tallerkner  samt en vandkøler, som bestod af en stenkrukke, med en tynd hals. Den skulle nedgraves uden for vores stue, for at holde på køligheden. ( Rummene kan næsten kun havde været et rum på 4 gange 4  meter. Når man måler murens længde og inddeler den i de rum der skal være langs væggen)

  Der blev lejet ældre indiske kvinder, til at hente vand til hver gruppe.. Kvinderne bar vandet hjem i stenkrukkerne. Vi fik også en indfødt til at vaske vores tøj. Vi fik en FANO i vaskepenge, som blev trukket fra vores løn.

Der blev ringet med kl. til hvert måltid som vi fik udleveret fra køkkenet.  Vi fik en pægl fransk rødvin, en kande øl, efter endt mad skulle vi på vagt.

Der var poster fordelt på hele fæstningen og i vagtporten. – Guvernøren gik selv en runde af og til, for at se om der var nogen der sov på posten.

 

Når der kom peber  fra Tanjore, måtte alle dem der ikke var på  vagt, hjælpe til med at bære  peberet til lagerrummene.

Vi afløste dem der skulle med skibet hjem til dk. 

 Der var mellem 80 – 90  kanoner på Dansborg. Kirkesalen blev bygget  efter dansk  mønster. Den fungerede også som domhus,  rådhus og skriverstue.

I kirkesalen hang billede af Naiken og hans søn, De var ikke utiltalende, skriver han.

Naiken havde 900 kvinder Friller  de 300 fik sønnen.

Uden for fæstningen var et særligt hvilested ( kirkegård)   omgivet med et højt stakit  og en jernlåge med en stærk hængelås !!!!

Præsten havde nøglen, når der var en død blev han fulgt af hele Fortets besætning. Æresfarvel  med trommer og trompeter. Der blev på militærvis  skudt 3 gange  i luften.

Der var ingen kirkeklokke på fæstningen.

 Der er en nat  3 mænd  der sover på deres vagt. – de kom alle tre i fængsel, Guvernøren var hos Naiken i Tanjore. Når han kom hjem skulle de straffes.

Der var dog så mange syge soldater så man ikke rigtig kunne undvære nogen. Så man ville ikke henrette dem alle tre.

Der blev besluttet at i en hat skulle der være tre sedler . På den ene stod der død. Ham der fik den seddel skulle lade livet.  En pæl på paradepladsen var henrettelse pladsen. 

 

Man byttede altid mandskab når der kom et nyt skib hjemmefra..

Derpå var Henrik Hess  - han var gift med Dorthe Lucht. Datter af tolder i Helsingør (david lucht)

Også Søren Harrebo( harbo)  søn af Christen og Birgitte Mund.

 

Den daglige mad på Fortet;  Morgen ris kogt i mælk. Fersk, fisk, flæsk færsk gedekød  og forskellige fugle.  Der blev holdt geder på fæstningen 100 stk.

På et tidspunkt er Jon uenig med en soldat, han giver ham en lussing. Han talte ilde om Island. De kom begge på træhesten.

 

Jon Olafson  skriver også om en katolsk kirke på pladsen  gad vide om det er inde i gården eller om det er den lille katolske kirke der ligger bag ved Fortet.

Han fortæller at det var en lille kirke som en katolsk præst havde bygget. Man holdt andagt der.

Jeg kan ikke se den kan forveksles med den oppe ved bymuren.

Da bymuren jo ikke var færdig bygget i 1624.  Hvorfor fortæller han om 100 mand på bastionerne?? Havde det været bymuren må der da havde været mange flere.

 Det sidste er, at den katolske kirke ikke var bygget dengang. Den blev først bygget i 1645-46. Altså må det havde været en lille kirke på mønstringspladsen. - der er også et rum på den sydlige side, som har en lille hvælving, måske kunne det være dette rum??? 


Crappes ankomst.

1624.   Var Dansborg helt færdig udbygget

Han bliver modtaget på stranden Dansholm, d. 15.  af Embedsmænd Talliarerne og Tempelpigerne

De ledsagede ham dansende til fæstningsporten. Da han betrådte  Dansborg drønede der 9 kanonskud  og Garnisonen, som var opstillet i gården, afgav salver.

Han overtog straks styret  efter overkøbmand  Chr. Mohlen. (Møller) 

Byen var belejret af Naikens  feltherre Calicut. Han begyndte dog fredsforhandling med Crappe.

Han tager til Tanjaur  med 2 nye kobberkanoner og et maleri af Chr. 4. m.m.  Crappe fik gaver igen til en værdi af 100.000 Rdlr.

Ufreden   gav de Chr. Mohlen   skylden for.   Ved denne gesandtskabsrejse   lykkes det Crappe at holde  englænderne ude af Tanjaur.

.Toldhus på Paradepladsen. 

På mønstrings pladsen er der mod syd  4 rum + køkken og hønsehus, depot rum for vin og øl.

Mod vest er der  6 rum, først tøjhus,  og sidst i rækken fængslet.

Mod nord 8 kammer og port indgang + vagtrum.

 

1624 lykkes det ham at genforhandle traktaten  30 juli ”Mod en årlig afgift til Naiken.

 

1626  Posthesten kom til Trankebar.

Den var så dårlig i stand, at den ikke kom hjem til dk igen.

 

Naiken   Ragnato  dør  25 nov.  Sammen med ham brændes hans enker  119

Hans søn overtage styret. Inden Naikens død havde faderen givet  nogle af sine yngre kvinder til sønnen .

 

 

1629     var der hungersnød, monsunen udeblev, mange fattige solgte deres børn for et mål ris.

Der blev bygget et Toldhus på Paradepladsen.

 

 Præsten Storm   rejser til Trankebar. Med orlovsskibet    kom i fængsel  for slagsmål, han slap ud med løfte om bedring.

 

Land udvidelse 1670 –76  og 1715  1739.

 

                       Folk døde af dysenteri. (Mylderbæ)


 

Christian Pedersen Storm

Var den ældste af de 2 præster som virkede på Dansborg.

Præsterne på Dansborg, for soldaterne på Dansborg med på drikkeriet.

Præsterne drak frygtelig sommetider for meget, så de kunne finde på at løbe splitter nøgen rundt i TR. (Med et lille lændeklæde)  ved højlys dag. Niels Andersen med et sværd i hånden.

Præsten kunne så komme løbende m. sit sværd i hånden, og smadre krukker på makedspladsen, (Måske fordi der var handel på en søndag hvor folk skulle holde helligdag)

Han hakkede løs på en hest som stod og gumlede hø – Alle folk var faret af sted da de så præsten komme løbende.- hele markedets pladsen var et stort kaos efter præsten havde været der.

Hans forbrug af kvinder, var stor, som han mishandlede og voldtog.

På markedspladsen solgtes hver søndag ; høns /æg/kokosnødder/ frugter / ris/ krydderier/ betel/ lerpotter  og smykker.

Smør i krukker (ghee)

 

Christian Pedersen Storm og  Niels Andersen Udbyneder.   Disse to var berygtet for deres umådelig drikkeri. – Deres samliv

Med portugisiske kvinder og mishandling af TR, s indbyggere. Da de ene præst blev fængslet forsøgte  han at få soldaterne at gøre mytteri.! For den forseelse  blev han dødsdømt, syet inde i

En sæk og kastet i havet. Den anden fik samme dom, den blev dog formidlet og i stedet blev han sat i land på en øde  kyst på Ceylon.

Måtte N .Andersen gifte sig med en slave som han havde hugget fra en muslim.

Herman Causens  tjerner bliver overfaldet af Præst Andersen.

Philippa Texera mistede sit barn i 4 mdr. efter at være blevet overfaldet af præsten.

May Giomar bliver også overfaldet – døde senere af sine slag-

Anna Salazar bliver hårdt såret.

Francisca – sygeleje i 7 mdr. efter slag af præsten. Hun overfaldes 2 gange- døde af sine slag.

Bøsseskytten  Michel van Dantzigs beskytter Francisca  men overfaldes alligevel.

Pacheco   slave lå  12 timer inden sin død

Juan Borges   - mindre overfald-  skænderi  om en papegøje.

Manuel machodo – fik smidt en jernstang i hovedet. –lå 2mdr. i sengen.

Juan fra Nagaparnam blev slået i Rådsalen  af  N:A. uden  at  nogen greb ind.

 

 

 

Cristen Pedersen Storm en nordmand.  Det sket at præsten kom til kirke og kunne ikke prædike fordi han var fuld.

Storm havde giftet sig med en sort portugisisk slave ( Mesits) – Hans kærlighed var dog ikke større end han pryglede hende så hun mistede sit helbred og førlighed.

 

Disse to præster var  hele Trankebar bange for.  Dommen faldt med at:  Drukning udi havet i en sæk med sten..    Præsten havde 3 slaver / Antonio  / Maria  / Dominga   små børn. De midler præsten havde, skulle også gå til at disse tre børn fik en kristelig opdragelse.  Hans straf var så høj fordi han ville rømme med et af kompagniets skibe. 4. sømil nord for Dansborg 1 mil fra land.

 

En Hollandsk kommandant fra fæstningen Paliacate  Jûrgen Boddum havde besøgt kirken på Dansborg. Han fortalte senere til Leyel at han ikke turde tage til Dansborg for han var bage for de 2 præster.

 

Midt på ugen var præsten så fordrukkent,  at han faldt i søvn på prædikestolen om søndagen. En soldat gik op på prædikestolen  for at vække ham. Ide han tog   præstens arm – blev han vågen og råbte ”Ej schenk voll, der Hr. Stackenborg soll es haben”. – Kirken rungede af latter.  Fremover blev det en drikkeskål -  ved alle selvskaber.


Præsten Niels Andersen   ankommer den  7 nov.  Med skibet” St. Anna”. Han prædiker offentlig på Portugisisk. Dog varede det ikke længe, så henfalder han også til druk.  Folk i Trankebar: Ingen ville nu ikke hengive sig til den Lutherske tro, når det stod så ilde til med de to præster.

Han ville lære Portugisisk ( der var så mange der var blevet fordrevet fra Porto Novo).

Skibspræst Niels Andersen ,  på Skt. Anna  blev  da han kom iland præst på Dansborg 1636

Da han blev ansat havde han sat sig for at lære portugisisk  en redelig vellærd mand, men det skulle senere blive til det helt forfærdigelige. Han blev en strid mand der bankede alle der var på hans vej.

Voldtog kvinderne. Havde flere dødsfald på samvittigheden.   1645 bliver præsten stillet for Rådet

For hans tyranni. Han kunne ved drukkenskab finde på at løbe halv nøgen rundt i Trankebar med sin sabel og jernrør  maltrakteret  mange   folk. Med sin sabel havde han slået en muslimsk mans hest ihjel. Man kunne formåede at N:A: var en stor stærk mand..

Hestens ejer lod heste kadaver slæbe  hen  foran porten til fæstningen, og en mængde indere  fulgte eks. og smed  deres ødelagte ejen dele i en hope foran  porten. Klage ville ikke nytte noget. – Pessart

Var på rejse og gamle Jacob van Stanckenborg, var magtesløs. Fæstningens soldater stod på Niels Andesens side.  Niels A. tog hesten med hjem og flåede skindet af den.

To gange måtte præsten hives ud af et bordel i TR. Hvor han omgikkes   dame ved navn Natalia.

 

Den 3. okt. 1645 bliver præsten dømt.   Og bliver dømt til forvisning fra TR, da TR .beboerne gik i forbøn for ham. Tilføjet de. 8 okt. Hans kone Monika beholdte huset og bohave, men fik ingen penge. Hvordan hun klarede sig vides ikke. N:A: blev sejlet til Ceylon , men ændrede ikke adfærd.

Kilder: Kay Larsen og Jon Olafsson

Leyel mm

1639

Leyel

 

29 august 1639 bliver han chef  for ”Christianshavn”  med hvilket han udgik til indien.

Den  8. okt  1639  - Hans hustru blev i DK.

Leyel skal undersøge forholdene omkring Pessart.  På samme skib  er Claus Rytter.

Skibene   (2) var kommet fra hinanden. Claus måtte bøde for Pessards  sjuskeri, han blev fængslet for den gæld Pessard havde lavet.

Niels Andersen var blevet politiker, han prøvede at holde Claus Rytter væk fra Trankebar. Da han forlod Indien blev det værre  end nogen sinde.

 

Kongsbakke

1639 kommer han på ” Christianshavn som komstabel   D. 8 okt  gik det til indien ( han er altså på samme skib som Leyel.   ( Solen)

 

Pessart .   

Blev ansat som overkøbmand. Kendte forholdene godt  i Indien. Blev udnævnt  som Oppehovede af  R. Crappé

Pessart  boede i Masulipatnam.  Han fik titlen af præsident. Blev ved at bo i Masulipatnam.

Overkøbmand  Jacob  van Stackenborg  residerede på Dansborg.

Pessart  omtales ret hurtig som en fordrukken og hensynsløs  person, gjorde hvad der passede ham.

Bragte forvirring i kompagniets sager.

1642 boede han stadig i Masulipatnam..

W. Leyel var sendt til Trankebar for at undersøge  forholdene, da der var blevet klaget over Pessart.

Han var på Dansborg d.5. sep. 1643.

For at trække tiden  Leyel ikke skal se regnskabsbøgerne. Foreslog Pessart at de skulle gå på tugt. Leyel gik ombord på ”Christianshavn”  Pessart gik ombord på  et bengalsk Priseskib.

23.sep. – 7 okt. var skibene i Masulipatnam

28.okt  1643    var Leyels tålmodighed slut, han sender både  ind til land for at arrestere  Pessart.

Pessart var flygtet i ” Den store Charluppe”  midt om natten med  penge og varer.

Leyel satte efter ham med  skibet ”Christian”. Pessart kom til Dansborg hvor han instruerede Stackenborg at han skulle nægte Leyel adgang til Fortet.

Monsunen hindrede Leyel at fortsætte med skibet.

Han går i land  i Masulipatnam (nord for Chennai) hvor Leyel beslaglægger Passart   ejendele  på skibet ”Waldbye” (Valby). Pessards skipper, Mikkel Ewoutsen, underbartskærer  Jokum Caulidtz og styrmand Peder Svart.  ”Den Bengalske Prise” var løbet på land og blev beskadiget, så kun Valby og Christianshavn var tilbage.

 

Der er dog kun lidt krudt til enkelte pistoler og nogle skibskister med tøj. Søkort og bøger.

I mellem tiden har Pessart købt et hurtigt sejlende  jagt i Nagapatnam.  ” Det gode haab” 

Tog penge , kanoner og varer  fra Dansborg under forgiven at han skal ud på tugt.

D.5 juni 1644  sejler han fra  Trankebar.  Den 11 juni kommer  Leyel  til Trankebar, efter at vind og storm gang på gang blæste dem op i den Benalske bugt.  

Leyel prøver ihærdig på at komme ind på fortet, men ingen vil hjælpe ham. – Han sejler til karikal, for at hente hjælp, men lige meget nytter det. Han sejler tilbage til Trankebar og går i land med hele sin besætning og belejrer fortet udefra. - Så der ikke kan komme nyeforsyninger ind på Fortet.

På Dansborg var der 100 mennesker hvoraf  kun de 35 var soldater,  resten var civile.

 

Vagtmand Erkmand  og Ass. Niels Frandsen  kom ud og såLeyels kongelige papir. At han skulle være den nye Oppedhovede.  – Nogle blev  straffet, de brugbare slap fri.  Leyel fandt alt på Dansborg i en stor uorden  og forfald.  Der var kun få brugbare kanoner næsten ingen ammunition.  – de fleste af  beboelseshusene var falde færdige. Der var ingen varer på lagerne, ingen penge, ingen regnskaber.

 

Pessart når at flygte i nattens mulm og mørke.

Han bliver opbragt af Hollænderne  og bliver bragt til Batavia.

Efter et år, får han sit skib igen mod at være spion. Som købmand skal han sejle til Manila.

Pessart bliver dræbt på en ø nær phlipinerne  i 1643.

(Masulipatnam liggerca. 60 mil fra Chennai.)

 

                                                                 Fra  W.Leyels Liv og farefulde rejse til Indien: Asta Bredsdorff. 

1640.

Ankommer  Leyel til TR. Red. Her finder han alt i håbløs  forfald. På Dansborg regerede Jacob van Stackenborg.   Præsterne var fordrukne og Pessart var i Masutipatnam.  Leyel gav Stackenborg  1.000 rigsdaler så væverne og de lokale farvere kunne få deres penge, så der kunne købes vare ind. Tøjet skulle sælges på Java og Macassar.

Derefter sejlede han til Masut.  Som var  centrum for handel. Der kunne man samle sin last /  som andre skibe havdet losse deres last. 

På Dansborg skyldte Pessart Naiken 12.000 pergode  Måske var Pessart ikke god til handel, men det kunne også være tiden der slog handlen i stykker.

 

1640 sendte Leyel Jagten  SKT. Jacob til Bantam for at finde varer

1640 Var jagten på vej hjem til DK, med en stor ladnings Skibet kom i havsnød og blev kastet op på kysten, man prøvede at redde så meget af lasten som muligt. 27 sømænd mistede livet Skipper  Nicolaj Samson nåede tilbage til TR. Med skibet Fortuna.

I de fem årLeyelvar i kompagniet, kom der ikke skib hjemmefra eller folk. Der kom tilsyneladen heller ingen breve.

Hollænderen fører sig frem. -  Men Leyel siger at de ikke er velanset.

Erik Lauridsen var løbet af skibet to gange.  -  han skulle straffes med at tvende gange at gå under kølen og for masten at stande  så al skibsfolket kunne se ham.

 

Leyel errober et skib i den Bengalske bugt som for navnet ”Skt. Michaeel” Det var hurtig tjente penge til en slunken kasse i kompani.  3.000 rigsdaler.

 

De kaprer også et skib nær Pipeley – Der kommer  6 sømænd ombord .-  Skibet bliver slået til vrag, da en storm kommer op. De 6 redder sig i land , gemmer sig til dagen efter i en skov. De beder hollænderne om hjælp og kommer ombord på deres skib: Men den stædlige guvernør for at vide hvad der er sket . han vil have danskerne udleveret

Hollænderne skal ikke have deres gode om dømme ødelagt, så de udlevere danskerene.De bliver lagt i jern  go bringes til byens fængsel.

 

Sindene var i kog i Trankebar, alle klagede over de 2 præster. Leyel bringer dem i sikkerhed på reden  Christianshavn  og Fortuna.  Januar 1645 - I juni  1645 afgøres deres skæbne – Deres bo bliver beslaglagt.

De bliver lagt i lænker på skibet. Dommen blev afsagt den  30 januar.

Puttes i en sæk med sten og druknes.

Storms 2 slaver, 2 piger  Maria og Dominiga  og en dreng  Anthonio  bliver frigivet.

Andersen bliver sat i fængsel på  Dansborg, da skibet Christianshavn  sejler til Ceylon.

Henad efteråret  3.okt. fadt dommen.  Andersen skulle puttes i en sæk og druknes. 

Hans sønderegister var på 10 sider. Han erkender  sin skyld. Hans kone Monica  tilladelse til at beholde huset.  Hans løn henfalder til Kongen.

Måske har Niels A talt godt for sin sag. Rådet  beslutter at udvise ham fra  hele Colomandel kysten.

Kommer han tilbage skal han skydes – Ceylon bliver hans skæbne.  Han blev sat i land et øde sted, uden andet end lidt føde.

Han redder sig dog ind til et befolket  område – han bliver taget godt imod af de indfødte. Han bliver i stand til at rejse til  COTIARA -  hvor han kommer højt på den grønne gren.

Dog fortsætter han i samme spor.  Han viste sig aldrig I Trankebar.



 

En matros på Et skib Rasmus Nielsen for udleveret  6 lærredsnathuer, 2 silkeskjorter 1 rigsdaler og 19½ skilling


1643

Af sætter Willium Leyel –Pessart _- det bliver til en kortvarrig ”borgerkrig”.

Beder Herman Clausen –Rugmand – om at måtte forlade logsen  (Bantam) hvor Claus Rytte  har sat ham i fængsel. Herman er blevet syg, han vil gerne til TR – Han  ankommer til TR 2 sep.44. Han dør et par timer senerer . Boet efter ham gives til hans fæstemø  Maria Lopez.

Leyel køber hans 12 sølvfade/ 2 saltkar/2 bæger/ forgyldt  kalkfad. Det må siges at han var en holden mand.


1644.

Fortæller Leyel  at der er flyttet mange Portugisere  til byen,  de var blevet tvunget bort fra Porto Novo.  Leyel giver dem fuld dansk beskyttelse og retssikkerhed. En del bliver soldater og andre småembedsmænd, andre arbejder i kysthandlen.  Mange indere flytter til TR hvor handlen igen blomstre op    Der er fuld religionsfrihed. 

Anina  Indisk købmand iTR.  

Leyel og købmanden udrustede skibe  indiske Sampauer.

Sergent Adrian Jacobsen var skipper, han sejlede til Ceylon -  Leyel ville gerne skaffe sig toldfri  varer  Skipperen havde gaver med til Kejseren.

Lak kister med indlagt perlemor,

6 ruller kostbart klæde

et rundt spejl

2 glas

4 ruller rødt Tanjore klæde 

1 pund kamfer

2 kobber kanoner

2 jagthunde

2 malisiske aber

1 app. Til destilleret vand.

 

Handelsaftalen lykkedes – som gave med tilbage havde han fået en lille elefant.  Den var så stor at den ikke kunne komme ind ad fæstningsporten.

 

Der bliver bygget et skur ude på Parade pladsen. Den ville man gemme til gave til Naiken AF Tanjore. Da elefanter fra Caylon  er meget eftertragtet.

20.12.44     Omringer General  Tiagepule.  Han ville opkræve skatter – Men Anders Nielsen på Dansborg vil ikke betale.

Der kommer til kamp mellem dem og danskerne.

Er næsten alle folkene på Dansborg gift med en inder eller portugiser.

 

1644    indkasseres Told for 325 pardous

aug. 564

sep. 769

okt.739

nov.394

1647

nov. 66

dec. 109

1648

ja.163

 

1645

Den Romersk- katolske kirke ved bymuren er sansynligt bygget  1645.

Der er dog et billede i det engelske bibl. Hvor man ser et tal 1501 ?

 

Januar  sejler Leyel tilbage til Trankebar, med tre skibe. Christianshavn, Foruna og Stk. Michael.

På Fortuna  er Anders Rudkøbing  skipper.

 

Poul Hansen bliver oppehoved i logen  på Macassar.

Poul Nielsen  bliver leder på Dansborg. Der er da 21 mand.

18 okt. 1645 overlader han fæstningen m. en inventarliste. 

 

På Danborg  mangler der næsten alt Pessart Har tømt fæstningen for næsten alt. Døre og vinduer

Alt jern var blevet fjernet. Det var en god handelsvare.

 

Murene rundt om fæstningen bliver ordnet nordre og synder skanse bliver genopbygget m 6½ alen høj brystværn. Voldgraven renset op og er nu 21 alen bred alen dyb.

Et krudthus uden for byen hvor det bliver fremstillet   en ny måde.

Leyel for også et krudthus opført

Han fortæller at før skulle der 24 mand  til at arbejde hårdt  for at få fremstillet 50 pund  om dagen.

Nu:  4 mand  - 170 pund i samme tidsrum.  Det overskydende pulver kan sælges i bantam. M. 100% fortjeneste. 

 

 

I  Kommandantens lejlighed.

 

1. uddraget bord m. dug.

1 lille bord

1 bænk

1 dansk bord som kan uddrages!!

1 lille bord.

 

1646   dec. Køber Leyel et skib. ”Skt. Peder.”

 

Leyel sejler til Batan hvor han prøver at afsætte sine varer. 3 Sep. Er han tilbage i Trankebar.  Der er igen hungersnød Prisen på ris er steget til det 28 dobbelte.  Hundrede tusind dør og for at overlev sælger forældrene deres børn som slaver.

 

Leyel bliver beskyldt for at have puttet penge i egen lomme som tilhørte Kompaniet.

Poul Hansen

Jørgen Hansen

Nicolaj Samson

Anders Nielsen

Frantz Erkmand    
Går i samlet flok og erklærer Leyel anholdt i Kongens navn  15 maj  1648

Blev sat i Land på Bantam. Hvorfra han må været kommet med et skib hjem.

 

Leyel rejser tilbage til Danmark for at bliver renset for sine beskyldninger. Dør hjemme i 1655.



Kilder ;   kay Larsen og Anna Bredsdorff.

1651.

 

Byggedes  bymuren rundt om byen. Indtil da, er der kun fæstningen   der beskytter Trankebar beboerne i Trankebar.                    

Kongen sælger Trankebar til kurfyrsten af Brandenburg for 120.000 rigsdaler.

Kurfyrsten kunne ikke betale summen. Så Trankebar forbliver dansk.

1660   Udbygges bymuren

Kilder: Kay Larsen. W. Leyel. Jon Olafsson.


1655  -  1669
 

Eskild  Andersen Kongsbakke

Kongsbakke, Eskil Andersen, o. 1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar.



 

E. A. var af Herkomst en Almuesmand og af Oprindelse rimeligvis en Hallandsfar fra Byen Kongsbakke.

Efter egen Angivelse kom han o. 1634 i Tjeneste hos Kong Christian IV, og da Skibet «Christianshavn»1639

udsendtes til Ostindien, tog E. A. Plads der om Bord. Skibet prisdømtes af Spanierne paa Teneriffa, men kom dog endelig 1642 til Trankebar. Her blev E. A. ansat som Konstabel og Kvartermester, saa at han blev Øjenvidne til Koloniens Nedgang. Hans samtidige Landsmænd der paa Stedet forlode det eller døde, saa at E. A. var ene tilbage af dem alle, da Indbyggerne o. 1655 kaarede ham til at forsvare Pladsens Uafhængighed. Hvert Aar maatte der føres Krig mod Naiken af Tandschor, Landets Herre, og med andre Fjender uden Mulighed for Støtte fra Hjemmet. Med Bistand af Portugiserne, der paa de Tider trængtes ud fra Herredømmet af Hollænderne, og ved at drage indfødte til sig opnaaede E. A. dog at hævde den danske Besiddelse. Af hans aarlig gjentagne Indberetninger naaede foreløbig kun den fra 1656 til Hjemmet, hvor imidlertid Krigen gjorde enhver Hjælpesending til en Umulighed.

Endelig 1665 og 1668 naaede nye Skrivelser fra ham (af 1662 og 1665) til Kjøbenhavn, hvor man da først ret erfarede, at den Koloni, der havde været saa godt som opgivet, dog endnu bestod, takket være E. A. Thi ham var det virkelig lykkedes med sine Hjælpere at udholde en  Belejring paa 9 Maaneder, at tilkæmpe sig en god Fred, at omgive Byen Trankebar med en regelmæssig Befæstning, at anskaffe 14 Kanoner, at erobre et Fartøj fra det fjendtlige Bengalen, at istandsætte Koloniens eget, eneste Skib, at drive en indbringende Handel, navnlig paa Sundaøerne, og at sidde inde med en fyldt Kasse. Brevene vare skrevne paa Portugisisk, hvilket vistnok antyder, at Skrivekunsten laa over E. A.s egen Rækkeevne, men vare lige velkomne, saa at man 1669 endog dristede sig til at foreslaa Frankrig en Kjøbesum af 2 Mill. for det Trankebar, der før havde været regnet for blot en besværlig Byrde. Ligeledes i 1669 udsendtes Fregatten «Færø» med Folk og fornøden Udrustning til Trankebar.

Med Kommandanten Henrik Eggers i Spidsen indtoge nu de nye Folk de dem tildelte Pladser, medens E. A. var bleven bekræftet som Gouvernør. Men allerede inden Aarets Udgang beklager han sig i Brev over sine undergivnes Vrangvilje og ikke mindst over den Ringeagt, de vise hans Kone, der altsaa sagtens har været en indfødt Kvinde.

 

Hermed forsvinder E. A., og ved sin Død 1674 nævnes Henrik Eggers som Gouvernør.

Man bebrejder sig siden her i Hjemmet, at man ikke tilstrækkelig har understøttet E. A. mod Handelens Betjente, og B. G. Niebuhr siger om ham: «Ingen kjender hans Grav, faa hans Navn; men saa længe det danske Flag vajer i Ostindien og i Ostindiens Havne, burde vi erindre, at det er E. A., hvem vi skylde vore ostindiske Besiddelser og vor ostindiske Handel».

Siden da er Ostindien gaaet tabt for Danmark; men endnu mindes E. A.s Navn og skulde vel nødig ganske glemmes, saa længe Danmark staar.

 

Skand. Lit. Selsk. Skrifter I.    Schlegel,

Samml. z. dan. Gesch. II, 3, 170 ff.

 

Fr. Krarup.

 

(Kilde: http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/9/0366.html )

 

Velkommen til vores hjemmeside

1644 Dansborg første restaurering

1645 18 august Voldgraven bliver renset op. 21 alen bred 1 alen dyb.

1651 Bymuren rundt om byen bliver igangsat.  Med Bastioner med kanoner.

1660 fæstningen bliver restaureret og så fæstnings graven.

Langs kysten lykkedes det ikke at holde byen befæstet. De voldsomme bølger sugede sandet væk under fundamenterne.

1700 er der 3000 tusind sjæle i TR.

Voldgarven igen igen tilsandet.

1701 Zionskirken bygges . Kirken blev bygget på 7 mdr.  af 10-16 murer. Klokkerne ringede 3 gange for at kalde til indvielse. Der blev saluteret fra Dansborg.

1776 Frygt for at Dansborg bliver undergravning

Paradepladsen bliver tilplantet Guvernøren vil ikke bo på Fortet.

Kompaniets mål var at lave så stor en profit til aktionærerne som muligt.

Der kom besparelser som man udnyttede.

10 rigsdaler kostede det for et barn at have et ophold på missionsskolen.

Companiet blev tvunget at stille en mark til rådighed for missionen.

1709 var der 13 børn i skolen

1732 ……….. 576 og 237 portug.

1749 faldt taget ned april . Aug.  åbner kirken igen. Lysestagerne er fra 1688 givet af

Christian Hansen Pauch .

Anna Marie Eriksdotter.

Faktisk til Zionskirken.

1776 det doppelte

1780 Var man ved at rive Fortet ned- men det kostede mere at rive ned, end at reparerer.

1790 Ebber pietismen ud.

1800 var der kun 8-10 missionærer i TR.

 

 

1786 Mühldorff hus i Nygade

1788 Bygges huset i kongensgade.

1790 Huset i Kongensgade, var husstanden Mand/kone/2 børn /” slaver

1834 Boede han stadig i huset-84 år. 1 datter +barnebarn.

1773 Stevenson bygger Guvernør boligen. Rejste Stevenson til Senapore.

1775 Brown Køber huset. Han vil ikke bo på Fortet.

1788 Peter A overtager huset.

1789 Hele bymuren renoveres

1794 Søjlerne foran boligen  bliver til i guvernørboligen

1801 Skriver Mühldorff at der er lavet hul i bymuren mod nord. Ved Dronningensgade.

 

1839  fik Zionskirken  buet tag i stedet for fladt tag Kirken blev afkortet i begge ender med 25 fod.

1848 Overgår Zionskirken til Anglikanske kirke. Den ældste protestantiske kirke i TR. Og hele Indien.

 

2007 Kanalen bliver opgravet og laves bredderne. Med Bulldooser.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 16:50
Ankomst Trankebar. har modtaget 40
17.08 | 00:26
Nyheder om Flora har modtaget 1
02.07 | 11:32
Guvernør liste. har modtaget 3
02.07 | 11:27
Gjeddes sørejse har modtaget 1
Du kan lide denne side